LAURA I USA, 2010-2011

JADEE IS MY VEN (Jadee's request på blog titel for i dag)

2011-05-31T16:24:00.000-06:00

Hej alle

Undskyld at jeg har været meget fraværende på bloggen her den sidste måned, men jeg har ikke rigtig haft lysten til at skrive. Jeg har prøvet bare at nyde min sidste tid i USA, og jeg synes helt klart det er lykkedes - maj måned har været så god, og tiden er virkelig bare fløjet afsted.
Kl. 11 PM i aften skal jeg hente min familie i lufthavnen, hvilket jeg selvfølgelig er MEGA spændt på! Kan slet ikke beskrive hvor glad jeg har været hele dagen i dag, for ikke at tale om de sidste to uger.

I dag var den første dag i skolen efter memorial weekend, som er en helligdag i USA, hvor man fejrer bl.a. de mennesker, der er døde i krigen, og ens afdøde familiemedlemmer. Mange mennesker tager ud på kirkegårdene for at lægge blomster, og folk sætter deres Stars and Stripes flag udenfor deres huse. Det ser rigtig fint ud når man kører forbi de forskellige neighborhoods, med alle flagene.
Vi lavede ikke rigtig noget i skolen. Først volleyball, hvor vi så en film, fordi vi allerede har cleanet vores gym lockers ud. I min U.S Government klasse, var vi kun syv mennesker, fordi størstedelen af klassen er seniors, som holdt graduation prøve i dag. De har nemlig deres graduation i morgen! Og så er der andre, der stadig har tre år igen i gymnasiet... Apropos gymnasie, jeg er kommet ind på Rysensteens linje 'Musikken I Verden', hvilket var min første prioritet. Så der er jeg selvfølgelig meget spændt på at starte efter sommerferien.
Resten af dagen gik med health class, frokost på Gandolfo's (bedste sandwiches ever!), sammen med Jadee, og min sidste time var spansk med Mr. Choqué. Og så er jeg sådan set færdig med amerikansk high school, bortset fra i morgen, hvor jeg tager min storesøster i skole, og viser hende rundt osv. Det er for vildt at tænke på, at jeg allerede skal hjem til Danmark om en måned. Wuuuhu, jeg glæder mig så meget.

Lige nu sidder jeg og kigger på Jadee, der tager en lur på min seng, og senere skal vi til Yearbook Stomp, hvilket er en slags 'dance', hvor man signer yearbooks osv., på skolen. Skal nok tage billeder! Ooooog bagefter det, smutter jeg ud til lufthavnen og står med flag og balloner!!! I aften er tidspunktet, jeg har ventet på hele året. Kan slet ikke fatte det!

Bare en kort update fra mig. Nu må vi se om jeg får taget mig sammen til at skrive igen - evt. fra min ferie i Californien. Stort kys - vi ses snart Danmark :)

2 MÅNEDER EFTER...

2011-05-02T21:58:00.000-06:00

Wow okay, jeg har da godt nok forsømt bloggen på det groveste her de sidste par måneder. Meeeen det er vel et godt tegn. Siden sidst har jeg været i Moab/Arches National Park med Jody, Lindsey, Rachael, Seone, Clifton, Billie og Grandma. Det var en hyggelig forlænget weekendtur fra torsdag den 7. april til søndag den 10. Vi fik gået en masse og set en del flot natur, inklusiv den berømte "Delicate Arch".

Fra den 14-18. april var jeg på den længe ventede kortur til Californien/Las Vegas. Vi kørte fra skolen i fire tour busser. Min hed The Polar Express (opkaldt efter en 26 minutter lang, ~~meget~~ hadet julesang, vi sang til vores koncerter i december). Vi gjorde to stop, før vi skiftede chauffør i Las Vegas omkring midnat. Jeg var faldet i søvn på gulvet i bussen ligesom mange andre, da jeg vågnede op til tonerne af Katy Perry's sang 'Waking Up In Vegas', og da jeg kiggede ud af vinduet, var det lige præcis hvor vi var. Det var rimelig mærkeligt... Jeg faldt i søvn igen, og efter en noget urolig nat, vågnede jeg op i Californien næste morgen omkring kl 6. Vi skiftede tøj og spiste morgenmad på en McDonald's, hvorefter turen gik til Disneyland! Der var vi så i 14 timer, hvilket resulterede i at vi sidst på dagen var så trætte at vi kunne have slået alle små hujende børn iført prinsessekjoler og Mickey Mouse ører, ihjel. Misforstå mig nu ikke, vi havde en sjov dag, det er slet ikke det. Ca klokken 23 var vi hjemme på vores dejlige hotel, og så var det på hovedet i seng. Lørdag havde vi vores internationale korfestival, som vi klarede med bravour. Da vi havde sunget fik vi taget billeder af en professionel fotograf, hvorefter vi spiste pizza som alle vores chaperones havde købt. Vi var over 200 mennesker, og der var for meget mad. Ved ikke om I kan forestille jer hvor mange pizzaer, der var. Svaret er: i hvert fald nok til at fodre en afrikansk landsby! Derefter kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi fik tid til at slappe af, før vi drog videre til Disneyland. Der var vi fra tre-tiden til 21, hvorefter vi gik ind i salen, hvor de normalt opfører et Aladin show. Herinde skulle vores award ceremony nemlig foregå. Der blev uddelt priser, præmier og pokaler ud til de forskellige kor, der havde optrådt på festivalen. Vores drengekor Take10, elitekoret Madrigals og Concert Choir, som jeg synger i, vandt allesammen første præmie i vores regioner, mens vores pigekor Belles Voix vandt 'second gold' i deres region.
Søndag kunne vi for første gang på hele turen, sove længe, så da vi klokken 11 satte kursen mod Hollywood, var vi alle udhvilede. Turen til Hollywood skete lidt impulsivt fordi vores kirkekoncert, til manges glæde, blev aflyst i sidste øjeblik. I Hollywood spiste vi frokost, gik på walk of fame, og shoppede en smule, før vi tog videre til en rigtig fin kirke i Los Angeles. Den var udført kun i glas, og indeni kunne man se konstruktionen. Vi besluttede at synge en sang derinde, først Madrigals, derefter Concert Choir, fordi akustikken var rigtig god, så lidt kirkekoncert blev det da til den dag.
Senere kørte tre busser på dinner cruise, mens én bus tog hjem til hotellet. Jeg havde på forhånd besluttet ikke at tage med på cruiset, fordi jeg havde hørt det ikke var specielt sjovt, og desuden skulle ingen fra mit værelse med. Så Michalla, Emily og jeg så en film og spiste slik den aften, hvilket var super.
Mandag morgen var det tid til at pakke. Vi kørte om formiddagen, og var i Las Vegas klokken fem. Vi kørte ind på The Venetian, hvor vi skiftede ind til vores fine tøj, og spiste aftensmad. Klokken syv så vi The Phantom of the Opera, som jeg personligt synes var lidt forvirrende, fordi jeg ikke kender historien så godt (jaja, ved godt det er en klassiker og man skal have set den og alt det der...) Dog kunne jeg rigtig godt lide rekvisitterne, som var utrolig smukt lavet!
Da vi kom tilbage til busserne, skiftede vi tilbage til vores sweat pants og hoodier, hvorefter den stod på ZzzZzZz indtil vi var tilbage i gode gamle Dub-J, hvilket vi var klokken 4.30 AM.
Er glad for at jeg tog med på korturen, for jeg lærte nogle søde mennesker bedre at kende, jeg kom til Los Angeles, Hollywood, Disneyland og Las Vegas, og så er der bare noget specielt godt og hyggeligt over sådan nogle ture, som jeg ikke rigtig kan forklare.

Tirsdag var jeg självklart ikke i skole, fordi jeg ikke var kommet i seng før kl 6, og desuden skulle jeg pakke for min tur til New York, som allerede var næste dag.
Onsdag morgen, den 20. april, samlede jeg mit grej og rejste til NYC, hvor jeg tilbragte de bedste seks dage med min moster, Louise. Vi spiste på de mest fantastiske restauranter, hang ud med Louises veninde Lizette, var på en Harry Potter udstilling, jeg gik til mit første Broadway show med min familie fra Pittsburgh (Baby It's You - anbefales, hvis nogen evt. planlægger en tur til NYC i nærmere fremtid). Vi var på loppemarked i Williamsburg, spiste mere god mad, shoppede, var på comedy club, var på det naturhistoriske museum, gik ture, og der blev endda plads til en hestevognstur i Central Park. Det var en skøn og SÅ flov.. jeg mener sjov.. ferie! (hæhæ, undskylder for intern joke).

Ja og nu er det jo så tilbage til skolen, hvor mine karakterer ser absolut forfærdelige ud lige pt, pga. alt mit fravær. Men det gør jo ikke noget, når de ikke skal overføres til min danske skole.
Faktisk er jeg blevet mega træt af amerikansk skole efter jeg er kommet hjem fra kortur og New York. Det er bare så hårdt at komme igang igen, for jeg er begyndt at føle at dagene gentager sig selv, og intet rigtigt ændrer sig. Det hele er så ensformigt. Jeg kan dog trøste mig selv med at der nu kun er 29 dage til jeg ser min familie igen. Det er ubeskriveligt så meget som jeg glæder mig!

MIN WEEKEND

2011-03-06T17:40:00.002-07:00

I torsdags blev jeg en times tid efter skole sammen med Jadee for at develop nogle billeder i the darkroom, som Mr. Holstein holdt åbent pga. parent/teacher conf. Efter det tog vi hjem til hende, og derefter til World Market for at købe lakridser. Vi blev dog lidt kede af det da vi så at der kun var en pose tilbage. Vi spurgte om de havde flere, men åbenbart er der en kunde, der kommer et par gange om måneden og køber næsten alle poserne. Gad vide om det er en anden dansker, som også har fundet ud af den lille hemmelighed i WM? Senere tog vi på Rancherito's og spiste baked bean burritos - vores nye favorites. Om aftenen sov jeg hos hende, og næste dag var vi egentlig bare rimelig slum. Vi gik rundt i nattøj indtil kl. seks, bagte lemon bars og så Ghost Adventures. Senere på aftenen tog vi ud og spise pizza med Autumn, J's far, hans ven og hans vens søn Cody. Bagefter gik Jadee og jeg ind og så The King's Speech. Det var en fantastisk god film, som jeg kun kan anbefale jer at se. God grund til, at den har vundet en Oscar for 'movie of the year'. Plus Colin Firth spillede genialt!

Her er traileren

Jeg sov over igen, og lørdag kørte vi ud på job-hunting for Jadee. Vi var blevet assigned at lave aftensmad den aften, så vi fik hjælp af James til at lave chicken enchiladas. Jeg sov over endnu engang, og i dag skypede jeg med min familie, hvorefter Jadee så tog mig hjem ved et-tiden. Så ja, det har været en super nice weekend som I kan høre.

Har dog lidt dårlig samvittighed over aldrig rigtig at være hjemme. Jeg er jo stort set kun hjemme om morgenen når jeg gør mig klar til skole, og hverdagsaftenenerne fra omkring kl. otte. Jeg har det bare så godt hos Jadee's familie, og følelsen af at blive betragtet som en datter, har jeg vel blot savnet. Desuden har det også været en stor omvæltning for mig kun at leve med en "forælder" det her år. Jeg er jo vant til min familie med mor, far og to søstre = altid rimelig meget gang i den. At komme hertil, hvor der vi pludselig kun er tre, nogle gange kun to ovenikøbet, har forståeligt nok været meget anderledes. Derfor er jeg rigtig grateful over at have fået sådan en god, og ikke mindst fast plads hos J's familie, selvom det ikke er dem, som er min host family. Selvfølgelig har jeg det stadig godt hos Jody, og jeg kan jo godt lade være med at pive, men prøve at vende det om til noget positivt i stedet for: jeg har været heldig at få to amerikanske familier, i stedet for en.

Nu vil jeg tage et varmt bad, bagefter spise sunday dinner med Jody, og senere i aften står den nok på lektier og en film på Netflix. Vi ses snart

P.s tak til dem, der har sendt breve her på det sidste, der findes intet bedre end at modtage gammeldags snail mail. I kan godt regne med at få et tilbage snart.

WAITING FOR SPRING

2011-03-02T23:24:00.002-07:00

Little darling, it's been a long cold lonely winter
Little darling, it feels like years since it's been here
Here comes the sun, here comes the sun
and I say it's all right

I disse dage går jeg sådan set bare og venter på én ting, nemlig FORÅR! Jeg kan mærke at det helt bestemt er begyndt, at blive varmere, men jeg er bange for at det ikke varer længe før det vender. Man ved nemlig aldrig med vejret i Utah - en dag føles det som en sommerdag, dagen efter sner det. Ingen overdrivelse!

Denne uge har indtil videre været rigtig rar. Tirsdag mødte jeg kl 11.30 pga. de fleste juniors tog ACT, og det affectede så alle dem, der ikke tog den, dvs. 10th- og 12th graders, og udvekslingsstudenterne. I dag og i morgen er der parent teacher coneference, hvilket betyder ingen skole fredag. Too good to be true. Så ja, jeg hygger mig i øjeblikket. Tager det stille og roligt, selvom mine karakterer ikke er hvad de har været mere, due to at jeg har været syg. Men det går vel nok, jeg skal jo alligevel ikke bruge dem til noget når jeg kommer hjem. Faktisk er det også lidt løgn når jeg siger, at jeg tager det stille og roligt, for jeg kan godt indrømme at jeg er begyndt at stresse lidt ud fordi de kommende måneder bliver så travle. Her i marts har jeg ikke så mange planer endnu, andet end at jeg skal se Asta i en af de kommende weekender, og så er der prom den 26. marts. Er ikke blevet spurgt (endnu) men jeg går bare med Jadee og evt. i en stack group, hvis jeg ikke bliver spurgt.
I april skal jeg til Moab, som er en nationalpark i det sydlige Utah (aaah varme!). Fra d. 14-19. april er jeg i California med koret, og samme dag jeg kommer hjem derfra, eller måske en dag efter hvis jeg er heldig, skal jeg til New York. Livet er hårdt!!
Og så er det maj, min sidste måned på udveksling, hjææælp! Kan ikke fatte det. Har ikke lyst til at tænke på, at det snart er ovre. Jeg har ikke lyst til at pakke hele mit værelse ned og sige farvel til de mennesker jeg er kommet til at elske så højt herovre. Selvfølgelig bliver det fantastisk, at komme hjem og se alle igen, men det er en underlig følelse at vide at jeg snart skal forlade det, som langt om længe er blevet mit liv.

I det mindste har jeg en masse at se frem til når jeg kommer hjem. Roskilde, Jadee's besøg i DK og så har jeg søgt ind på Rysensteen Gym, hvilket jeg venter spændt på at få svar fra!

Det var vist alt for nu. Goodnight, sleep tight, don't let the bed bugs bite!

P.s. Jeg har fået min flybillet til min hjemrejse, og jeg lander i Kastrup Lufthavn d. 28. juni kl. 7.25. Selvom det er tidligt, regner jeg stadig med at se folk i lufthavnen med bannere, balloner, skilte og flag! Eller det sidste er egentlig optional - bare i møder op, så er jeg glad ;)

MIN DAG OG MERE HALVÅRSOPDATERING

2011-02-24T20:40:00.000-07:00

I øjeblikket i kor hører vi solo and ensembles. Alle Madrigals (senior koret, som er virkelig godt), skulle synge en solo, og resten af os skulle danne ensemble grupper, og øve os derhjemme på vores sange. Min gruppe bestod af Michalla, Melody, Morgan, Bryan, Connor, Erin og Alex. Ikke at navnene betyder noget for jer, men bare så jeg selv kan huske det når jeg kommer hjem. Vi sang en sang, der hedder "And Wherever You Go", og jeg synes det gik ok godt. For mit vedkomne var det bare noget, der skulle overstås, men siden vores karakter for ensemble grupperne tæller for hele 3rd quarter, var det selvfølgelig rimelig vigtigt at gøre et godt job.
I dag har bare været en rimelig normal dag. Jeg havde volleyball, hvor jeg bl.a. tog en test, derefter government, og health hvor vi i øjeblikket lærer om eating disorders. Sidste time var spansk, hvor min 60-årige lærer Mr. Choqué viste os Selena Gomez videoer på youtube. Og han sang med. Charly, som jeg snakker mest med i den klasse, og jeg, kommer os aldrig rigtig over hvor ufrivillig sjov han er.
Efter skole tog jeg hjem til Jadee as usual, og sov lur imens vi lyttede til denne sang på repeat. Omkring klokken fem kørte hun mig hjem, fordi jeg skulle ud og spise (forsinket) fødselsdagsmiddag med Lindsey, Jody, Nancy og Adam. Lindsey havde fødselsdag i mandags, og jeg gav hende et gavekort til iTunes på $25. Vi var på Golden Corral, som er et buffet sted med overvældende meget mad. Det er helt uoverskueligt, og jeg er så mæt nu. Fik red velvet cake til dessert, og det er officielt min nye yndlingskage. Årh, den er så god!
Nu ser jeg American Idol, og tænkte at jeg lige ville give jer noget mere af min 'halvårsopdatering', som jeg skrev om i sidste indlæg.

Jeg tror jeg kom til, at fortælle om vennerne. Okay så som I sikkert ved, er Jadee jo blevet min bedste veninde herovre. Jeg vil ikke engang prøve, at forklare hvor heldig jeg føler mig, over at have mødt hende, for så kunne jeg blive ved og ved og ved. Har prøvet, at forestille mig mit liv her uden hende, og jeg er kommet til den konklusion, at det ville være ultra deprimerende. Vi hænger ud hver gang vi kan komme til det, hvilket stort set er hver dag, fordi vi altid kan finde en undskyldning til at være sammen. Hvis vi har mange lektier for, laver vi dem sammen, hvis hun skal købe gave til sin mor, tager jeg med, eller hvis hun har chore day, kommer jeg med hjem og hjælper hende. Vi er blevet så uadskillige på de her ca fem måneder, vi har kendt hinanden, at det er helt unbelievable.
I begyndelsen af mit ophold, var jeg ret nervøs for om jeg ville få sådan nogle tætte venner. Nogle venner, som man kunne skype med når man kom hjem, og nogle som man kunne komme tilbage for at besøge. Eller nogle som kan besøge mig. Og lige præcis dét, kommer forhåbentlig til at ske i juli i år! Jadee kommer nemlig til Danmark. Mor og far skal nok snart skype med hendes forældre om det, så forhåbentligt kan hun snart bestille sin billet. Krydser fingre for, at det kan lade sig gøre!

Så ja, jeg går selvfølgelig ikke rundt og er nervøs over min venne situation mere, for nu har jeg fundet en såkaldt friend for life, plus en masse fantastiske bekendtskaber. Jeg har mødt mennesker og fået venner fra hele verden. USA (of course), Mexico, Brasilien, Ecuador, Norge, Tyskland, Sydkorea, Sverige... jeg kunne blive ved! Det må jeg sige, har været en af de absolut fedeste ting. Jeg har mødt så mange mennesker, og fået så mange kontakter rundt omkring i verden, at det halve kunne være nok. Jeg elsker det, og jeg glæder mig utrolig meget til at nyde mine sidste tre måneder her i USA, for når jeg tænker over det, kommer jeg virkelig til at savne det hele. Skolen, vennerne, min amerikanske familie, Jadee og hendes familie, Forever21, at have venner, der kan køre bil, at alt er billigere, bjergene, ikke at have matematik i skolen. You name it... det bliver alt sammen savnet, når det hele er forbi om kun 13 uger!

P.s undskyld min lack of photos her på det sidste, men jeg får ikke rigtig taget billeder af noget mere. Skal se hvad jeg har i mine arkiver, så I ikke keder jer ihjel med kun mine lange tekster.

6 MÅNEDER I USA

2011-02-19T01:07:00.000-07:00

Den 17. februar var det helt præcist et halvt år siden, jeg sagde farvel til min familie i Kastrup lufthavn. Jeg kan næsten ikke tro, at det er så lang tid siden. På den ene side husker jeg det som var det i går, og på den anden side, er det også bare hundrede år siden. Og det er det vel egentlig også - jeg har jo aldrig været adskilt fra min familie og mine venner i så lang tid før.

Indtil videre synes jeg, at jeg har været nogenlunde heldig med det meste; værtsfamilie, venner, skole, hjemvé osv.

Jeg er stadig glad for Jody, fordi jeg kan mærke at hun har erfaring med udveksling. Hun har altid ret i sidste ende, og hun ved altid hvad der er bedst for udvekslingsstudenterne. Ikke kun for mig, men også dem, som hun er coordinator for. Hun kan godt lide, at dele sine exchange student stories med mig, og jeg har virkelig også hørt meget sindssygt stuff! Har hørt alt om alle exchange students i hele Utah tror jeg... Hvis hun har tavshedspligt, har hun brudt den ret meget, så meget kan jeg sige.

Jeg ville ønske, at jeg var kommet tættere på Lindsey fra starten. Det har været lidt svært for mig, at få et tæt søsterforhold til hende, og jeg tror jeg har nogle bud på hvorfor. For det første har hun siden begyndelsen, været sammen med sin kæreste næsten hvert vågent minut. Hvis hun ikke har været på arbejde eller i skole, har hun trænet eller været sammen med ham, så jeg har aldrig rigtig følt, at der har været et tidspunkt, hvor jeg kunne spørge hende om hun ville lave noget med mig. Angel (hendes kæreste) er også meget genert, og jeg har stort set aldrig haft en samtale med ham, hvilket egentlig er ret besynderligt når jeg tænker over det. Desuden tror jeg også, at fordi Lindsey jo har haft udvekslingsstudenter boende hos sig siden hun var 8 år, er det ikke så spændende mere. Hun har ikke været helt vildt "excited" over det, og har ville høre alt om Danmark og min kultur, fordi hun er så vant til, at have udvekslingsstudenter boende, og ovenikøbet også en dansker for 3-4 år siden. Hun kender til hele processen allerede. En af de eneste gange jeg kan huske, hvor hun har undret sig omkring os danskere, var da hun fandt ud af, at vi stiller vores børn i deres barnevogne udenfor restauranter. Hun kunne næsten ikke forstå at vi kunne gøre sådan noget, og hun grinede rimelig meget over det. Ville ønske vi havde haft flere momenter som det, sammen. For det tredje ville det helt klart også have hjulpet hvis vi havde lidt flere ting tilfælles. Igen går det tilbage til det med, at hun har haft travlt - vi har aldrig rigtig haft tid til at lære at kende hinanden ordenligt. Selvfølgelig har jeg også lidt skyld i det, for jeg har jo også haft travlt med alt muligt. Min sidste grund, er at hun aldrig ville kunne erstatte min egen storesøster, som jeg har et rigtig tæt forhold til.

Selvfølgelig kan jeg godt lide Lindsey sådan i store træk, og vi har da også ofte grinet over ting sammen, men som sagt ville det have været hundrede procent federe hvis vi var blevet tættere helt fra begyndelsen.

Just realized, at klokken er 1 AM, så jeg må hellere lægge mig til at sove. Har jo brug for søvn, siden jeg stadig er syg. Har ligget i sengen hele dagen, og her til aften kom Jadee og Matt så over, hvilket gjorde mig i meget bedre humør. Jeg må skrive resten af min halvårs opdatering en anden dag. Godnat!

INTET NYT ER GODT NYT

2011-02-16T17:06:00.000-07:00

Okay, jeg må indrømme, at jeg har været en ~~lidt~~ dårlig blogger her på det sidste. Tror det har noget, at gøre med, at det hele er blevet meget hverdagsagtigt, så føler ikke rigtig, at der er noget, at skrive hjem om. Bogstavlig talt.
Men det er der jo alligevel, for siden sidst, har jeg været på skiferie hele to gange. Første gang med Louise, hvilket var så hyggeligt. Første dag tog jeg hende på en rundtur, som vi valgte at kalde "Lauras liv"...eller sådan noget. Jeg viste hende min skole, Downtown inkl. Temple Square, Gateway (mit yndlings udendørs mall) og om aftenen lavede vi fiskefrikkadeller til Jody, Lindsey, Lindsey's kæreste Angel, og Jadee. De blev en success må man sige. Det var sjovt endelig at vise noget familie mit Utah liv, og jeg begyndte at glæde mig endnu mere til når mor, far, Nana og Ella kommer og "henter mig".
Den næste dag tog vi til Alta Ski Resort, og lad os bare sige, at jeg var big time begynder på det tidspunkt, for at sige det pænt. Jeg kørte ind i sikkerhedsrebene og styrtede rundt, baglæns, med krydsede ski og alting. Men jeg improved da en del, for den næste dag i Park City Ski Resort kørte jeg på en single blue sidst på dagen (der er green, single blue, double blue, single diamond og double diamond). Hver aften, en del smerter i kroppen rigere, tog vi hjem til hotellet, hvor vi sov lur, og så stod den på aftensmad bagefter. Vi fandt nogle super gode restauranter i SLC, og en af aftenerne tog vi ind og så 'Black Swan', som forresten er virkelig anbefalelsesværdig! Den 19. januar satte Louise kursen hjemad efter en meget appreciated ferie. Tak for det.
Min anden skiferie var med min Pittsburgh familie (3rd cousin, Becca og hendes far, Cliff). Denne skiferie var noget mere hardcore, da Cliff's mål var, at få mig op på en single diamond en af de sidste dage. Det skete dog ikke, men jeg blev godt nok også udfordret på anden vis. Jeg endte med at være rimelig sikker på double blues tilsidst, men det var også efter vi havde været igennem en god omgang blod, sved og tårer. Jeg kørte bl.a. ind i diverse træer, hvilket gav mig sygt mange blå mærker overalt. Det grinede vi af tilsidst, selvom det godt nok ikke var særlig sjovt da det skete! Tror jeg var bevidstløs i et splitsekund, no lie!!
Den sidste skidag, besluttede Becca og jeg ikke at tage ud og stå på ski, da det blev helt ned til -13F. Så imens Cliff var ude og nyde det dejlige vejr på double diamonds, udforskede Becca og jeg det område, hvor vores hotel lå. Vi var i Best Buy, Petco og nogle andre små butikker, og så spiste vi frokost på Panda Express. Vi havde en griner dag selvom det var mega koldt, og der ikke var så forfærdelig mange ting at se. En af aftenerne tog vi alle tre til Park City, hvor den årlige Sundance Filmfestival lige var overstået. Ærgerligt, for vi havde ellers planer om, at gå på celebrity hunt.
De tog Pittsburghere tog hjem den 3. februar efter næsten at have tvunget mig til, at besøge dem inden jeg tager hjem til Danmark. Det kunne være hyggeligt, men jeg er ikke sikker på om jeg får tid, for jeg har ret mange planer her i foråret.

Den 4. februar blev jeg så solgt. Den kræver lidt forklaring, det er jeg godt klar over. På skolen har vi siden jul haft en charity gående, som samler penge ind til børn, der bliver solgt til trafficing. I forbindelse med den charity, havde skolen valgt at holde en såkaldt 'date auction', som er hvor to elever fra hver club, har meldt sig til, at blive solgt. Vi skulle lave en plakat for at promote os selv, og så skulle vi altså ind foran hele skolen, en af gangen, så folk kunne byde på os. Det var rimelig grænseoverskridende, men faktisk også virkelig sjovt. Jeg endte med at blive købt for $18 af en dreng, der hedder Matt, som jeg godt kendte i forevejen. Lidt ironisk, at vi solgte os selv for at sætte en stopper for trafficing - men det her var jo en tand mere harmløst. Daten (dinner and games... fedt), kommer til at foregå på skolen i aften kl 6 PM, men jeg kan desværre ikke komme fordi jeg er blevet syg. Det fortæller jeg mere om om lidt.

Den 6. februar var der Super Bowl, som er afslutningen på sæsonen for American Football. Det var the Wisconsin Green Bay Packers mod the Pittsburgh Steelers, og jeg var inviteret til kæmpe Steelers fest hos Jadee, fordi hendes far er fra Pittsburgh, så det var selvfølgelig oplagt. Der var en masse mennesker, en masse mad, en masse pynt og super god stemning. Selvom Steelers tabte, var det sjovt at opleve sådan en helt ægte Amerikansk tradition.

I går overværede jeg mit første skole basketball game. Vi spillede på hjemmebane mod Bingham (vores rivaler), men tabte. De er også for vilde til al sport!

Og ja så er jeg jo blevet syg. Great! Har den værste forkølelse i mit liv hidtil, som gør at jeg ikke kan trække vejret. Jeg hoster, er træt, og føler mig med et ord: MISERABLE! Jeg var hjemme fra skole i mandags, som forresten var Valentine's Day, men gik alligevel til middag om aftenen hos Jadee's familie. Hendes forældre havde bestilt sushi, og de gav mig en Valentine's gave plus det sødeste kort nogensinde. Tirsdag gik jeg i skole, selvom jeg havde det forfærdeligt. Jeg kunne ikke falde i søvn natten før, så jeg var umenneskeligt træt. I dag, onsdag, gik jeg også i skole, fordi jeg følte at der var så mange ting, jeg skulle nå, bl.a. develop pictures i min photography klasse, synge noget i kor med min ensemble gruppe (det kommer til at counte for hele vores 3rd quarter grade, så det er ret vigtigt, at man er der), og selvfølgelig ville jeg også gerne på den date dér. Jeg gik altså i skole, og var til photography, hvor jeg developed mine negatives, men det turned out, at jeg havde gjort noget forkert da jeg havde været ude og tage billeder, så de var blevet meget lyse. Heldigvis siger min lærer Mr. Holstein, at jeg nok godt kan printe dem alligevel, det kommer bare til at tage længere tid end normalt. Åhhh altså! Efter photography gik alle os juniors ind i the auditorium, fordi folk skulle udfylde noget ACT-stuff (en test, de skal tage for at kunne begynde på college), men eftersom jeg ikke tager den test, var det rimelig kedeligt, at sidde der i halvanden time og kigge på folk udfylde en milliard papirer. Desuden var jeg også ved at dø af min forkølelse derinde, så det var jo meget skønt...
Jadee og Michalla, som jeg sad ved siden af derinde, blev færdige som nogle af de sidste, så da vi gik til engelsk, var hele timen gået, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne klage over. Derefter kørte Jadee, Jackie og jeg hjem til Jadee for at spise frokost, og jeg besluttede at blive der og sove, så jeg fik Jody til at ringe til kontoret for at checke mig ud af skolen. Det betød, at jeg ikke tog til mine sidste to timer, som var kor og fashion strategies (dummeste klasse til dato). Teri (J's mor) gav mig noget medicin og så lavede de te til mig, hvor jeg derefter lagde mig ned i Jadee's seng og sov, indtil hun kom hjem fra skole, og kørte mig hjem. Den familie er som en second host family til mig, og jeg ved at de betragter mig som en del af familien, hvilket betyder utroligt meget for mig. Jeg elsker dem allesammen meget højt!

Har også fået nyt skema, fordi vi nu er i 2nd semester:
A days:
1st Photography 1
2nd English 11
3rd Concert Choir
4th Fashion Strategies
B days:
5th Volleyball
6th U.S Government
7th Health
8th Spanish

Indtil videre er jeg glad for mit skema, bortset fra Fashion Strategies, fordi det eneste vi lærer derinde, er at man ser fed ud i striber på tværs, og hvad forskellen på forskellige kjolesnit er. Har endnu ikke forstået, at det rent faktisk er et fag, som man får credit for at have!

Da jeg kom hjem i dag snakkede jeg med min mor på facebook, og hun kunne fortælle mig, at jeg lander i Kastrup lufthavn tirsdag morgen d. 28. juni. Det bliver noget med at flyve fra LA til SLC, overnatte der en nat, videre til Newark, overnatte der en nat (på det selv samme hotel, hvor vi var på Soft Landingcamp - det skal nok blive sjovt, at tænke tilbage på minderne fra de første dage i New York), og næste dag altså hjem til CPH. Samme dag, som jeg lander i København, tager jeg hjem til Frederiksberg, pakker en taske, og tager så videre til Roskilde Festival, som jeg ser som det perfekte sted, at have genforening med alle mine savnede venner og veninder. Det bliver klart nogle hardcore dage, men hold da helt op hvor jeg dog er begyndt at glæde mig alligevel.

Det var alt for nu, jeg håber I har det godt allesammen! Vi ses snart

CONCERT CHOIR VIDEOER

2011-01-09T01:26:00.001-07:00

Jeg fandt lige denne her video på Youtube. Den er lidt random, men den er fra engang i December da vi øvede med Utah Symphony's conducter, Jerry Steichen. Jeg anede ikke, at vi blev optaget! Men well, det er altså mig, der sidder med en brunette på min venstre side og en blondine (Heide) på min højre side. Vi sidder i det nederste venstre hjørne af videoen.

Jeg fandt også en video af WJHS's Concert Choir, som fremfører Child's Christmas, som er en medley, dvs. et mix af en masse forskellige julesange. Desværre er den fra 2007, fordi jeg ikke kunne finde en nyere, så jeg er ikke med. Men det er vel bedre end ingenting! Den sang var forresten meget frustrerende at lære fordi jeg for det første ikke kendte alle sangene, der var med og for det andet, skulle jeg også lære koregrafien. Det er vist alligevel meget godt, at I ikke ser den hvor jeg er med, for det ville sgu være lidt pinligt.

ORDBOG

2011-01-09T00:11:00.007-07:00

Tjek min nye ordbog, som er en side med ord og vendinger, jeg ofte hører her i Utah. Find den ved siden af de andre faner under headeren, eller tryk her.

NYTÅR, IKEA OG JADEE

2011-01-08T23:35:00.004-07:00

Köttbullar - med Asta i IKEA

Vaskeægte flødeboller fra IKEA

Der er lidt at fortælle siden sidst, og jeg vil starte med nytår. Jeg fejrede det sammen med Asta, hendes veninde Jericka, Jerickas kæreste Jake og hans ven Kris, som begge graduererede high school sidste år. Jeg synes virkelig, at jeg havde en god aften i modsætning til mange andre udvekslingsstudenter, jeg kender. Vi tog til et dance party som de kalder det her. Det er egentlig bare hvad vi ville kalde en fest i Danmark med musik, en masse mennesker osv. (Selvfølgelig uden alkohol for mit vedkomne!) Amerikanere, eller måske bare Utahns, har en lidt anden definition af ordet 'party' - her kan det betyde 8 mennesker, der hænger ud, bager kage og ser film. Så man skal absolut ikke dresse up hvis man bliver inviteret til et 'party', medmindre de decideret bruger ordet 'dance party'.

Men vores fest var som sagt et dance party, så der var vildt mange mennesker og man blev skubbet rundt når man dansede, det var helt sindssygt, men så sjovt. Inden klokken slog tolv, så vi nedtællingen fra Times Square i NYC (dog ikke live pga tidsforskellen), og da det blev 2011 blev der skudt konfetti og kæmpestore hvide balloner ud fra loftet. Vi tog videre til nogle af Jake's venner omkring kl halv et, og bagefter sov vi hos Jericka. Næste dag kørte drengene Asta og mig hjem til hende, fordi hendes host familie havde brunch. Da jeg kom hjem slappede jeg bare af, og om aftenen sov jeg hos Jadee.

Ellers har denne uge bare gået med skole, og så har jeg hængt ud med Jadee hver eneste dag siden mandag. Kan aldrig udtrykke min glæde nok, over at have mødt hende. Det er så "meant to be" med os to, det er helt vildt. Vi forstår bare hinandens humor og er enige i så mange ting. Og så er der bare ikke noget bedre end at være i hendes dejlige hus, hvor jeg føler mig helt hjemme allerede. Hendes forældre er fantastiske (hendes mor er altid sådan "hi hun, how are you?" til mig), og Jadee's kusine Autumn på 14, som bor med dem, er også helt vild med mig. Hver gang hun ser mig, kommer hun løbende hen og giver mig et kæmpe kram mens hun siger "Lauraaaaaa!". Her er en lille samtale mellem hende og Jadee, engang hvor jeg ikke kom med hjem efter skole:

A: "where's Laura?"

J: "oh we're just not hanging out today"

A: "what?! I had the worst day in school, so I was really looking forward to see Laura when I got home..." Haha så sødt!

I dag vågnede jeg op efter at have overnattet hos Jadee, og klokken to, tog vi hen og hang ud med hendes ven Casey. Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle lave (der sker ikke voldsomt mange ting i West Jordan), så efter at have været hos ham et stykke tid, endte vi bare med at køre lidt rundt, først til the D.I (genbrugsbutikken, som jeg vist har fortalt om), derefter til Smiths, så hjem til Jadee og kl fem tog vi så til the mall, hvor vi bl.a. fandt en kjole til et dance Jadee skal til med en dreng fra sin gamle skole. Og så kom jeg hjem for et par timer siden. Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan få lidt søvn inden Skype med Danmark i morgen. Godnat!

P.s Nu er der kun en uge til, at Louise (min moster) kommer på besøg, så vi kan stå på ski!

NYTÅR

2010-12-31T16:55:00.000-07:00

Mig og min nye hat, som btw kun var 2 $

I går var jeg med Jadee og en pige, der hedder Jerusha i mormonernes kæmpe genbrugsbutik: the DI. Der var jeg så heldig at finde et polaroid kamera, hvilket jeg har søgt efter i hundrede år! Og så kostede det ovenikøbet kun 10 $. Jeg fandt også en hat, jaaaa! Ikke fordi jeg så tit går med hat, men det kan man jo begynde på.

Bare lille en lille update. Godt nytår til jer alle - jeg er selv på vej ud af døren til en nytårsfest, som jeg jo kan fortælle om i morgen (hvis jeg orker). Elsker jer, kys

BILLEDER FRA JULEN

2010-12-29T22:54:00.000-07:00

Amerikanerne kan godt lide det "over the top" når det kommer til alting faktisk

Skype med familien juleaften <3

Ude at se på julelys - i dette tilfælde en drage

En tank

Utah - Native Americans også kendt som the Indians

Mig, der laver konfekt

Clifton og Seone <3

Lindsey laver konfekt - Rachael i baggrunden

Seone og et af the ginger bread houses

Jeg hjælper Clifton med glasuren

Lindsey og hendes julesok

Natalie og hendes julesok

(Plastik) juletræet med alle gaverne under

Mig med min julesok, som var fyldt med slik, chokolade, små poser med kaffe (dem, der ligger på gulvet) og et Forever 21 gavekort på 25 $

Natalie og Jody, der er ved at servere Christmas caserole

MIN AMERIKANSKE JUL

2010-12-29T22:30:00.000-07:00

Siden sidst har jeg fået juleferie, og jeg har fejret min allerførste Amerikanske jul. Det var meget anderledes end hvad jeg er vant til, men det var samtidig en fantastisk oplevelse, som jeg sætter pris på at have prøvet.

Den 24. december lagde jeg ud med at skype med min familie i Danmark. På det tidspunkt var de allerede i fuld gang med deres juleaften, og om det var sjovt at være med over skype! Jeg havde frygtet at jeg skulle bryde helt sammen, og bare sidde og tude foran alle, men overraskende nok fældede jeg ikke en eneste tåre. I begyndelsen var det bare min storesøster Nana, min kusine Zelma og min fætter Noam, men lidt efter lidt kom flere til, og til sidst sad de der allesammen. Det var helt overvældende og simpelthen så dejligt at få set alle de kendte ansigter - nogen for første gang i over 4 måneder!

Jeg var endda med da de dansede om juletræet og åbnede gaver. Det mest surrealistiske var, da mine forældre åbnede gaven fra Nana og mig, og jeg næsten kunne dufte min mors parfume. Jeg havde det fuldstændig som om jeg var tilstede i den lille danske stue på det tidspunkt.

Efter mit skype-eventyr gjorde jeg mig klar, og så kørte Jody, Natalie, Lindsey og jeg op til Rachael, Rod, Seone og Clifton. Vi ankom ved fem-seks tiden og ikke lang tid efter vi var kommet, var der middag. Det var langt fra en overdådig julemiddag som vi danskere er vant til. Den stod på suppe med kødboller! Til gengæld er Rachael skam ikke en dårlig kok, så det var ikke den færdiglavede version med melboller og slatne grøntsager. Det var lavet fra scratch, hvilket er ret vildt i sig selv på det her kontinent, og så var den fyldt med squash, tomater, løg og spicy (synes de andre) hjemmelavede kødboller. Da vi havde spist os mætte i den gode vinterret, kørte vi (minus Rod og Billy, Jody's søster), ud og så på julelys. Et sted, som fungerer som campingplads om sommeren, var der sat hundredevis af lysfigurer op. Det var overraskende nok ikke kun med jul som tema, der var også en tank (altså en man bruger i krig, ikke en benzintank), indianere, biler og en drage. Efter en times tid var vi hjemme, og så var det tid til dekorering af ginger bread houses - en ægte amerikansk juletradition. Da børnene, Jody og Natalie var godt i gang, satte jeg mig til at lave konfekt. Min sidste kalendergave var nemlig bl.a. marcipan og nougat. Lindsey kom efterhånden og sluttede sig til mig og jeg prøvede at lære hende kunsten at lave delikate og ikke alt for store stykker konfekt. Det blev hun faktisk meget god til, tilsidst. Vi dyppede dem i smeltet chokolade og dekorerede med mandler, og det blev i den grad en success.

I mellemtiden snakkede jeg også i telefon med min moster Louise, som fejrede jul i San Francisco. Hun kommer og besøger mig den 15. januar, så vi fik snakket lidt om vores planer for de 4 dage, hun besøger. Ih hvor jeg glæder mig. Apropos Louise, fik jeg en flybillet til NYC af mor og far. Så til foråret skal jeg over og besøge hende, hvilket jeg glæder mig ~~rigtig~~ meget til!

Det er en tradition at alle børnene sover i et rum, så da vi var færdige med at dekorere de små kagehuse og lave konfekt, satte Seone, Clifton, Lindsey, Natalie og jeg (vi tre er måske ikke ligeså meget børn, men det er så en detalje) os op på Seones værelse med dyner, og så den nye version af den gamle juleklassiker 'How the Grinch stole Christmas'. Lidt efter lidt faldt vi i søvn og efter en nats søvn på en luftmadras, der var gået i stykker, vågnede jeg klokken lidt i syv, hvilket jo ikke ligefrem er min stil som de der kender mig, nok ved. De andre vågnede også tidligt, men de voksne havde en regel om at de forståeligt nok ikke ville vækkes før klokken otte, så i hele den time lå Cliff og talte ned mens vi andre halvsov lidt mere. Da slaget slog otte, styrtede vi ned i stuen, hvor vi fandt vores julesokker. Pejsen blev tændt og hurtigt sad hele familien fordelt på gulvet og i sofaer og lænestole, iført nattøj. Gaverne blev fordelt, og så blev der ellers pakket ud i lange baner. Jeg fik overvældende mange ting af min søde amerikanske familie, bl.a. fire halskæder, to gavekort, en pung som Natalie havde taget med hjem fra Tyrkiet hvor hun lige har været på ferie, hjemmesko, hyggesokker, handsker, et super blødt tæppe med min skoles logo på, hjemmelavede ornaments fra Seone og Clifton og et par andre småting.

Da gaveræset var overstået, spiste vi Christmas caserole - deres traditionelle julemorgenmad som de har fortalt mig meget om. Det var brød, æg, champignoner og kød bagt i ovnen - det smagte faktisk bedre end det lyder. Derefter spillede jeg et nyt Wii game med Seone og Lindsey, og så kørte vi hjem lidt over to.

Som sagt er jeg så glad for denne oplevelse, men hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg nok stadig bedre lide dansk jul med and, brunede kartofler og ris á la mande, selvom jeg ikke kan lide det. Jeg savnede bare hele konceptet i år med mandelgaven og alting.

Fra mandag til i dag, har jeg været på besøg hos Asta og hendes nye host family. De virker så søde, og jeg er virkelig glad på hendes vegne, over at hun endelig har fået det godt igen. Hun flyttede familie for lidt over en måned siden af forskellige årsager, jeg ikke har lyst til at komme ind på her.

Vi havde de bedste dage - jeg mødte hendes venner Jericka, Swayze og Jake, vi spiste dameskrå importeret fra Irma, vi så Sex and the City 2, vi fik udvekslet dansk OG amerikansk gossip og vi var i IKEA, hvor jeg fik købt Bake'n'Shake rugbrød, Marabou chokolade og Daim. Håber lidt at jeg kan komme ned til hende igen til nytår eller at hun kan komme op til mig, så vi kan få afsluttet år 2010 med manér. Eller selvfølgelig ikke med dansk manér, you know...

Før jeg slutter af, vil jeg lige nævne at jeg har fundet et sted at købe rugbrød og lakridser. Og nej, det er ikke IKEA, men et sted, der hedder World Market. Jeg var derinde da jeg var ude og juleshoppe med Natalie, fordi jeg ledte efter en gave til Jody, og pludselig så jeg denne lille åbenbaring på hylderne i form af rugbrød. Og så var det ikke engang dyrt - 2,5 $ for en 500g pakke.

Det var alt for nu, bliv gerne ved med at kommentere og skrive mails. Det gør mig så glad. 1000 kys

KONCERTER

2010-12-15T19:28:00.000-07:00

Vores koncert i the Assembly Hall

Samme koncert - jeg står sammen med de andre altos i højre hjørne

Koncerten med the Utah Symphony på Abravanel Hall - jeg står igen i højre side

Siden den 3. december har vi haft 11 koncerter og en øver med Jerry Steichen, som dirigerer the Utah Symphony. Vi har endnu en koncert i morgen - skolens julekoncert, og så har vi vores sidste koncert lørdag d. 18. Så der har været god grund til, at jeg ikke har været så aktiv på bloggen. Lørdag d. 11. december havde vi hele tre koncerter, og min stemme var næsten også helt væk da jeg kom hjem om aftenen. Det har nu været dejligt at have været så meget med hele koret, for jeg føler at jeg kender folk meget bedre nu. Jeg har endda fået en ny god veninde derfra: Michalla. Hun er mega sjov, og jeg krydser så meget fingre for at hun får sin mor overtalt til at tage med på choir tour til California, til foråret! Vi har nemlig været bus buddies under alle køreturene til de forskellige steder hvor vi har haft koncerter, og vi har allerede aftalt også at være det på touren. Hvis hun altså kommer med.

At synge med the Utah Symphony har været superfedt! Det er jo meget anderledes end at sidde dag efter dag i the choir room. Vi havde syv koncerter med the Symphony, og vi lærte efterhånden de søde musikere at kende en smule. Så alt i alt, har det været en god oplevelse. Jeg er glad for at jeg joinede koret, for jeg har allerede haft en masse sjove oplevelser med det, og jeg er sikker på at jeg vil få endnu flere. I bussen blev der f.eks. leget Truth or Dare og the Question Game (det går basically ud på at man skiftes til at stille hinanden awkward questions. Man skal være hurtig til at finde på nye spørgsmål, og hvis man kommer til at svare på spørgsmålet, man får, i stedet for at stille et nyt, er man ude. Man må heller ikke grine. Det er faktisk overraskende svært!) Selv DeHaan var med til at spille. Hvor jeg dog elsker den lærer. Vil også gerne lige dele en sjov lille typisk DeHaan-quote med jer. Vi snakkede om at han tit blev meget rørt over ting, og til det sagde han "I get so touched about things, that I cried at the opening of the gas station". Haha!

I mandags da jeg havde den første engelsktime i lang tid pga. koncerter, fik jeg smidt en kæmpe packet (opgave) i hovedet af Ms. Gurule. Dog ikke bogstavligt talt. Vi læser Charles Dickinson lige i øjeblikket, så opgaven handlede om de gamle workhouses i England i midten af 1800-tallet. Der var virkelig meget, der skulle laves, og der var åbenbart ingen mercy, så den er due fredag morgen, selvom jeg sødt spurgte om jeg ikke nok måtte aflevere den tirsdag. Nu har jeg lavet det af den, som jeg kan, og så må jeg bare få en lortekarakter, men det er jeg egentlig ligeglad med at this point. Hm.

Nu sidder jeg i køkkenet og snakker med Jody mens hun laver mad, og om lidt kører hun mig hen til Aurora, hvor jeg skal overnatte. Hun rejser jo hjem herre snart, så vi vil gerne være så meget sammen som muligt inden.

I er meget savnede, kys fra Utah

HONOR ROLL

2010-12-08T18:03:00.001-07:00

Denne fik jeg med posten i går. Det er nemlig lykkedes mig, helt uden at vide det, at komme på West Jordan High School's Honor Roll, hvilket er en liste med elever, med en GPA (et slags gennemsnit), på over 3.5. Mit var 3.875, og det højeste man kan have, er 4.00, så jeg kan med god grund være stolt af mig selv. Ville bare lige nævne det inden jeg bliver hentet af Brennan, som giver mig et lift til skolen. Vi (koret) bliver hentet kl 6.30 i busser, og så sætter vi kurs mod the Assembly Hall, Temple Sqaure, hvor vi har en koncert kl. 8.

P.s Jeg elsker min pakkekalendergave i dag, nemlig lakrids/salmiak bolcher fra Søstrene Grene <3

EN NORMAL DAG I WEST JORDAN

2010-12-06T22:05:00.001-07:00

I morges blev jeg som sædvanligt hentet af Steffi, Callie og hendes søskende klokken 7.25. Vi kørte hen til den benzintank, hvor vi plejer at blive sat af, så vi kan gå de sidste 5 minutter til skolen, og der mødte vi Dilan, som var ved at tanke sin truck, så vi var så heldige at kunne få et ride med ham resten af vejen. Selvom jeg har vinterstøvler nu, og sneen er ved at smelte, var det nu meget rart at kunne køre med ham.

I min første time (5th period) havde jeg volley, hvor vi bare spillede turneringer - frivillige holdkaptajner, har valgt deres hold, og så spiller vi på de hold i et stykke tid, indtil vi har fået en vinder af turneringen. I dag var det tid til nye hold, og selvfølgelig blev jeg valgt af den underligste dreng, som har et crush på mig (og resten af skolens piger, tror jeg lidt). Han er lavere end mig, har farvet sit hår sort og så prøver han at gro sig et overskæg, hvilket ikke går så godt for ham. Han siger også bare de mærkeligste ting. Forleden kom han med en meget påtaget ked af det mine, og fortalte mig at hans hund døde den morgen, og så stod han der og ventede på at jeg skulle få medlidenhed med ham eller sådan noget. Men jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle sige, andet end "Umm...I'm sorry to hear that... how did it die?". Glæder mig til vi får nye hold.

Anden time (6th period) var drawing, som altid er en hyggelig klasse. Jeg snakker mest bare med Brittany, som jeg sidder ved siden af. Forleden fortalte mig at hun var blevet kidnappet som 6-årig, da hun var i Mexico! Vi kom til at snakke om det, fordi årets Christmas charity på skolen doneres til child rescue - altså børn, der bliver solgt til trafficing. Hun blev heldigvis fundet igen samme dag, men hun har vist stadig lidt traumer overfor Mexico, og har ikke været der siden.

Min tredje time (7th period) var clothing, hvor jeg færdiggjorde mine natbukser. De er lyseblå og med små hvide får på. Haha, jeg elsker dem, de skal helt klart bruges her i vintermånederne. Jeg snakker med ret mange forskellige i den klasse, men mest Jackie og Allec som er en af de to drenge, der er i klassen. Vi tre er næsten altid bagud fordi vi snakker så meget...

Derefter havde jeg lunch, som i dag var en foccacia og salat - en af de bedre ting, der har været på menuen. Jeg spiste sammen med Aurora, som rejser d. 23. december (!!!), Jadee, Jackie og Heide.

Sidste time (8th period) var spansk, som er en forfærdelig kedelig klasse. Det er mest Hispanic people, som alle kender hinanden og de snakker altid sindssygt meget, og sindssygt højt. Jeg er heldigvis begyndt at snakke med en pige, der hedder Charly, som også er i min clothing klasse. Hun er sophomore, og Mr. Choqué (spansklærer) siger hele tiden hvor meget vi ligner hinanden.

Efter skole tog jeg bare bussen hjem, for jeg var ret træt efter for lidt søvn i weekenden og en travl uge, sidste uge. Jeg snakkede lidt med Lindsey da jeg kom hjem, og bagefter gik jeg bare ned på mit værelse og slappede af. Klokken 6 spiste jeg kylling, salat og bagt kartoffel med Jody, og her til aften har jeg set lidt 90210 og Gossip Girl. Det var så min dag. I morgen skal jeg i skole fra 7.55 til 9, og så kører jeg med koret i busser Downtown til en øver med Jerry Steichen, og derefter har vi koncerter resten af dagen. Resten af December er egentlig også fyldt med koncerter, men det må jeg fortælle om en anden dag. Godnat!

PICTURE STREAM

2010-12-06T22:04:00.001-07:00

Aurora og jeg til Disney On Ice (jeg ser herre grim ud, men I vil jo så gerne have billeder) ;)

Disney On Ice

Flot solnedgang forleden aften

Mine venner og jeg, fra venstre: Aurora, Ron, Hermione, Harry og jeg

Mig, der holder Callie's minislange. Læg mærke til plaster på finger (takket være nål i Clothing klasse)

Søde Jackie på vej til South Towne Center

Sneboldskamp en aften, hvor det sneede super meget! Fra venstre: mig, Heide og Aurora

Heide i mentorclass. Læg mærke til det danske flag ude til venstre

Macy's Thanksgiving Day Parade i fjernsynet - nu med Smølfer

Sneboldskamp med Lindsey sidste weekend

THANKSGIVING ++

2010-12-05T14:18:00.001-07:00

Hej alle!
Jeg sidder her med en anelse dårlig samvittighed over ikke at have skrevet i 10 dage, men jeg bliver ved med at udskyde bloggen, og før jeg ved af det, er der gået over en uge siden sidst. Der er sket mange ting i mellemtiden, f.eks. Thanksgiving!

Jody, Lindsey og jeg kørte til Rachel, Rod, Seone og Clifton omkring klokken et torsdag formiddag. Vi medbragte 2 pumpkin pies, 2 lemon creme pies og en kalkun. Der var allerede en masse mennesker da vi kom; grandma, aunt Billie, Jody's brødre Adam og Michael (som er autist - han sidder bare i et hjørne og river papir i stykker i mens han siger lyde). Jody's sister in law var der også med sine 4 børn inkl. en pige, Cassidy, som var på min alder, som jeg snakkede med. Lidt senere kom også hele Rod's familie, så vi endte med at være 25. Klokken tre begyndte vi at spise alt den lækre mad. Der var to kalkuner, en skinke, gravy (sovs), stuffing, mashed potatoes, yams (søde kartofler), en underlig salat med miniskumfiduser, flødeskum, ananas og pistacefarve (hvad fanden?!), brød, frugtsalat, grøntsager og snacks. Og til dessert var der tærter, tærter og flere tærter. Æble, græskar, citron, chokolade, søde kartofler - der var alverdens forskellige slags. Vi spiste hele dagen, og blev ved selv da vi var mætte. Det var virkelig godt! Senere spillede jeg et par spil med Lindsey og Cassidy, mens andre kiggede i tilbudskatalogerne for at finde de bedste Black Friday tilbud. Ved 22-tiden kørte vi hjem, mætte og trætte efter en lang dag, men jeg nåede dog kun lige ind af døren for at hente mine ting, og derefter ud igen, for i mellemtiden ringede Jadee og spurgte om jeg ville sove hos hende, og det ville jeg selvfølgelig gerne.
Fredag chillede vi bare hos hende hele dagen og aften kørte vi til South Towne Mall og købte støvler til mig bl.a. Fandt nogle fra Guess til 33 $. Halleluja for Black Friday udsalg!

Ellers har jeg fået pakke fra Danmark i mandags, indeholdende lakridser, blad, pakkekalender, opskrifter, en film og et par julegaver. I fredags fik jeg så en pakke fra mormor, hvor der var en flere lakridser, noget fint julepynt, en julegave og en Michael Jackson bog fra Nana. Tak for begge pakker, de er meget appreciated! I fredags havde vi også den første julekoncert med koret. Det var i en kirke til sådan et aften arrangement. Det var kun en halv time, og det gik godt i forhold til at det var den første koncert. Senere på aftenen tog jeg hjem til Aurora, hvor vi så film med hendes kusine og hendes venner. Nightmare on Elmstreet, som jeg egentlig lige har set med Jadee. Men den var stadig god. Jeg overnattede hos Auro - vi faldt i søvn 3.30, vågnede klokken 13, og shoppede hele dagen i Gateway. I dag har jeg bare skypet med Nana og mor, som besøger Nana i Paris. Om lidt kommer Jadee og henter mig, og så skal vi hjem til hende og spise sushi.

Jeg har det bare så fantastisk herovre. Jeg elsker Jody, hun er den bedste værtsmor man kunne tænke sig. Jeg kender så mange mennesker, der har ret strenge regler hos deres hostfamilier, og det er jeg bare så taknemmelig for at jeg ikke har. Nogle må f.eks. kun have én sleepover om måneden, de må ikke lave noget om søndagen, de skal med i kirke hver uge, de har hverdagsaftenener, hvor de skal være hjemme fordi det er 'family night' osv. Jeg har været heldig med min host familie. Super heldig!

Jeg elsker jer
KYS

P.s her er et link til en artikel om mit kor, i the Salt Lake City Tribune, i forbindelse med vores koncert med the Utah Symphony.

HARRY POTTER, SLEEPOVER-WEEKEND OG THANKSGIVING

2010-11-23T20:50:00.000-07:00

I torsdags var jeg som sagt inde og se Harry Potter and the Deathly Hallows - første halvdel af HP 7. Den var så god, og det var en virkelig sjov aften, vi var nemlig en gruppe på omkring 20 mennesker, der var deinde. Hjemme hos Dilan drak vi butterbeer (ingefærøl), spiste pizza og kastede trylleformularer på hinanden. De var allesammen klædt ud, hvilket jeg også ville have gjort (det var vel præmiere!), men jeg havde ikke rigtig noget Harry Potter-ish tøj.
Fredag efter skole, tog jeg hjem og ventede på at Jody skulle komme hjem fra arbjede. Umiddelbart efter hun var kommet, kørte vi hen og hævede penge til mig, og derefter forbi Aurora's hus og samle hende op. Vi skulle nemlig til Fashion Place Mall og have lavet piercings. Jeg fik bare et second hole i venstre øre lige over mit normale, og Aurora fik et øverst i øret, altså i brusken. Vi hylede hinanden helt ud inden, og var så bange for at det skulle gøre ondt. Haha, det var helt åndsvagt! Men er rigtig tilfreds med resultatet. Efter det gik vi ind i Dillard's mens Jody og Lindsey shoppede amok i Bath and Bodyworks, som er en butik, der sjovt nok sælger sæbe og bade -produkter. Vi kørte hjem, ventede noget tid og drog derefter afsted til Panda Express (chinese food), og købte aftensmad med hjem. Da vi havde spist gjorde Aurora og jeg os klar, fordi vi havde aftalt at tage til fest med Callie og Carolyn. Det viste sig så, at der ikke var high school night det sted, hvor vi gerne ville ind, så vi endte med at finde et andet sted (selvfølgelig et sted uden alkohol og blaaa blaa...) Men vi havde det mega sjovt, og bagefter sov jeg hos Aurora.
Lørdag morgen, eller det er vel nærmere formiddag, kom Heide og Jackie over. Vi spiste lidt morgenmad allesammen, og så kørte vi mod South Towne Mall. Vi hørte Lady Gaga hele vejen derhen, skruet op på allerhøjeste volume i mens vi sang med. Meget højt. Vi tilbragte over halvdelen af dagen i Forever 21, og jeg endte med at købe to par wedges, en t-shirt, en kjole og et par tights for kun 100$. Derudover var vi i Victoria's Secret og diverse andre butikker. Da vi kom udenfor, sneede det og på vejen hjem tog vi lige et smut forbi McDonalds. Utroligt nok har jeg ikke spist McD burgere imens jeg har været her. Denne gang fik jeg f.eks. en salat. Som I kan høre er jeg rimelig bange for at tage på, selvom jeg godt ved at det ikke kan undgås. Jeg føler bare ikke at jeg får nogen motion overhovedet, selvom jeg jo spiller volleyball hveranden dag i mindst en time - ikke fordi det er den sport, hvor man rører sig allermest selvfølgelig. Men det er vel bedre end ingenting, og regner nu også med at jeg smider de overflødige kilo automatisk, når jeg kommer hjem, bare ved at ændre tilbage til mine danske madvaner. Nå, nok om mad! Jackie satte os andre af hos Aurora, fordi hun desværre ikke kunne overnatte. Vi bagte brownies, så film, legede sneboldskamp og så endnu en film. Aurora og jeg vågnede søndag formiddag kl. 12.30, mens Heide havde været oppe i ca to timer. Indtil jeg blev hentet af Jody senere på eftermiddagen, snakkede vi bare og var ved computeren.
I går, mandag, var jeg bare i skole, og da jeg fik fri var Jadee så sød at køre mig rundt på lidt forskellige ærinder, jeg havde. Jeg skulle købe flere minutter/texts til min telefon, og så skulle jeg også finde nogle ting til et projekt i engelsk, som jeg fremlagde i dag. Vi skulle lave en tredimensional figur af et objekt, som repræsenterede éen. Jeg havde valgt en måne, og endte med at købe en skumbold og noget sort og hvid maling. Hjemme hos Jadee malede jeg den så den lignede en fuldmåne, og imens den tørrede spiste vi aftensmad og så tog vi hen på skolen, fordi vi skulle se årets musical, som var West Side Story. Siden musik niveauet på West Jordan High er ret højt, var det selvfølgelig en fantastisk god musical med virkelig mange gode sangere og skuespillere.

I dag var en A-day, altså havde jeg U.S History i 1st period, som var kedeligt som altid selvfølgelig. Jeg har virkelig aldrig set Mr. Nielson smile, og det er fandme ikke løgn! Han er så sur, gammel, irriterende og tror selv at han har det vigtigste fag i verden. Han er intet mindre end min hade lærer! 2nd period var engelsk, og der fremlagde vi allesammen vores valgte objekter. Jeg fortalte, at jeg havde valgt en måne, fordi den måde den trækker i havet på symboliserer mig, der inspirerer folk fordi det er det jeg godt kunne tænke mig at gøre med mit liv; "to drag people in other directions, and inspire them" - sådan en sætning er lidt for svær for mig, at formulere på dansk. Er virkelig begyndt at miste mit danske sprog. Godt at jeg har min danske veninde Asta at snakke med. Vi mødes for det meste hver anden/tredje weekend for at catche up, hvilket er så dejligt. 3rd period var kor, hvilket jeg stadig rigtig godt kan lide. DeHaans lokale er fuldt belyst af christmas lights. De hænger overalt; i loftet, på det kæmpe juletræ i hjørnet og på de to store kranse bag klaveret. Det ser simpelthen så flot ud. 4th, og sidste period var fransk, som var ... tjah fransk. Hvis ikke jeg havde Jackie i den klasse, var jeg helt sikkert død, for jeg ved allerede det meste vi lærer, så det er rimelig kedeligt. Vi har forresten begge fået et F her for second quarter, og vi aner ikke hvorfor. Det minder mig om, at jeg kunne gå ind og tjekke på Skyward (online lektie/skema service), om jeg mangler nogle opgaver.

I morgen er det sidste dag før Thanksgiving break. Selve Thanksgiving er torsdag d. 25. og der skal vi op til Rachel og spise kalkun, pumpkin pie og andre lækre sager. Mhmm. Fredag er Black Friday, som er det kæmpe udsalg, hvor butikkerne åbner midt om natten og folk ligger i kø udenfor for at få fat i de bedste tilbud. Håber, at jeg kan finde nogle vinterstøvler, for det er godt nok blevet koldt her! Lige i dette sekund er der faktisk en "blizzard" udenfor, som eftersigende skulle være endnu vildere end en snestorm, så de fleste skoler/arbejdspladser skulle være evakueret ved fire-fem tiden. Nu sidder jeg bare og krydser fingre for at skolen forbliver lukket i morgen, så jeg kommer til at opleve en af de sjældne snefri dage, som er her, eller skulle jeg heller sige, aldrig er her i Utah.

Jeg savner jeg sindssygt meget allesammen lige i øjeblikket. Det er lidt hårdt at være væk her op til jul, så jeg vil rigtig gerne høre fra jer. Send gerne kommentarer, mails eller ring på Skype. I er de bedste. Tusind Thanksgiving kys<3

MINI UPDATE FACTS

2010-11-18T17:45:00.000-07:00

Okay så her får I lige en meget kort update!

- I går var det 3 måneder siden jeg forlod Danmark. Hold nu op hvor går tiden dog stærkt.
- Lige nu sidder jeg og venter på at Michael kommer og henter mig så vi kan komme over til Dilan. Han holder et Harry Potter Party i anledningen af premieren på filmen, som vi skal ind og se senere i aften.
- I dag i clothing class syede jeg igennem min pegefinger med symaskinen. Der sad et lille stykke nål fast i fingeren bagefter, som jeg brugte en time på at få ud da jeg kom hjem fra skole. Det gjorde nas.

HEJ HEJ <3

PICTURE MIX

2010-11-10T17:07:00.000-07:00

Utah med sne. Selvom sneen for længst er smeltet igen, er der stadig sne på bjergene, og det forsvinder nok ikke før foråret

CETUSA halloween party. Fra venstre: amerikaner, italiener, kineser, spanier, finne, tysker og mig i hot Reese's kostume (det var så pinligt at gå rundt i)

So you think you can dance Tour

So you think you can dance Tour - afslutning

Den franske restaurant La Caille, som vi var på med the International Club og franskholdene

La Caille's fine park

Escargot; det smagte faktisk ret nice hvis man undlod at tænke på hvad man egentlig puttede i munden

Fra venstre: Heide (Norge), Nina (Tyskland), mig og Aurora (Mexico)

Fra venstre: April, Allie Gee, James, Sara og Heide. Plus tjener i baggrunden

Vanilleis og flamberede bananer i rom (første form for alkohol i 3 måneder haha)

Parken i mørket. Der var virkelig smukt, desværre kunne mit kamera ikke hele fange det ordenligt

HALLOWEEN WEEKEND, CALLIE OG OVERNATNING HOS JADEE

2010-11-06T17:59:00.000-06:00

Tænk engang, det er allerede november. Om 11 dage har jeg været afsted i 3 måneder!

Her har det jo været halloween, som amerikanerne fejrer like it was going out of style! Husene er pyntet med oppustelige kæmpeedderkopper, hekse, lysinstallationer, græskar, og nogle huse har endda lydeffekter. Tør slet ikke tænke på hvordan her kommer til at se ud til jul.

Lørdag gik jeg ud og trick or treate med Jadee og nogle mennesker fra Riverton - både udvekslingsstudenter og amerikanere. Først mødtes vi hjemme hos en pige, der hedder Mikaela, som er rigtig sød. Hun bor i et sindssygt stort hus i et meget rigt neighborhood i Riverton, som er en by 5 minutters kørsel væk. Hun har 6 heste, en hjemmebiograf, fire garager (sikkert fyldt med Porscher, Lamborghini's og Ferrari's), et 2 meter langt TV... og så har hun en rig far fra Skotland.

Da alle var kommet gik vi ud med vores pudebetræk, som skulle bære vores slik (amerikansk tradition). Vi gik rundt til de forskellige store huse, som bare blev vildere og vildere. Der var f.eks. et, som lignede en indgang til et haunted house. Der var en gruppe mennesker, der dansede til Thriller udenfor, og der stod folk klædt uhyggeligt ud, som fulgte efter én, op af havegangen osv. Vi var sågar også hos træneren for the Utah Jazz (kendt basketball hold), og trick or treate, for han boede selvfølgelig i kvarteret. Jeg er ikke sikker på hvor lang tid vi gik rundt, måske halvanden time? Men hold da op hvor fik vi dog også meget slik. Da vi kom hjem så vi 'Scary Movie' og 'The Others' i hendes hjemmebiograf, derefter blev Jadee og jeg hentet af Jody. Alt i alt en super sjov amerikansk oplevelse!

Jeg er begyndt at være meget sammen med Callie, som faktisk kun bor 5 minutter på gåben væk. Jeg får ovenikøbet rides til skole med hende nu, så jeg behøver ikke at tage skolebussen kl 6.45 mere, hvilket gør at jeg kan sove en halv time længere om morgenen. Nu går jeg ud af døren kl 7.15, og er hos Callie 7.20, og så kører hendes step mom, Steffi os. Det er en ret lille bil, og siden hendes søskende også er med i deres autostole er der rimelig trængt på bagsædet, men jeg er fuldstændig ligeglad, for det er fantastisk at jeg overhovedet kan få et ride til skole med nogen. Jeg kan rigtig godt lide Callies familie, som består af hendes far, som jeg har glemt hvad hedder (åhh, pinligt...), hendes step mom Steffi, som er fra Tyskland, men har boet i England i lang tid så hun snakker med en svag britisk accent, Kaya på 4, Finn på 7 og så Callie. Det er rart at være derhjemme fordi Steffi nogle gange snakker tysk til børnene, og der i det hele taget en lidt mere europæisk, eller måske skulle jeg sige hjemlig, stemning. Så bliver jeg træt af alle amerikanerne, kan jeg bare gå hjem til dem.

Søndag aften spiste jeg middag hos dem, og bagefter bagte Callie og jeg chocolate chip cookies, og så en film, der hedder 'Get him to the Greek', som var ret sjov.

Mandag havde vi fri pga quarter break, hvor lærerne skulle have tid til at give karakterer osv. Om aftenen kom Jadee over, og senere tog vi igen, for mit vedkommende, hjem til Callie og så film; 'The Hangover'.

Det har været en rimelig normal skoleuge egentlig. De forskellige lærere forklarede bare lidt om hvad der skal ske i 2nd quarter og sådan. I går tog jeg med Jadee hjem efter skole, om aftenen kørte vi til Blockbuster og lejede film med hendes kusine Autumn, og så overnattede jeg der til i dag. Har lige opdaget hvor meget jeg ser film hele tiden... hm, oh well, det er nu også meget rart.

Jeg vil løbe igen. I må have det fantastisk! Savner jer alle. Kys

1ST QUARTER

2010-10-30T00:49:00.000-06:00

Så er det første quarter af skolen allerede gået. Nu er der kun 3 quarters tilbage. WHAAAT!

P.s - det er Halloween denne weekend, så folk i skolen var dressed up i dag. Nogle havde gjort vildt meget ud af det. En dreng var bl.a. klædt ud som Frankenstein og havde ripped tøj på og 20 cm høje, sorte træklodser under hans sko. Hvis man var nedenunder, kunne man høre ham gå på gangen ovenpå!

DE SIDSTE 10 DAGE

2010-10-25T19:17:00.000-06:00

Har først lige indset, at det er 10 dage siden jeg skrev sidst! Det må I altså virkelig undskylde, men jeg glemmer ret tit at jeg har denne her blog. Nå men, Brianne fødte altså en lille pige, 6 uger for tidligt, lørdag d. 16. oktober. Jeg har ikke set hende endnu, men hun er åbenbart ligeså stor som en normal baby skal være, så det var vist godt at hun blev født for tidligt. Hun skal hedde Jocelyn.

Ellers gik sidste uge ret hurtigt. Om tirsdagen var jeg til fodboldkamp, altså god gammeldags soccer, med Jadee og en pige, der hedder Callie. Hendes far havde fået en masse gratis billetter. Det var Real Salt Lake mod et mexicansk hold, der hedder Cruz Azul, og vi vandt 3-1. Selvom det var i Downtown SLC, var der flere mexicanere end amerikanere, og vi tre piger sad selvfølgelig blandt alle mexicanerne. Det var lige før vi ikke kunne se over deres kæmpe hatte.

Onsdag var det min fars 50 års fødselsdag, så jeg var lidt nede over at jeg ikke var hjemme den dag selvfølgelig. Men tillykke til dig alligevel, godt at du kunne lide tegningen, jeg sendte.

I fredags tog jeg hjem til Heide efter skole, for vi skulle planlægge vores Scandinavian Party. Kl. 10.30, lørdag formiddag kørte Jody mig så hjem til Heide, for festen begyndte kl. 19, og der var virkelig meget, der skulle gøres. Først købte vi ind, derefter lavede vi mad (frikadeller, kanelsnegle og drømmekage, som blev helt messed up!) Omkring kl. 18 kom Asta, vi gjorde os klar, og derefter begyndte folk at komme. Vi dansede til Nik & Jay, Hey Shorty, Alexander Rybak, Aqua, Camille Jones, S.O.A.P, Medina og diverse andet skandinavisk party musik. Nogle var meget overvældede, og erklærede ærligt, at de ikke vidste, at vi havde rap i Danmark. Efter nogle timer satte vi os allesammen ind på Heides værelse - vi var vel omkring 15 piger og 5 drenge. Da vi havde siddet og snakket i nogle minutter derinde, kom Heides host mom ind, og råbte "HOUSE RULE! NO BOYS IN THE BEDROOM WITH GIRLS!", så vi måtte allesammen gå ud igen. Jeg var, og er stadig, meget chokeret. Som om der ville ske noget, når vi var så mange mennesker i rummet. Og vi kunne jo lave præcis de samme ting, hvis vi sad i resten af kælderen eller udenfor, for den sags skyld. Ved ikke helt hvad hun havde tænkt sig. Jeg vil aldrig mere tage dét, at Danmark er sådan et frit land, forgivet. Kan på ingen måde forestille mig, at leve i en familie, der er så religiøs som mange familier i dette område, er. Børnene vokser jo op, næsten uden et valg. Det er ikke fordi de bliver udstødt, hvis de ikke vil være mormoner når de bliver ældre, men det er da bestemt ikke et valg, som deres forældre bakker op omkring.

Anyway... lørdag aften hentede Jody mig og Asta, som skulle sove hos mig til søndag. Det var som altid rigtig sjovt, men vi var trætte efter "den sindssygt vilde fest", så vi faldt ret hurtigt i søvn.

Min søndag blev som altid brugt på skype med familien. Fik for en gangs skyld skypet med alle. Også lille Ella, som jeg savner meget! Ved fem-seks tiden, kom Jackie over, fordi vi skulle lave en plakat til vores fransk klasse. Det er en konkurence med temaet "languages unplugged". Og man kan vinde penge, uh uuh.

Jadee og Callie til fodboldkampen

Real Salt Lake vs. Cruz Azul

Åh altså, de mexicanere og deres hatte...

Fra venstre: Michael, Dilan, Brennan (bagved), Heide, April, James, Allie og Dalayna til the Scandinavian Party

Mig og Heide

Før jeg smutter igen, vil jeg lige nævne, at jeg vågnede op til sne i morges. Det er dog væk igen, solen skinner og man kan godt gå uden jakke udenfor. Mærkeligt vejr, mærkeligt sted...

YELLOWSTONE

2010-10-15T20:53:00.001-06:00

Torsdag formiddag omkring kl 11 satte vi, Jody, Lindsey, Natalie, Dario og jeg, kurs mod Yellowstone. Jeg var gået sent i seng onsdag aften, og vågnede kl 7 næste morgen, så jeg kunne skype med Nana i Paris og mor og far hjemme i Danmark. Så det meste af den 4-5 timer lange køretur, brugte jeg på at sove. Vi stoppede på Subway, da vi var ankommet til en lille by i Idaho, og spiste frokost. Derefter kørte vi videre til en Walmart, hvor vi købte ind til vores frokoster, vi skal have med på tur de næste dage.
Omkring kl fem ankom vi til vores cabin, som er så hyggelig. Der er pejs, lamper lavet ud af rensdyrgevirer, en gyngestol, køjesenge og julepynt. Kommer helt i julestemning af at være her.
Da vi havde bragt alle tingene ind, inklusiv al maden (chips, tonsvis af halloween candy, cereal, sodavand og chokolade - har aldrig set så meget usund mad samlet på et sted), gik Natalie, Lindsey, Clifton, Seone, Dario og jeg en tur i området. Da vi kom hjem spillede vi et kortspil, og da vi havde spillet to runder, spiste vi allesammen chili, som grandma havde lavet. Senere så vi fjernsyn, og derefter læste jeg lidt i min bog 'Dear John', og så faldt jeg i søvn omkring kl 22.30.

I dag vågnede jeg omkring kl 8, spiste morgenmad og så tog vi ud ud på tur. Vi kørte lidt tid, og pludselig så jeg et skilt, hvor der stod "Welcome to Montana" på - blev meget overrasket. Havde ikke regnet med at besøge andre stater end Idaho i denne weekend. Lidt efter vi var kørt ind af indgangen til selve nationalparken, stoppede vi fordi en masse biler var parkeret, så vi blev selvfølgelig nysgerrige. Det viste sig at det var en eller anden ørn. Spændende. Tog dog et billede. Vi kørte videre, og stoppede igen fordi vores nysgerrighed slog til da vi så flere biler parkeret i vejkanten. Det her var endnu mere interessant, det var nemlig en buffalo, der lå og slængede sig i græsset. Da jeg ville gå hen for at tage et billede hørte jeg pludselig en, der sagde "Laura!", og så var det sgu Asta, som også er i Yellowstone med sin værtsfamilie. Vi løb hen mod hinanden, flippede ud og snakkede hysterisk på dansk om hvor underligt det var at møde hinanden lige her. Hvor lille er verden lige? I løbet af dagen stødte vi konstant på hinanden, og tilsidst blev det bare sådan noget "er I nu her igen?" haha. Det gjorde lige weekenden så meget bedre, at støde på hende.
Selve parken var virkelig flot. Vi kørte forbi bjerge, høje træer, geysere, floder, vandfald og hundredevis af buffolos. Og så nåede vi helt ind i Wyoming. Selvom det var smuk natur, var jeg ikke så overvældet, som jeg havde regnet med at jeg ville blive. Men jeg glæder mig alligevel til en ny dag i morgen.

Da vi kom hjem til the cabin igen, tog jeg et varmt bad, derefter spiste vi hamburgers og hotdogs, nu sidder vi og ser America's Next Top Model, og om lidt skal vi dyppe frugt i vores medbragte chokolade fountain. Mhmm.

Prøver at se om jeg kan opdatere igen i morgen, og måske endda med nogle billeder hvis I er heldige. Ellers får I dem at se, når jeg kommer hjem til Utah igen. Kys til jer alle, I er savnede.

P.s - Brianne's vand gik i dag, så der er sandsynligvist en lille baby når vi kommer hjem :)

MIN WEEKEND I BILLEDER

2010-10-13T19:00:00.001-06:00

Dilan, James og Brennan maler sig sorte i hovederne til the Bingham game fredag aften

Fra venstre: Dilan, James og Brennan. Haha, elsker det billede!

Fra venstre: Heide, mig (som selvfølgelig også fik malet hovedet...), Shandy og April

Fra venstre: James, Allie i baggrunden, Dilan og Michael

Sleepover hos Jadee efter fodboldkampen

Søndag: Aurora og jeg spiser Ben & Jerry's i the Gateway Mall

The Gateway Mall

Om lørdagen sov Jadee og jeg til klokken et, dvs. vi sov 12 timer, hvilket var fantastisk. Vi så en cheerleader film, der hedder Bring It On og så var den dag sådan set gået. Men det var super hyggeligt. Omkring kl seks var jeg hjemme, men jeg var dog straks ude af døren igen, på vej hjem til April. Vi var et par stykker, der spillede bordtennis, havde bål og så Iron Man 2. Mærkelig film, men hyggelig aften! Rigtig god weekend.

Lige nu sidder jeg og venter på at Jadee kommer og henter mig, så vi kan komme til det sidste home game denne sæson, og bagefter tager vi allesammen på Village Inn. Det er 'Free slice of pie-wednesday', så det er jo ekstra bonus. Vi har jo efterårsferie nu = forlænget weekend, så i morgen omkring klokken 9, kører jeg med familien til Yellowstone. Glæder mig!

Far, jeg har sendt dig en fødselsdagsgave og du må ikke læse brevet før din fødselsdag!

Kys til jer alle

P.s, ved godt at der er noget galt med fonten, men Jadee er her nu, så jeg har altså ikke tid til at ændre det!

CONCERT CHOIR ETC.

2010-10-07T17:56:00.001-06:00

I dag i kor, fik vi at vide, at en af sopranernes far døde pludseligt i går. Hun var selvfølgelig ikke i skole i dag, så vi skulle allesammen skrive en lille besked til hende med at vi gerne vil være der for hende, at vi elsker hende osv, på en plakat. Den klasse er altid så følelsesladet, jeg var faktisk tæt på at græde i dag. Især fordi Mr. DeHaan altid kommer med sådan nogle taler, som virkelig kan røre éen. Han får os til at føles som én stor familie, selvom jeg ikke engang kender halvdelen af menneskerne i klassen (vi er over 100). Undskyld, alt det her lyder meget cheesy og meget meget amerikansk, men bær over med mig: jeg har jo også snart været her i to måneder! En anden grund til at jeg elsker kor så meget, er California turen, som jeg glæder mig sååå meget til. Vi skal bo på 6-mandsværelser, sove på hotel 4 nætter, synge nogle koncerter, være i Disneyland 2 dage, være på stranden, have et dinner cruise, måske til L.A (fingers crossed!), og på vejen hjem skal vi til Vegas og se Phantom of the Opera. Busturen tager vist 12 timer - det skal da nok blive sjovt!

Vi skulle have fået vores korkjoler i dag, men vi nåede det aldrig. De er lange, sorte og med et turkis bånd rundt om livet. Flot. Kommer til at ligne en gave. Og desuden skal vi bære nogle specielle smykker, som vi får udleveret inden hver koncert + sorte høje sko og masser af make-up, fordi man meget nemt kommer til at se bleg ud i spotlightet på scenen, hvis man ikke har noget på. Kommer jo virkelig til at ligne noget, der er løgn. Men hvad man ikke gør for den kære DeHaan. Vi skal forresten synge efterårskoncert på mandag. Det er klokken syv i skolens auditorium. Wish me luck.

I aften kommer der en dreng, der hedder Dario fra Ecuador. Jody er hans koordinator, og det er ikke lykkedes hende, at finde ham en familie endnu. Derfor skal han bo hos os indtil hun finder ham en. Hun har vist nok en på krogen allerede, men jeg glæder mig nu til at få selskab, selvom det måske kun bliver for weekenden. Det bliver dejligt, at der sker noget nyt, efter alt er begyndt at blive hverdag herovre.

Jeg har fået nogle spørgsmål omkring det at være udvekslingsstudent, og jeg vil rigtig gerne svare på dem. Så hvis der er andre, der brænder inde med nogle spørgsmål omkring udveksling, som I har lyst til at få svar på, kan I bare skrive en kommentar i kommentarfeltet (feel free til at være anonym), eller I kan sende mig en besked på Facebook eller sende mig en mail (find min mailadresse under info om mig). Så laver jeg en question/answer-session, når der er spørgsmål nok.

Ha det godt, Danmark<3

HOMECOMING WEEKEND

2010-10-05T18:52:00.001-06:00

Mig og Michael efter middagen i the Gateway Mall

Pigerne i Homecoming gruppen

Erica bliver kidnappet

Græskarene med Michaels og mit franske ét, i front (hvis du ikke kan regne det ud, er det dét med smøg og barré)

Fra venstre: Kayla, Cameron, Sara, James, Michael, mig, Shandy og Brennan. Og 3 meter høj demon i baggrunden.

Til festen, fra venstre: Allie, Heide, mig, Aurora, random dreng, Alexys, Riann og Mitzy forrest

Nightmare on 13th, fra venstre: Jessica, hendes kæreste (kan ikke huske hans navn), uhyggelig mand, Michael og mig

Fra venstre: Shandy, Michael, mig, Sara og James foran den flotte udsigt over SLC

Jeg har netop overstået en fantastisk Homecoming weekend. I torsdags var der Homecoming game, og om fredagen the Homecoming Dance. Desuden havde vi også fri om fredagen pga et eller andet med skoledistriktet.

Da vi havde fri torsdag eftermiddag, kørte jeg med Jadee hjem. Hun har netop lige fået sit kørekort, og må rent faktisk ikke køre med passagerer de første seks måneder, men hun gjorde en lille undtagelse. Hjemme hos hende drak vi hjemmelavet iced chai tea og så 'The hound and the fox', også kendt som 'Mads og Mikkel', på VHS. Omkring klokken syv drog vi hen til skolen igen, og så Homecoming Game. Vi spillede mod Taylorsville, og vandt selvfølgelig. I pausen blev Homecoming king- and queen kåret - desværre vandt Brennan ikke. Det var en meget fornem ceremoni med rød løber, scepter og ikke mindst sidste års vindere, der overrakte kronerne. Bagefter kørte årets Homecoming king- and queen og årets andenpladser rundt om fodboldbanen i åbne biler, mens de vinkede ud til tilskuerne.
Bagefter kampen tog vi, som altid, på Village Inn. Det var rigtig hyggeligt, men vi lavede desværre ikke noget bagefter fordi der var the dance næste dag, så folk ville gerne være friske.

Fredag morgen, omkring kl 7.30, blev jeg vækket af nogle høje lyde, og pludselig kunne jeg mærke min dyne blive flået af. Jeg åbnede mine øjne, og kiggede op på fem hoveder med uhyggelige masker på. Det var drengene fra min Homecoming gruppe, der var kommet for at kidnappe mig! De havde medbragt tæppe, som det var meningen, de skulle have dækket mit hoved med, men eftersom de opdagede, at jeg havde nogle ret korte shorts på, bakkede de tilbage, og sagde at jeg gerne måtte tage nogle bukser på før jeg kom ud i bilen haha. Jeg var sindssyg træt, da jeg var gået i seng omkring kl 2.30 aftenen før, i den tro at jeg kunne få lov at sove længe. Så derfor husker jeg også kun kidnapningen meget sløret, hvilket er lidt ærgerligt. Men sjovt var det nu, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine. Det var så urealistisk.
Bagefter kidnappede vi de andre drenges dates, og så kørte vi hjem til Dilan, hvor drengene lavede morgenmad - pandekager og røræg - til os piger, som sad og så Edward Scissorhands i ventetiden.
Efter morgenmaden kørte vi ud og købte græskar, som vi skulle hjem til Brennan og skære. Det var en konkurrence, hvor alle parrene skulle være sammen om et, og Michael og mig lavede et meget flot, fransk græskar eftersom han elsker Frankrig. Vi vandt konkurrencen, selvom der ikke var andet på spil end æren, var det meget skægt.

Da klokken blev omkring 12, blev alle os piger kørt hjem, for vi skulle gøre os klar til the dance. Efter at have klædt mig på, lagt make-up, og vundet en kamp mod krøllejernet, var jeg klar. Klokken ca fem, blev jeg hentet af Michael. Han var meget fin i tøjet, og han havde en flot "corsage" med til mig (den blomst, som drengene giver deres dates til at tage rundt om håndledet). Jeg, eller dvs Jody, gav ham den boutonniere (blomst der sættes fast i hans knappehul) på, som jeg havde købt. Jeg kunne nemlig ikke finde ud af det. Typisk. Men det var altså også ret svært, og der er ikke mange, der mestrer kunsten.
Efter dette, hentede vi de sidste dates, og så satte vi kursen mod Gateway Mall, som ligger i downtown Salt Lake. Vi spiste god mad som drengene betalte for, og derefter kørte vi hen til skolen. Klokken var allerede otte, da vi kom. Festen startede klokken seks, og sluttede klokken ni, så vi havde ikke meget tid. Lige da vi kom, stillede vi os i kø for at få taget gruppebillede. Derefter fik Michael og jeg taget parbillede, og så skyndte vi os ud og danse allesammen, i de sidste 20 minutter, der var tilbage. Den tid vi var til festen, var rigtig sjov, så det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at vi ikke kom tidligere. Men heldigvis var aftenen ikke slut, bare fordi lyset blev tændt, og alle gik. Jeg tog videre til et haunted house, kaldt Nightmare on 13th, sammen med Michael, James, Sara, Brennan, Shandy, Cameron, Kayla, Jessica og hendes kæreste. Det var så uhyggeligt, og jeg løb skrigende igennem det hele mens jeg holdt godt fast i Michael og Jessica! Man gik igennem en masse "verdener", bl.a. scener fra gyserfilm som f.eks. The Excorsist, Saw og Motorsavsmassakren. Det var en masse mørke rum med sorte forhæng i mellem dem, og i de fleste af rummene gemte sig rigtige mennesker, som var sminket og klædt ud så de passede ind i scenen. Nogle gange bemærkede man ikke, at det var et rigtigt menneske, før de hoppede ud og skræmte livet af én. Vi gik også gennem en vampyr/Twilight-agtigt scene, hvor jeg næsten blev slikket i hovedet af to vampyrer. Hele denne haunted house oplevelse, var noget af et adrenalin kick, og jeg kan skrive det på listen med ting jeg aldrig vil glemme. Har skam også allerede planlagt en tur til The Haunted Forest, som skulle være endnu mere skræmmende. Ak ja, det er vel kun Halloween en gang om året. Selvom det først er i slutningen af denne måned, begyndte folk allerede at pynte op i midten af september!

Tilsidst tog Cameron, Kayla, Jessica og hendes kæreste hjem, og så var vi seks tilbage. Vi cruisede rundt downtown, og tog op på bjergene bag the Capital State Building, hvor vi så den smukkeste udsigt over hele byen. Bagefter kørte vi til Smith's (et supermarked), købte noget at drikke, og så blev vi kørt hjem af vores dates.

Alt i alt var det en fantastisk weekend, som jeg faktisk ikke er færdig med at fortælle om. Om lørdagen tog jeg nemlig med Asta til Gateway og shoppede. Vi gik også hele Salt Lake City tynd, i jagten på en genbrugsbutik, der hedder Decades. Vi fandt den desværre ikke, for vi måtte give op tilsidst pga træthed i benene (og for mit vedkommende: meget trætte fødder, takket være høje stiletter aftenen før). Om aftenen tog vi til Dalayna's 80'er fødselsdag (meget amerikansk, at have en temafest!). Og om søndagen hyggede vi bare hjemme hos mig indtil Asta blev hentet.

Jeg har det godt, som I kan høre, men jeg savner jer allesammen. Kys

2010-09-29T21:48:00.003-06:00

Min fødselsdag på amerikansk diner. Fik gratis stykke "Asphalt pie", som er mint-is, karamelsovs, flødeskum og oreos

Fra venstre: mig, Jody, Natalie og Lindsey udenfor Wingers

Igår i skolen var vi til Homecoming assembly. Kan godt lide assembly's fordi man virkelig kan mærke den meget omtalte school spirit. De nominerede homecoming kings and queens blev præsenteret, og Brennan er en af dem. De skulle gå i par gennem salen i deres fine tøj, mens vi fik nogle facts om dem, som f.eks. "Brennan er 18 år, har to søstre og i sin fritid kan han godt lide at være sammen med sine venner" osv. Der var også nogle forskellige slags sketches, som folk fremførte. Ved ikke helt hvad jeg synes om dem - det var en lidt amerikansk og barnlig humor, men vi fik da tiden til at gå med noget andet end klasser, hvilket jo var meget dejligt. Desværre fik jeg ikke tage nogle billeder.
I engelsk spurgte min lærer mig "do you know what you want to do with your life?". Jeg undrede mig lidt over spørgsmålet, og da jeg overhovedet ikke kender svaret, sagde jeg bare "I really don't know yet, why?" Og så sagde hun "because you're so smart!". Jeg kunne ikke sige andet end "you think I'm smart?", og til det sagde hun "I know you're smart"... Følte mig ret opløftet efter den lille episode, men forstår det ikke helt, for hun har givet mig et B- i en slags standpunktskarakter, vi har fået.

Jeg havde taget en pose piratos med i skole, for at se hvad folk syntes om det. Deres ansigtsudtryk, da de tog lakridsen ind i munden, var priceless. Igen, tog jeg ærgerligt nok ikke nogle billeder. Den eneste amerikaner, der kunne lide dem, var Jadee haha.
Efter skole kørte jeg ud og shoppe homecoming kjole med Caroline (hun bliver bare kaldt Carol), og hun er så sød. Hun er ikke mormon, så det var befriende at kunne snakke med hende om lidt flere forskellige ting, som jeg ikke føler jeg kan snakke med mormoner om.
Min kjole fandt jeg i Forever 21 til kun $13. Købte også en anden kjole, der var på udsalg, til kun $9. Jaaaaa, elsker USA. Nu mangler jeg bare lige at finde ud af hvilke sko jeg vil have på, hvordan mit hår skal være, og hvordan min make-up skal se ud. Nu bliver jeg helt stressset. Det er jo allerede på fredag!
Da jeg blev sat af derhjemme af Carol, var Jody ikke hjemme fordi hun var downtown og spise middag med sine søskende. Så jeg varmede bare noget lasagne, og tegnede lidt på en tegning, som jeg skulle lave færdig til min drawing class, jeg havde i dag. Da jeg havde været hjemme i ca en time, blev jeg hentet af Brennan og April, for vi skulle hjem til Michael og se The Excorsist. Vi nåede ikke at se den færdig, men det vi så, var overhovedet ikke så uhyggeligt som folk siger. Vi så den gamle, den fra 1973, hvor effekterne var så sindssyg dårlige. Blodet lignede maling, og ja... det var mere komisk end skræmmende.

I dag har bare bestået af volleyball test, pudebetræk, der skulle sys færdig i clothing class, og da jeg kom hjem lavede jeg kartoffel/porre suppe til aftensmad. Blenderen brændte sammen da jeg var halvt inde i processen, så det blev nu mere en tynd form for kartoffelmos med porre i. Men det smagte godt.

Grøn, klumpet kartoffelmos/"suppe", brødcroutonner og bacon. Dansk mad så det vil noget

Sort kjole til $9, og min fine hvide homecoming kjole til $13. Begge fra Forever 21

GODE NYHEDER

2010-09-27T22:04:00.002-06:00

I dag kom jeg hjem fra skole, og langt om længe havde jeg fået min pakke fra Danmark. Eller dvs jeg skulle hente den på posthuset først. På sedlen, som postbudet havde lagt, om at pakken kunne hentes på posthuset, stod der at den først kunne hentes fra den 28. september. Da jeg så det blev jeg godt nok irriteret, men heldigvis sagde Jody at hun altid hentede sine pakker samme dag postbudet havde været her med dem. Så vi kørte derhen, og jeg turde selvfølgelig ikke få mine forhåbninger alt for højt op, i tilfælde af at de ikke havde min pakke. Men de havde den, så jeg fik mig en glædelig overraskelse.
I den gemte sig en sort cardigan, jeg havde glemt derhjemme, en CD med et dansk band, der hedder The William Blakes, fra Nana, en hjemmelavet (I guess?) halskæde fra Ella, et lille dansk flag, 3 poser lakridser, artiklen om vores hus fra Bo Bedre (den bliver hængt op på væggen som et svagt minde fra en svunden tid. Eller noget i den stil haha. Ej den var i hvert fald sjov at læse, og det var dejligt at gense huset, som jeg savner enormt meget!) I pakken var også et "gavekort" fra mor, far, mormor og Louise til en West Jordan High cardigan/jakke, som man kan customize - jeg får f.eks. skrevet mit navn på, og måske Denmark henover ryggen. De er enormt dyre pga. alle disse detaljer, så jeg er virkelig taknemmelig over at have fået den. Tusind tak, I er for dejlige. Og åh ja, der var også et mindre fordærvet rugbrød, som jeg desværre blev nødt til at smide ud. Jeg ærger mig så meget over, at der ikke engang var noget af det, der var godt. Prøvede at skære igennem det, men det kunne simpelthen ikke spises. Må bage noget selv. Hvis postvæsnet havde været lidt mere op på dupperne, og have bragt min pakke til mig på fire dage, som de havde lovet, kunne det være, at det havde været spiseligt. Men tak fordi I prøvede - havde jo klaget lidt over manglen på rugbrød/mørkt brød, her i landet.

I torsdags var jeg hjemme hos Jadee efter skole. Hun er så sød og sjov, og hun bor i et kæmpe stort hus. Hendes forældre er rigtig venlige, og til aftensmad fik vi suppe i en bolle. Altså sådan hvor man spiser suppen ud af bollen. Det smagte faktisk ret godt, og det er vist en ret amerikansk ting.
Apropos det der med hvor mad stammer fra... I onsdags havde vi et International Club Social, hvor hele klubben mødtes og spiste pizza. Vi var 40 mennesker! En dreng, der hedder Joseph kom op til mig, og fortalte at hans bedstefar havde været på mission i Danmark. En mission er hvor mormoner tager til, ofte fremmede lande, for at sprede deres religion. Nå, men vi snakkede så lidt, og han fortalte at han havde en meget stor passion for "cuisine", som han selv sagde det. Han fortalte, at jeg kunne sige en ret, og så kunne han "trace it back to its roots" - dvs. han kunne sige hvor den oprindeligt stammede fra. Han talte så langsomt, og han blev ved og ved og ved. Jeg kunne næsten ikke lade være med at grine, for han var præcis ligesom man ville beskrive en ægte high school nørd.

I morgen skal jeg ud og shoppe home coming dress. Er begyndt at blive lidt stresset over det, men hvis jeg ikke finder en, har jeg dog en plan b. Homecoming game er torsdag, og homecoming dance er fredag. Glæder mig rigtig meget, det bliver alt for sjovt. Lover at tage en masse billeder.

Forresten endte min fødselsdag godt. Spiste frokost med Jody, Lindsey og Natalie på Wingers - en ægte amerikansk diner. Bagefter købte vi pies, og da jeg kom hjem skypede jeg med Kirke. Om aftenen tog jeg hjem til April sammen med alle de andre, og så The Amityville Horror - en syg gyserfilm. Det er i hvert fald en fødselsdag, jeg aldrig vil glemme!

Det var alt for nu - billeder må I få på et andet tidspunkt. I må undskylde at jeg bliver ved med at udskyde det, men det er så besværligt, og jeg bliver nødt til at sove nu. Sov over mig i dag, og blev nødt til at få et ride i Brennan's overfyldte bil. Vil helst ikke lade det ske igen. Kys fra mig

P.s - natten til søndag havde jeg min første drøm på engelsk. Det betyder vist at jeg allerede har vænnet mig til at tale det. Hvor er det vildt! Vi er forresten også allerde inde i anden halvdel af første quarter af skolen. Tiden går så stærkt her, kan næsten ikke følge med.

I DAG ER DET MIN FØDSELSDAG

2010-09-25T00:45:00.001-06:00

Og det føles bare slet ikke sådan. Normalt starter jeg den 1. september med at tælle ned til den 25. - jeg plejer, at glæde mig til at blive fejret. Men det har jeg bare overhovedet ikke gjort denne gang. Man kan dog også sige, at klokken jo kun er 00.45 her, så teknisk set har jeg kun haft fødselsdag i 45 minutter. Tror bare ikke det kommer til at virke meget anderledes i morgen. Jeg kommer ikke til at blive vækket af fødselsdagssang, flag og lækker morgenmad. Jeg skal ikke hen i klassen og blive fejret, eller noget som helst. Meeeeen, nu skal jeg ikke virke alt for depri. Klokken 10, min tid, skal jeg skype med mor, far og Ella, senere skal jeg spise pie med Jody og Lindsey, og om aftenen skal vi (the gang) måske allesammen hjem til Dilan og se film. Så det bliver nok en dejlig dag alligevel. Venter desuden også på en pakke fra Danmark. Er meget spændt, det er min første pakke hjemmefra. Jeg craver lakrids helt sygt.

Anyway, bare en lille opdatering fra mig. Jeg elsker og savner jer allesammen, og håber I har det rigtig godt. I morgen skal jeg nok skrive en lidt mere decent post!

WILDFIRE

2010-09-20T17:52:00.036-06:00

Røgen, jeg kunne se fra mit vindue

I går aftes, da jeg var på vej i seng, kiggede jeg tilfældigvis ud af vinduet, og fik øje på en kæmpe røgsky. Jeg skyndte mig at tage et billede, og lidt efter fik jeg så en sms fra Heide. Hun spurgte om jeg havde set den kæmpe wildfire, og at jeg skulle skynde mig at tænde for the news. Det gjorde jeg så, og de sagde at fem huse var brændt ned, og over 400 familier var blevet evakueret! Skolerne i området blev også evakueret, så i dag har en masse skoler været lukket. Til den store skuffelse for os på West Jordan, blev vores skole ikke lukket. Kunne ellers være dejligt med en forlænget weekend.

I dag har jeg fået en masse tests tilbage. I U.S History fik jeg nogle noter tilbage, jeg tog til en film om Christopher Columbus. Jeg fik 25 ud af 25 point. Og så tog vi en test for et stykke tid siden, hvor vi skulle skrive så mange stater vi kunne, ind på et kort over USA. Jeg har intet problem med at huske staterne, men med at placere dem? Oh man, jeg fik kun 17 korrekte. Dog er det sådan, at man kan 'make up' sine fejl, så jeg tog testen igen, og fik lov og kigge på et kort og alting! Så nu havde jeg 47 ud af 50 rigtige. Ved ikke helt hvad der skete med de sidste tre. Må have kigget forkert på kortet eller noget. Den anden test jeg fik tilbage var hvor alle staterne var skrevet ned, og ved siden af dem skulle man så skrive deres hovedstæder. Her failede jeg fuldstændig - fik 6 ud af 50. Men igen fik jeg lov til at 'make up', og denne gang fik jeg så 48 ud af 50. Ved at kigge på et kort selvfølgelig. Forstår ikke helt pointen med at tage alle de tests, når man alligevel bare kan kigge på en facitliste, skrive svarene ned, og 'gen-aflevere' det, så man får en bedre karakter. Det er jo ligesom at snyde.

Den sidste ting, jeg fik tilbage var tegninger af staterne Alabama, Arizona, Alaska og Arkansas. Min lærer har fået den fikse idé, at vi skal tegne omridset af tre-fire stater i begyndelsen af hver time. Jeg har det sådan lidt "det er sgu da lige meget!" - ja jeg lærer hvordan de ser ud, men hvad ellers? Det ville tage mig 2 sekunder at udpege diverse stater på et kort over USA, uden at kende deres form i forevejen. Så hvorfor vi skal bruge 10 minutter af hver time på noget så ligegyldigt, forstår jeg ikke. De er meget mærkværdige her i USA når det kommer til sådan nogle ting.

I engelsk fik Heide og jeg en opgave tilbage, som vi havde lavet om forskellige hazardous situations. Opgaven indeholdt bl.a. en brochure, som vi havde lavet om safety issues for unge, en én side lang tekst, som skulle forestille være en tale til teenagere om safety tips, og en hazard list med 10 punkter om farlige ting, som unge kan blive udsat for i dag. Vi fik 150/150 mulige point - altså et A.

I aften skal jeg lave dansk mad til Jody og Lindsey. Har valgt at lave frikadeller og kartoffelsalat, så jeg håber virkelig at de kan lide det. Senere skal vi se Dancing With The Stars - et af Jody's yndlingsprogrammer. Det er ligesom Vild Med Dans, bare med ægte kendte, og ikke irriterende semikendte á la Tina Lund og Joachim B. Olsen. Her er det f.eks. David Hasselhoff, Bristol Palin (Sarah Palin's datter!) m.fl., der skal dyste.

Det var alt for nu, I må have en god mandag. Eller når I læser det her, er det nok tirsdag for jer. Kys

UNDSKYLD...

2010-09-18T15:10:00.002-06:00

...at jeg ikke har fået skrevet på bloggen i over en uge. Ved godt, at det er for dårligt, og har også fået en del klager! Af en eller anden grund, bliver jeg bare ved med at udskyde det, og det er jo alt for dumt. Men her får I lige en lille opdatering om hvad jeg har lavet den sidste uge.

I lørdags var jeg hjemme hos Asta, hvilket var så hyggeligt. Det var rart at tale dansk igen, selvom vi havde lidt problemer i starten med at finde ordene. Men det var sjovt at møde hendes host family, og i det hele taget bare opdatere hinanden på vores high school liv. Håber snart at vi snart kan lave noget sammen igen.

Søndag blev jeg kørt hjem af hendes host mom, og derefter kørte Jody mig til Gateway Mall, som ligger i downtown Salt Lake. Altså var det første gang, jeg var downtown. Det var fantastisk, at se højhuse igen! Mødtes med Heide og Eline (norsk udvekslingsstudent), og vi tilbragte hele dagen i Urban Outfitters, Forever 21, Ben & Jerry's og Starbucks. Bagefter tog vi the trax hjem. Det er en form for sporvogn, og det var faktisk rigtig nemt, og gik hurtigt. Nu skal jeg bare finde en måde at komme fra mit hus til stationen på. Der er ikke så langt, så hvis jeg kan få fat i en cykel, ville det være perfekt. Desuden var det skønt at tage offentlig transport igen. Savner at kunne tage steder hen selv, uden at skulle være afhængig af at have et ride. Amerikanere kører alle steder, og der er drive-thru af alt lige fra Mc Donalds (of course), til apoteker, kaffesteder og banker.

Resten af ugen gik egentlig mest bare med skole. Det er ikke fordi jeg har så mange lektier for - det ville være synd at sige. Tror det er pga alle mine kreative fag. Bortset fra US History med Mr. Nielson, jordens kedeligste mand, er jeg godt tilfreds med mit skema. Han snakker bare så utroligt langsomt, at det er ikke til at holde ud. Men jeg klarer mig igennem hans timer, næsten uden at sove, og jeg har et A. Så det er godt.

Jeg er begyndt at blive rigtig gode veninder med en pige, der hedder Jadee. Vi mødtes sidste fredag til en fest, og vi fandt ud af at vi havde usandsyneligt mange ting tilfælles. Vores musiksmag er helt ens (hun kender bl.a Choir of Young Believers, Figurines (begge danske bands), og elsker Lykke Li). Hun kender også nogle gode thrift stores og vintage butikker downtown, som hun har lovet at vise mig. Hun minder lidt om en europæer, måske er det derfor jeg så godt kan lide hende haha. Men hun er i hvert fald rigtig sød, og jeg glæder mig til at lære hende bedre at kende. Desuden har hun engang haft en udvekslingsstudent boende, som Jody var koordinator for, så hun kender godt Jody fra udvekslingsstudent-møder og sådan noget.

Jeg har sagt nej til Prom invationen fra creepy-guy-from-spanish. Og den anden dag i spansk, spurgte han mig så: "do you want to date? Like boyfriend/girlfriend-dating?". Jeg grinede virkelig meget indeni mig selv, men fik sagt "no I'm sorry Michael, but I really just want to stay friends with you", hvorefter han begynder at sige "please, come on!". Og lige som jeg troede mit mareridt var ovre, spurgte han mig om jeg ville gå til Home Coming med ham. Altså hvad regner han egentlig med? Takkede pænt nej til den invation også, og det var heldigt, for efter skole kom James op på siden af mig med en seddel. Indeni sedlen stod der noget på en masse forskellige sprog. Så jeg skyndte mig hjem på Google Translate, og regnede ud at det var en Home Coming invitation fra min ven Michael. Jeg snakkede så med Jody, og hun fortalte at folk gjorde rigtig meget ud af at svare på invitationen. Hun kom op med den idé at samle et puslespil, skrive beskeden bagpå, og give det til ham, så han selv kunne samle det. Derfor kørte vi ud og ledte efter et puslespil med et Danmark-agtigt billede på, men vi kunne ikke finde noget, så vi besluttede at jeg kunne lave et selv. Da vi kom hjem fandt jeg et kort over Danmark på nettet, og på det, skrev jeg "Ja, jeg vil gerne gå med dig til Home Coming, Michael". På dansk vel og mærke - så kunne han selv gå hjem og oversætte det. Næste dag gav jeg det til James, så han kunne give det til Michael. Så nu skal jeg altså med ham til Home Coming, hvilket jeg glæder mig meget til.

I aften skal vi hjem til Nathan (Nate) og Brianne og spise middag. Bagefter bliver jeg nok sat af ved South Towne Mall, hvor jeg skal mødes med Heide og Mitzy til dress shopping.

Som I kan høre, har jeg det skønt herovre. In fact har jeg været i USA i en måned og en dag, og jeg kan næsten ikke forstå det. På den ene side føles det som et halvt år siden, jeg sagde farvel til min familie i lufthavnen, men på den anden side er tiden bare fløjet afsted! Det er svært at forklare. Kan ikke fatte, at jeg "kun" har 9 måneder tilbage. Det virker som lang tid, men så alligevel ikke. Jeg skal jo opleve så mange sjove ting, så jeg tror at tiden kommer til at gå lyn hurtigt, og pludselig er det tid til at tage hjem. Men lige nu forsøger jeg bare at leve mit amerikanske liv, uden at fokusere for meget på mit liv hjemme i Danmark. Savner jer allesammen, og tænker på jer hver dag, men undskylder på forhånd hvis der går lidt tid før jeg får svaret på jeres mails!

Snart laver jeg et indlæg med billeder, og indtil da må I have det godt. Kys

RANDOM STUFF

2010-09-10T17:00:00.000-06:00

I onsdags, til kor, begyndte Mr. DeHaan at græde. Dvs han er min tredje lærer, der har grædt i timen. Det er simpelthen for underligt! Han var ved at fortælle om os en sang, som var dedikeret til en 12-årig pige, der døde af en sygdom. Pludselig knækkede hans stemme, og han måtte holde en lille pause. AKWAAAARD! Hmm, ej jeg er glad for at mine læreres hjerter i det mindste ikke er hårde som sten. Det er meget rart at vide, hvis man har glemt at lave lektier en dag.

I dag i skolen startede Heide og jeg med at dekorere vores locker. Vi gør det hver dag, fordi det hele tiden bliver pillet ned. Men vi satte altså nogle post-its på, hvor der stod The Scandinavian Locker, og så havde vi sat en post-it, hvor der stod Fan mail og tegnet en pil, der pegede ned på de der revner, der er i toppen af skabet. Så efter første time, havde vi allerede fået et brev. Vi var spændte, men blev meget skuffede, da vi så at der stod "Oh my, you smell like goat cheese. I love goat cheese"... Vi ved stadig ikke hvem det er fra, og det irritererer os voldsomt! Senere da vi åbnede vores locker, væltede der 1000 breve ud, hvor der stod alt fra "I LOVE JUSTIN BIEBER!" til "Your foreigness is awesome" osv. Haha, det var virkelig sjovt. Også selvom de vist allesammen bare var fra vores venner, og ikke fremmede fans og hemmelige beundrere.

Spiste frokost med Jackie, Aurora (udvekslingsstudent fra Mexico), Brandon, en fyr jeg har engelsk med, og Heide. Det var rigtig hyggeligt, og det er så fedt hele tiden at møde nye mennesker. Elsker det virkelig! Følte mig alt for fed når jeg spiste skolens mad, så derfor er jeg begyndt at tage min egen mad med. Det er meget bedre, selvom det selvfølgelig ikke er i nærheden af rugbrød-standard.

I aften skal jeg til football game på skolen - har været det hver fredag aften siden jeg kom. Vi skal spille mod Copper Hills, hvor der går nogle norske udvekslingsstudenter, som jeg kender. Ved ikke hvad vi skal bagefter - måske bare cruise rundt i Michaels bil med max volume Katy Perry og Ke$ha ud af vinduerne, hvis jeg kender os ret... Vi skal i hvert fald nok finde på noget sjovt, at lave.

Dynamite - Taio Cruz. Den sang bliver spillet konstant herovre!

ALT MELLEM HIMMEL OG JORD, OG MERE TIL

2010-09-09T22:16:00.002-06:00

Undskylder de manglende indlæg de sidste dage, men jeg har simpelthen bare ikke haft tid. Siden jeg sidst skrev, har jeg bl.a. været til Erica's fødselsdag (en senior fra det 'gang' jeg er kommet ind i). Det var et surprise party, så efter fodboldkampen mod Provo High, som vi forresten vandt, kørte jeg med Michael, Heide og Brennan hjem til Erica's hus. Hendes forældre havde sat en masse mad frem! Der var chips, cookies, chokoladekage, slik, sodavand og alverdens andre ting. Nam. Vi hjalp med at pynte op sammen nogle andre, og så gemte vi os bag møblerne før hun kom ind. Hun blev rigtig overrasket og glad, og vi endte med at have en skøn aften allesammen.

Fra venstre: Harland, Dilan, Sara, Michael og James

Til surprise party. Fra venstre: Dilan, James, Michael og Ally

Lørdag kørte Jody, mig, Rachel, Seone og Clifton på tur. Vi besøgte først en stor kobbermine. Den var seriøst KÆMPE stor, man kan slet ikke forestille sig det. Der var et lille museum + giftshop på toppen, hvor vi gik ind. Det var ret interessant, men jeg var lidt træt fra aftenen før, så da vi så en film om minen inde på museet, var jeg lige ved at falde i søvn...

Bagefter kørte vi til The Great Salt Lake. Vi gik et langt stykke fra bilen, hvor der plejede at være vand, men det var helt tørret ind, så det var ligesom en strand. Vi gik næsten et mile, og når man trådte ned med foden, lød der en knasende lyd fra saltet, som lå som en hvid overflade på sandet. Da vi langt om længe nåede ud til vandkanten, smed Seone, Clifton og jeg skoene, og løb ud i vandet, som var helt vildt varmt! Vi gik i lang, lang tid, men vandet gik os ikke engang over knæene - vi kunne have fortsat i evigheder. Inden vi løb ud, sagde Rachel til Clifton, at han skulle sørge for ikke at få alt for vådt tøj, og hvad gør drengen? Falder. Midt i vandet. Så da vi kom ind på land igen, havde han én lille bitte tør plet på ryggen, og resten af hans tøj var drivende vådt haha.

Mig ved kobberminen

Seone, Clifton and me foran kæmpe traktorhjul ved kobberminen

Kobberminen. De små pletter man kan se dernede, er biler. Det giver et indtryk af hvor stort det var.

Mig og Seone i The Great Salt Lake

Da vi kom tilbage til vores hus, bestilte Jody og Rachel en cabin til vores Yellowstone trip. Imens så Seone og Clifton fjernsyn, og jeg tog mig en tiltrængt lur. Lidt senere kørte vi til Café Rio, som er en fuldstændig anti-autentisk mexicansk restaurant, som familien fortalte mig. Og de havde så evigt ret. Maden var så fed som overhovedet mulig, og hver andet minut råbte medarbejderne i køkkenet et eller andet spansk ord i kor. Med tyk amerikansk accent selvfølgelig. Fik aldrig rigtig fat i hvad de sagde.

Søndag tog jeg til South Towne Mall, og shoppede skoletøj med Heide. Da det var labor day weekend, var der sale over det hele. Jeg fandt bl.a. nogle jeans til 13$, og noget billigt Victoria Secret undertøj. Da vi var færdige med at shoppe, kørte Jody os hjem til Heides hus, hvor jeg skulle overnatte. Heides host family er meget troende mormoner, så de må næsten ikke lave noget om søndagen. De står op kl 8, går i kirke kl 10, og når de kommer hjem, står den på familiesamvær. De må heller ikke se film (hjemmevideoer og film med religiøst indhold eller hvordan-man-bliver-et-bedre-menneske-film, er undtaget). De må ikke høre musik, og de vil ikke køre bil om søndagen.

En ting jeg har fundet ud af imens jeg har været her i Utah, er hvor forskellige grader af mormonisme, der findes. F.eks. kan Jody godt finde på at droppe church hvis hun er for træt, hun kører bil når hun vil, og hun prøver ikke at tvinge sin tro ned over hovedet på mig. Mens Heides familie jo er meget anderledes på disse punkter. Men jeg tror jeg vil skrive et indlæg om alt det her mormon-sjov en anden dag. Der er så meget at fortælle.

Om aftenen spillede vi kort med Heides familie, og senere snakkede vi med hendes hostsøstre til langt ud på natten. De er 15, 17 og jeg ved ikke hvad den sidste er. Men hun er lige begyndt på college, og hun var hjemme for at besøge familien i weekenden. De er rigtig søde, og det er virkelig spændende at høre hvor anderledes de lever fra os i Skandinavien, selvom vi er jævnaldrende.

Om mandagen havde vi fri pga. labor day, så jeg kørte med Heides host family til Orem. De skulle besøge noget familie, og de satte Heide og mig af hos en anden norsk udvekslingsstudent, der hedder Othilie. Vi brugte dagen på shopping, sammen med hende, hendes host mom- og søstre. Jeg blev kørt hjem igen ved tre-tiden, og lige da jeg kom hjem, kørte jeg ud igen med Jody for at købe supplies til min clothing class.

Senere blev jeg hentet i The Beast (Michael's bil), for vi skulle op i bjergene og brænde gamle skolenoter. Vi var Michael, Dilan, Erica, Jade, Brennan, April, James, Heide og mig. Vi havde medbragt chips, M&M's, skumfiduser og Black Cherry Sodas (ulækre amerikanske kirsebær/vanille-sodavand). Ad ad. Det var lidt koldt, men det var hyggeligt med bålet og de dejlige mennesker.

Burning school notes. Fra venstre: James, Heide, April (på jorden), mig, Erica, Brennan (m. pind), Jade og Michael

Tirsdag, onsdag og torsdag har bare været almindelige skoledage. Jeg har jo rykket lidt rundt på mit skema, så nu ser det sådan her ud på A-days: U.S History, English, Concert Choir og French. B-days er de samme som før. I fransk forleden dag faldt jeg i snak med en rigtig sød pige, der hedder Jackie. Faktisk har vi tre klasser sammen (engelsk, clothing og fransk), men vi har ikke rigtig talt sammen før nu. Tror hun kan blive en god veninde, så jeg er rigtig glad for at have mødt hende.

I spansk er jeg begyndt at snakke lidt med en, der hedder Michael. I tirsdags prikker han mig så på skulderen og spørger "Laura, do you want to go to Prom with me?", og jeg var bare sådan lidt "undskyld hvad?" inde i mit selv. For Prom er først i april! Så jeg kunne ikke svare ham andet end "but... Prom is in 8 months!", hvorefter han så svarer "I know". Oh my god, kan du spørge LIDT tidligere? Hmm, skal havde fundet en pæn måde at takke nej til hans invitation på, for han virker lidt weird. Snakkede med en dreng, der hedder Willy, som fortalte at fire af hans veninder var blevet spurgt af lige netop den fuldstændig samme fyr, som havde spurgt mig. Han har nok brug for et helt år, før han finder en date. Det er nok derfor han er begyndt så tidligt. Okay, det var ret ondt sagt, men jeg kan bare ikke fatte at han har spurgt fem piger til Prom allerede ha-ha-ha!

Denne weekend skal jeg hjem til Asta fra min gamle parallelklasse. Hun bor i Highland, en by ca 30 minutters kørsel fra mig. Vi skal lave lækker dansk mad og update hinanden på diverse high school dramas. Det bliver så skønt med vaskeægte dansk selskab efter, at have været udenlands i snart en måned!

Det var alt for nu. Jeg skal nok prøve at begynde og skrive lidt mere regelmæssigt, og måske lidt mindre hver gang, i stedet for de her kæmpe bomber af ord!! 1000 kys til alle jer savnede personer.

P.s. Forleden så jeg en elev på skolen, der var gravid. Det er hvad jeg kalder the real deal af en teen mom!

KOR AUDITION

2010-09-01T20:43:00.002-06:00

I går morges, kl kvart over syv, gik jeg ind i choir lokalet for at gå til audition. Jeg skulle udfylde en blanket, hvor der stod hvilket kor jeg ville være i (der er fire kor; The Concert Choir, Belles Voix Women's Choir, Take 10 Men's Choir og The Madrigals, som er eliten fra The Concert Choir). Jeg satte mit kryds ved The Concert Choir, og at jeg gerne ville være alto. Da det blev min tur til at synge, efter en udvekslingsstudent fra Sydkorea havde sunget, spurgte jeg om det var muligt, at det kun var Mr. DeHaan, der var tilstede, og det sagde han heldigvis ja til. Jeg var derfor lidt mere rolig, da jeg skulle synge. Ville simpelthen ikke kunne klare det, hvis andre skulle høre på! Jeg begyndte at synge den sang, jeg havde valgt - Hollow Talk by Choir of Young Believers, og jeg kunne høre at min stemme rystede. Der var også et sted, hvor jeg var nødt til at sige "oh sorry!" og synge det igen, fordi jeg ramte den forkerte tone. SÅ irriterende. Men da jeg var færdig, sagde han: "You have an excellent voice! It's so slow and it's really good. It could be interesting to have you in the choir", så det opløftede mig en del. Bagefter spillede han nogle enkle melodier på klaveret, som jeg så skulle synge/nynne/you know. Det gik virkelig dårligt, og jeg var sikker på at jeg havde brændt min chance for at komme ind i koret. Næste øvelse var, hvor han spillede en akkord, som han rykkede en oktav ned hver gang. Det var jeg heldigvis rigtig god til. Altid noget jeg ikke skulle gå højt op, for så havde jeg failet big time. I sidste øvelse testede han min evne til at læse noder. Han skrev nogle toner op på tavlen, gav mig den første, og så skulle jeg så synge det hele. Det var virkelig svært, og efter min mening klarede jeg det ikke specielt godt. Efter det fik jeg at vide, at han ville let me know in the end of the day if I made it.

Da klokken ringede klokken 14.30 skyndte jeg mig ned til hans klasselokale, og da jeg kom ind sagde han "I put you in The Concert Choir!" Jeg blev utrolig glad for den gode nyhed, for i løbet af dagen var jeg blevet så opsat på at komme med, at jeg ville være blevet virkelig sur og skuffet over mig selv hvis jeg ikke var kommet ind. Så nu skal jeg til California til april. Det bliver fantastisk! For mig, som udvekslingsstudent, er det rigtig godt at have noget at se frem til hele tiden. Noget man kan tænke på, og komme i godt humør af, hvis man er nede. Så nu har jeg det her, jeg kan gå og glæde mig til.

Jeg tog skolebussen hjem til Heides hus, hvor vi snakkede og lavede lidt matematiklektier. Forresten dropper jeg min matematikklasse, algebra 2. Jeg har tænkt rigtig meget over det, og jeg ved godt at det sikkert bliver hårdt, efter et år uden matematik, at skulle igang med gymnasiematematik, men jeg gider simpelthen ikke bruge mit år herovre på noget jeg hader, når jeg kan vælge at lade være. Derfor er det farvel til algebra 2 og goddag til fransk. Hvis jeg altså kan få det i 4th period, hvor jeg har matematik nu. Det håber jeg, for jeg vil gerne holde mit fransk ved lige. Desuden er fransklæreren, Mrs. Bayes, også den lærer, der hjælper til med The International Club på skolen (den som Michael er formand for).
Havde hende faktisk i dag, fordi vi efter 1st period skulle til vores mentor classes. En mentor class er en klasse hver (eller hveranden) onsdag, som varer 25 minutter. Enten har læreren en agenda, f.eks. snakkede vi i dag om graduation og scholarships (jeg var af ukendt årsag havnet i en senior mentor class, som jo graduerer til sommer). Eller også laver man bare lektier og snakker.

Det lyder umiddelbart som om jeg har det rigtig godt herovre, og ja det har jeg da også, men jeg savner Danmark ret meget lige i øjeblikket. Og det savn må meget gerne snart forsvinde, for hvis der er en ting, jeg bestemt ikke har lyst til, er det at give hele mit udvekslingsophold op. Jeg ville aldrig kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg smed alt det her på gulvet nu. Jeg er endelig i USA, og det er det jeg har ventet på i næsten et år. Jeg tror bare lige jeg skal komme mig over kulturchokket, og vende mig lidt mere til tanken om at det er her jeg skal tilbringe mine næste 10 måneder. Apropos kulturchok: forleden da jeg havde drawing, blev der sagt et eller andet overhøjtaleren, og pludselig rejste alle sig op og tog deres højre hånd over hjertet, og sagde nogle ord i kor (ligesom man gør til nationalsangen). I alle klasseværelser er der et amerikansk flag, og vi skulle endda vende os mod det mens vi gjorde det. Har aldrig prøvet noget så amerikansk!

Bliver så glad når jeg får mails og kommentarer fra jer, for så ved jeg at I læser det jeg skriver. Bliv ved med det, det er skønt. Kys og knus

P.s, i dag da jeg havde kor for første gang, introducerede Mr. DeHaan mig for de andre ved at sige "We got a new girl in the choir today, this is Laura. She's from Denmark, and she has a very nice voice. Just like one they would play on the radio" - eller noget i den stil. Han er alt for cool, den lærer.

BESØG HOS RACHEL, SKOLEN I DAG OG KOR AUDITION

2010-08-30T20:50:00.000-06:00

I går tog jeg med Jody hjem til Rachel (Jody's søster). Hun har to børn, Seone (11 år) og Clifton (8 år) med sin mand, Rod. Det er en supersød familie. Seone og Clifton er simpelthen så sjove. Jeg glæder mig til at skulle tilbringe tid med dem til diverse familiesammenkomster, det skal nok blive rigtig hyggeligt! Efter at have været hjemme hos dem i en times tid, kørte vi allesammen (minus Rod) til Sam's Club, som er et supermarked præcis som Costco. Og til dem, der ikke ved hvad Costco er, så er det er kæmpe supermarked, hvor alt er i extra large pakker. Begge steder har en slags restaurant, hvor vi spiste aftensmad. Hver gang en ny udvekslingsstudent kommer til familien, tager de til Sam's Club og spiser.

Da vi kom hjem til deres hus igen, kiggede Jody, Rachel og jeg efter et hotel i Yellowstone, hvor vi skal hen i efterårsferien. Vi kører nok ind i nationalparken via Idaho, og jeg glæder mig virkelig meget - det bliver forhåbentlig en rigtig fed oplevelse! Til foråret tager vi til Arches National Park. Det bliver spændende at se den smukke natur, som Utah er så kendt for. Nu er jeg jo næsten blevet helt vant til at have bjergene i min baghave.

Da jeg vågnede i morges lynede og tordnede det så sindssygt som aldrig før. Og det er bare overhovedet ikke noget, der ligefrem hjælper een til at komme ud af fjerene en mandag morgen. Men jeg stod op, gik ovenpå og spiste morgenmad og SÅ begyndte det mest voldsomme hagl bare at strømme ned fra himlen. Klokken var omkring 20 over seks da det begyndte, altså ca 10 minutter før jeg skulle gå, hvis jeg skulle nå skolebussen, så Jody tilbudte at køre mig i skole. Skønt! Ved ikke om jeg var overlevet ét minut udenfor i dét vejr.

I skolen skete der noget stort: jeg åbnede The Scandinavian Locker for allerførste gang. Og dum som jeg var, hang jeg min jakke derind, så da jeg havde fri, og skulle nå skolebussen, havde jeg ikke tid til at få den ud. Flot. Satser dog på at jeg kan åbne skabet i morgen. Desuden bliver de Oreo's, som Heide og jeg har lagt derind, spist enormt langsomt. Hver gang det lykkes os at åbne skabet (det er sket tre gange), tager vi en. Så hvis skabet fortsætter med at være så irriterende tror jeg vi har nok Oreo's til hele året. Men det skal jeg da også være den sidste til at klage over! Hehehehe.

Vi har klistret vores locker til så det er genkendeligt. Kan godt sige jer, vi får mange misundelige blikke for vores kreativitet! At vi kun har åbnet det 3 ud af de 147 gange vi har prøvet, er så en anden sag...

Jeg snakkede jo om at skifte min guitarklasse ud, og jeg har valgt at tage choir i stedet for. Så i morgentidlig, før skole, skal jeg til et slags audition, hvor jeg skal synge en sang for læreren Mr. DeHaan og så laver han nogle stemmeøvelser til mig. Håber virkelig jeg kommer ind, for alle (virkelig alle! eller ej næsten alle), som jeg kender på skolen er i et af korene. Eller the orchestra. Og den anden grund til at jeg gerne vil være med i koret, er at alle skolens kor tager til California til foråret i mens alle andre er i skole! Derfor: kryds arme og ben for at jeg kommer ind, tak. Skriver i morgen hvordan det er gået.

Her kan I høre West Jordan's Concert Choir synge Oh Holy Night (bare spol det første over)

BILLEDER

2010-08-29T13:44:00.004-06:00

The Scandinavian Locker

West Jordan Jags Cheerleadere at the Hello Assembly

Cheerleadere

Dans

Dans til skolens sang, It's my life

Heide og mig

West Jordan Jags VS. East High (de røde og hvide)

Dilan, James, Brennan

Mitzy og April

Dilan hænger ud af vinduet mens vi kører (efter billedet blev taget kørte vi forbi et træ, så han var fuld af blade da han kom ind og sidde igen)

James hænger ud af vinduet mens vi kører

Heide og mig

Tidligt om morgenen, da jeg ventede på skolebussen

WEST JORDAN HIGH SCHOOL

2010-08-29T03:04:00.001-06:00

I torsdags havde jeg min første skoledag på West Jordan High. Jeg var nødt til at stå op klokken 5.30 for jeg skulle nå skolebussen, som går kl 6.31 hver morgen! Og folk, der kender mig ved, at jeg uden problemer kan sove til laaangt ud på eftermiddagen. Troede jeg skulle dø, da jeg stod op. Det var helt mørkt udenfor, og åååh... det var bare forfærdeligt! Anyway, jeg gik hen til stoppestedet, som heldigvis kun ligger 1 minuts gang fra mit hus. Turen med bussen tager ca 10 minutter. Dvs. jeg er på skolen over en time før min første klasse! Klokken ringer ind kl 7.55 hver dag. Derfor satser jeg stærkt på, at kunne finde en eller anden at køre med, når det bliver vinter.

Min allerførste time var U.S History med Mr. Nielson. Han var rimelig gammel, og da jeg kom ind, tænkte jeg "det her er bare løgn!", for har aldrig nogensinde set et menneske, der så så kedeligt ud! Men han var egentlig helt okay. Han fortalte lidt om sig selv, om faget, og så gav han os to opgaver: den ene var, hvor vi skulle svare på nogle spørgsmål om os selv, og den anden var nogle spørgsmål om rejser. Håber det fortsætter på det level, for så bliver det en dejlig nem klasse! Min næste time var engelsk med Ms. Gurule (udtales Gurlay). Hun virkede lidt skrap i starten, men hun tøede op henad vejen. Vi lavede en slags leg, hvor man skulle skrive 1 truth og 2 lies ned på et stykke papir, og så skulle man på skift læse dem op for klassen, som så skulle gætte hvad der var hvad. Det var en meget sjov måde at lære lidt om hinanden på, synes jeg. Ms. Gurule fortalte lidt om hvad vi skulle i løbet af året, og vi skal bl.a. læse "Of mice and men" og nogle andre bøger, jeg ikke lige kan huske. Desuden skal vi lave nogle korte skriveopgaver hver time.
Efter engelsk, havde jeg lunch. Havde frygtet lunch mere end noget andet, inden jeg tog afsted til USA, men heldigvis havde jeg jo fået venner inden skolen begyndte, så jeg var ikke den største loner på planeten. Der er sandwiches, salatbar og frugt hver dag, og så er der en 'variety of the day', hvilket er en ret, der skifter hver dag. Torsdag var det f.eks. kinesisk mad. Tror dog jeg vil begynde at tage min egen mad med, i hvert fald bare en gang i mellem.
I 3rd period havde jeg guitar, og oh my god, sikke en klasse. Vi var 49 elever! Da min lærer, Mrs. B, fortalte hvordan hun blev introduceret til guitaren for første gang som 6-årig, begyndte hun at græde, fordi hendes historie handlede om hendes lærer, der havde kræft og døde! Det var så sørgeligt, og jeg fik næsten tårer i øjnene, men på samme tid var det bare så ufatteligt akavet. Der var helt stille, og alle sad bare og kiggede ned i jorden. Men på den anden side, hvad skulle vi ellers gøre? Selvom min lærer virkelig gik ind for sit fag, tror jeg ikke jeg vil fortsætte med klassen. Niveauet er for lavt, og der er alt for mange elever. Derfor går jeg på mandag ind til min counselor, og finder ud af hvad jeg gør. Håber at jeg kan ændre den klasse uden at skulle ændre for meget på resten af skemaet. 4th period var algebra 2. Det var sindssygt nemt, og jeg ved ikke helt om jeg vil fortsætte med den klasse. Havde bl.a. et regnestykke, der lød 4+x=8. Altså come on! Læreren, Mrs. Arakelian, virkede okay. Alt i alt er det er det den klasse, som jeg er mindst tilfreds med. Men jeg hader jo også bare tanken om matematik, så måske er det derfor jeg ikke er tilfreds. Efter skole tog Heide med mig hjem, og så tog hun hjem ved ni-tiden, så det var en lang (men god) dag, og jeg var virkelig træt da jeg først kom i seng!

Næste dag, same produce as thursday morning. Op alt for tidligt, og tage bussen i skole, hvorefter jeg skulle vente en time på skolen sammen med Heide. Heldigvis kommer folk ret tidligt og hænger ud ved deres lockers før første time begynder, så det er ikke så slemt at vente. Har forresten fået et locker sammen med Heide. Vi har døbt det "The Scandinavian Locker". Dog er det aldrig lykkedes mig, at åbne det! Hver gang vi har lidt tid tilovers, går vi derover og prøver at åbne det. Vi spørger altid folk, og de kan sagtens, så vi tror lidt at lige netop det skab hader udvekslingsstudenter.
Min første time on B days, er volleyball. Da det var den første gang, skulle vi ikke spille, så vi fik bare nogle informationer af læreren Mrs. Larson, og papirer, der skulle udfyldes. Desuden blev alle timer kortet ned, fordi vi havde "Hello Assembly" efter 5th period. Hello Assembly er sådan et velkommen-tilbage-til-skolen-show, hvor cheerleaderne optræder, nogle af klubberne bliver præsenteret osv. Det var superfedt, og man kunne virkelig mærke the school spirit! Da det var ovre, skulle jeg videre til min næste time, som var drawing. Jeg har en halvgammel mand, Mr. Holstein, som virker utrolig sød! Tror det bliver en rigtig hyggelig, men samtidig udfordrende, klasse. Det lyder som om vi skal lave en masse forskellige projekter, så det glæder jeg mig til. 7th period var clothing, og jeg ved bare, at det bliver et af mine yndlingsfag! Jeg kom lidt for sent, fordi lokalet ligger i en del af skolen, hvor jeg ikke rigtig havde været, og da jeg kom ind, var Mrs. Nielsen sådan "hello darling, come and sit here!" Hun var iført lang flagrende pink nederdel, og er bare verdens sødeste person. Vi skulle udfylde nogle papirer, som hun gav os med navn, favorite colour, favorite candy bar, favorite book, favorite actor/actress osv, og så skulle halvdelen give deres papirer til hende, den anden halvdel skulle have et papir, finde den person, der havde udfyldt det, interviewe personen, og tilsidst præsentere personen foran klassen. (Ved ikke om det var forståeligt, men er ret træt lige nu...)
Efter det, var der lunch (fik chickennugget-agtig kyllingefillet inde i en bolle med snoede pomfritter til). No comments, jeg var sulten den dag!
Min sidste time var spanish med Mr. Choqué. Han er fra Bolivia, og taler ret dårligt engelsk. Heldigvis havde han en mikrofon rundt om halsen, hvilket jeg først opdagede ret sent inde i timen efter at have brugt lang tid på at undre mig over hvordan han kunne tale ligeså højt når han stod i den anden ende af klassen, som når han stod lige ved siden af mig... Jeg tror nu, at det bliver en god klasse, og jeg glæder mig til at lære spansk!

Efter skole kom Heides hostmom og hentede os, fordi vi missede bussen, og så kørte vi hjem til deres hus. Vi gik hen til Walgreens (stort pharmacy, hvor man også kan få skolesager og mad), og der købte vi mapper, blokke og diverse andre ting, vi skal bruge i skolen. Efter det gik vi hjem og spiste pizza, og så kom Michael og hentede os, for vi skulle hen på skolen for at se football game. Vi spillede mod East High (jep, den skole fra High School Musical). Desværre regnede det, og vi tabte, men det var en sjov aften alligevel, for folk kommer mest bare for at snakke og hænge ud, i stedet for egentlig at følge med i hvad der sker på banen. Efter kampen kørte vi hen til Village Inn (en restaurant, vi altid går hen på efter football games), og spiste pie og suppe.

Nu vil jeg gå i seng, for klokken er tre om natten her hos mig. Det har taget mig næsten to timer at skrive alt det her, og jeg er umådeligt træt nu. I morgen skal jeg skype med mor, far, Nana og Ella, så jeg må hellere være frisk! Sætter billeder herind fra de sidste dage så snart jeg har tid. I skal være noget så velkommen til at kommentere, elsker at høre fra jer! Kys og knus

LAST DAY OF SUMMER AT BRENNAN'S HOUSE

2010-08-26T23:12:00.001-06:00

From left: Brennan, Heide and James

Heide and James

April and... Michael hahaha

Michael danser rundt med en pind med ild i (han prøvede at fjerne al dårlig energi)

DE FØRSTE DAGE I UTAH

2010-08-23T16:54:00.004-06:00

Nu kan jeg ikke udskyde det mere! Jeg er vel nødt til at skrive om min ankomst til Utah på et eller andet tidspunkt...
Jeg kom kl ca 10 fredag d. 20. Jeg skulle flyve fra New York med fire andre Explorius studenter. Ingen danskere dog, men en finne (hedder det det? altså hun kom fra Finland).. Anyway, udover hende var der et par nordmænd/svenskere. Kan rent faktisk ikke rigtig huske hvad de var. Flyveturen til Salt Lake City gik okay hurtigt (det tog 4-5 timer), men jeg sov noget af tiden. Stod jo op kl 3 for at tage bussen fra hotellet til Newark, så jeg havde ikke så svært ved at sove i flyet må jeg indrømme.
Jeg var ufatteligt spændt på at møde familien, og jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg så dem stå i ankomsthallen med et skilt med mit navn på. I lufthavnen var Jody (værtsmor), Lindsey (værtssøster) og Tracy (kontaktperson), mødt op. Jeg havde kun regnet med at se Jody, så jeg blev rigtig glad da jeg så dem alle tre. Vi sagde farvel til Tracy, og kørte derefter hen på en italiensk restaurant for at spise frokost. Det var selvfølgelig kæmpe portioner, så spiste næsten kun halvdelen.
Efter det kørte vi hjem og satte Lindsey af, og så var det videre, for vi skulle hen på Jordan School District for at få at vide hvilket trin jeg skulle gå på. Heldigvis blev jeg junior, og ikke sophomore, som jeg havde fået at vide, at jeg måske ville blive.
Da vi var færdige på the shcool district, kørte vi hen på WJH for at tilmelde mig. Vi rendte frem og tilbage på et par forskellige kontorer, underskrev diverse papirer, og så blev det tid til at lave mit skema, som ser sådan her ud:

A DAYS
1st U.S History
2nd Language Arts (engelsk)
3rd Guitar 1
4th Algebra 2

B DAYS
5th Volleyball
6th Drawing 1
7th Clothing 1
8th Spanish 1

Dvs. den ene dag har jeg fagene 1-4, og den næste har jeg så 5-8. Og sådan går det så hele semestret. I andet semester har jeg photography 1 i stedet for volleyball, og web page design i stedet for drawing 1. Synes det ser meget godt ud indtil videre, selvom jeg rigtig gerne ville have haft psychology, men den klasse var fuld desværre. Og hvis nogle af fagene er for lette/svære, kan jeg godt få skiftet dem ud.

Da vi endelig var færdige med alle vores ærinder, kunne vi køre hjem. Jeg tog et bad i mens Jody og Lindsey kørte ud efter Lindseys nye seng. Nathan (Jodys søn) og Brianne (Nathans kone, der er gravid) kom og hjalp med at sætte den op, og i mens ventede jeg på at Michael (the president of the foreign exchange student club) og Heide fra Norge, kom og samlede mig op. Vi skulle til football game, hvilket var SÅ sjovt! Det var fuldstændig ligesom at være med i en amerikansk film. Heide og jeg fattede ikke rigtig reglerne, så vi klappede bare når alle andre klappede osv. Det var nu også meget morsomt.
Bagefter the football game, kørte vi hjem i Michaels bil, hvor der er plads til 8 personer. Vi kalder den The Beast haha.

The football game - vi er de hvide (og vi vandt forresten)

West Jordan High's cheerleadere

Fra venstre: mig, Heide og Michael

The cheerleaders beder på denne her måde når en spiller bliver såret

Lørdag aften pickede Michael mig igen op, og så kørte vi hen til en der hedder Saras hus, fordi hun holdt sit birthday party. Det var ikke ligefrem hvad jeg ville kalde party, men det var hyggeligt nok. Vi spiste pizza, og jeg smagte for første og sidste gang Root Beer. Ad for satan, det smagte af Jenka tyggegummi blandet med øl og sukker. Men det skulle jo smages! Efter det spillede vi volleyball i hendes have, og så var det videre til næste fest. Vi (Michael, Heide, James, Brennan, April, Dilan og jeg) kørte i ca 100 år, og da vi endelig kom til kirken hvor festen blev holdt, var der bare så lidt mennesker. Det var inde i en gymnastiksal (kirken var også en skole, derfor var der sådan en), og udover os, var der måske 20 andre. Plus en masse små børn (aner ikke hvad de lavede der). Men vi formåede at gøre det til en sjov aften alligevel. På vejen hjem købte vi is og kørte derefter ind på en legeplads, hvor vi fjollede rundt i noget tid.

I går besøgte vi Jodys mor Nancy. I hendes stue var der mønstret tapet, bløde gulvtæpper, små borde med billeder af børnebørnene stående på, og nips over det hele. Men det var nu meget hyggeligt. Jeg mødte også Jodys søster Billie, som var på besøg og Jodys bror Adam, som bor hos Nancy.

I dag kørte Lindsey mig over til Heide, som er så sød og sjov at være sammen med. Er virkelig glad for at have mødt hende! Vi besluttede os for at gå hen til Walmart, hvilket tog os omkring halvanden time! Da vi gik ned af highwayen, fik vi de mærkeligste blikke fra folk i bilerne, der åbenbart ikke er vant til at se folk rent faktisk GÅ på fortovene. Men vi er jo skandinaver, så vi er vant til at gå hele tiden!
I aften holder vi birthday dinner for Nathan og Brianne, der begge lige har haft fødselsdag. Natalie (Jodys datter), som jeg allerede har mødt, kommer også. Det skal sikkert nok blive hyggeligt.

Holy crap et lagt indslag fra min side. Det må i undskylde! Skal nok snart skrive igen. KYS

NEW YORK CITY

2010-08-22T12:12:00.004-06:00

1. Udsigt fra vores hotelværelse 2. The Dakota House hvor John Lennon blev skudt 3. Danskerne, fra venstre: mig, Katja, Trine, Lisanne, Maria 4. Central Park 5. New York City 6. Times Square 7. Mig i Meatpacking District med Louise 8. Louise 9. Danskerne igen, fra venstre: mig, Lisanne, Katja, Trine, Maria 10. Ground Zero 11. Wall Street 12. Bedford St, Friends-huset 13. Statue of Liberty 14. Udsigt fra Brooklyn Bridge 15. Ben i swimmingpool på hotellet, fra venstre: Trine, Daniel (svensker) og Katja.

EN DAG TILBAGE

2010-08-16T03:34:00.000-06:00

I morgen rejser jeg på Soft Landing Camp i New York, og efter tre dage i verdens fedeste by tager jeg flyet til Salt Lake City. Så dette er altså min sidste dag i Danmark, hvilket jeg ikke helt har fattet endnu!
Siden jeg skrev sidst, er der sket en masse ting. Jeg har bl.a. fået mit visum tilsendt, jeg har holdt afskedsfest for mine venner, og i går sagde jeg så farvel til hele familien. Det var rigtig underligt, at tage afsked for et helt år, og i bilen på vej hjem må jeg indrømme, at mine øjne fyldtes med vand...

I dag skal jeg pakke min kuffert helt færdig, pakke håndbaggage (krydser big time fingre for at ingen af dem overskrider vægtgrænsen - 22,5 kg for check-in baggage og 8 kg for håndbaggage). Desuden skal jeg hæve CA$H, som jeg kan bruge i New York, og så skal jeg ud og finde en CD med dansk musik til Lindsey. Og ikke mindst skal jeg få styr på alle mine rejsepapirer, dokumenter fra Explorius og hvad der nu ellers er.

I dag er også dagen, hvor jeg skal leve af rugbrød, lakridser og andet dansk mad. Fik forresten en bog med opskrifter på min mors dejlige mad, så jeg regner da med at kokkerere en del når jeg kommer derover. Hvis jeg får tid, vel og mærke.

DEN AMERIKANSKE AMBASSADE

2010-08-04T08:42:00.004-06:00

Den amerikanske ambassade

I dag stod jeg op kl 7.30 (har ikke været så tidligt oppe i omkring to måneder, så det var ret hårdt). Jeg havde en aftale på Den amerikanske ambassade kl 8.30. I bilen på vej derhen sidder jeg og tjekker min mappe, hvor jeg har alle mine dokumenter + pas og andet, som skulle bruges på ambassaden, og opdager at jeg har glemt en konvolut, som var meget nødvendig. Uden den, ville jeg ikke kunne få sendt mit pas inkl. visum hjem til mig igen. Så typisk mig, at glemme den derhjemme!

Vi kom derover, og jeg måtte gå alene hen og vente på at komme ind, imens min mor kørte hjem efter konvolutten. Vagterne, der talte dansk, gav mig lov til at komme ind efter forholdsvist kort tid. Derinde skulle jeg slukke min mobil og aflevere den, og derefter gå i gennem en metaldetektor magen til dem, der er i lufthavne. Jeg blev derefter sendt ind i et rum, hvor jeg skulle vente i meget meget lang tid! Da det endelig blev min tur skulle jeg bare aflevere mine papirer, mit pas og de fotos, der blev taget til Explorius' infomøde i maj. Derefter blev jeg bedt om at sætte mig ned og vente til jeg blev kaldt op for at få taget fingerprints. Jeg ventede i tusind år, og blev endelig kaldt op! Da fingerprints var done, blev jeg igen bedt om at tage plads, og vente på mit interview. Efter hvad der føltes som 3 timer, blev det min tur til at blive interviewet. Han spurgte kun om jeg allerede gik i gymnasiet i Danmark, eller om jeg skulle det efter mit år i USA, så spurgte han om jeg vidste hvor jeg skulle hen og om hvorfor jeg havde valgt at tage til USA. Og det var sådan set det. Der var intet ur derinde, og min mobil lå jo hos vagterne, så jeg havde ingen anelse om tiden, da jeg endelig kom udenfor. Det føltes som om, jeg bogstavligt talt, havde brugt hundrede år derinde, men jeg var dog hjemme igen kl 10.30.

Efter mit besøg på ambassaden, tog jeg til lægen for at bestille min tid til min sidste Hepatitis B vaccine. Jeg skal have den d. 12., og derefter er der ikke meget andet at gøre end at begynde og pakke, hvilket jeg har ventet på i jeg ved ikke hvor lang tid!

TELEFONSAMTALE MED JODY

2010-07-24T13:14:00.002-06:00

Nu er der ikke lang tid til, at jeg sidder i flyet på vej til New York! Jeg glæder mig helt vildt, men der er desværre stadig et par praktiske ting, der skal ordnes. Bl.a. en sidste hepatitis B vaccine og mit visum. Men efter det, er jeg good to go!

Jeg snakkede med Jody her til aften! Vi ringede kl ca. 19 dansk tid, så med de otte timers tidsforskel var kl 11 hos hende i Utah. Vi fik fat i hende denne gang, men hun havde også lovet at være hjemme. Jeg var virkelig nervøs da min far ringede op, og blev endnu mere nervøs da han snakkede med hende, og jeg vidste at det snart var min tur. Da jeg endelig fik telefonen i hånden, havde jeg lyst til at smide den fra mig, og løbe. Men det gjorde jeg dog ikke. Vi talte sammen, det gik fint, og hun var simpelthen så sød! Jeg kunne forstå alt hvad hun sagde heldigvis. Hun fortalte, at hun bliver grandmother til november. Hendes søn, Nathan skal have en datter med sin kone, Brianne, så det bliver jo super med en sød lille baby!
Og så sagde hun, at hun ville hente mig i lufthavnen MED skilt, in case jeg ikke kunne kende hende, men det tror jeg nu godt at jeg kan. Lindsey kan desværre ikke være der pga. arbejde. Efter jeg er blevet hentet, kører vi direkte over til the school district for at tilmelde mig på skolen. Måske skal jeg også vælge mine fag der, ellers skal jeg gøre det om mandagen, når jeg starter. Problemet er bare, at der så vil være utrolig fyldt på kontoret af andre elever... Well, jeg finder nok ud af det alligevel.

SOPHOMORE VS. JUNIOR

2010-07-22T17:12:00.000-06:00

Jeg har været, og er stadig, meget i tvivl om hvilken klasse jeg kommer i når jeg skal starte på West Jordan High. I det amerikanske high school system er der fire år: freshmen (9.), sophomore (10.), junior (11.) og senior (12.). Men i Utah, Californien og nogle andre steder, går freshmen i noget, der hedder Junior High så dem er jeg adskilt fra lige meget hvad.

Jeg er blevet kontaktet af en fyr fra skolen, der hedder Michael. Han er president of the foreign exchange student club, som han så flot selv udtrykte det. Nå men han elsker i hvert fald fremmede sprog, og vil meget gerne lære at tale dansk når jeg kommer haha. Han taler allerede flydende spansk, og har lært fransk (glæder mig til at høre om det er amerikaner-fransk) og er nu i gang med tysk. Tilbage til historien: jeg skrev med ham på facebook, og han var overbevist om at jeg ville blive junior, hvilket jeg personligt også helst vil. Bliver jeg sophomore, vil de fleste være yngre end mig, og få af mine venner vil have kørekort = jeg vil ikke kunne komme nogen som helst steder, da man skal skaffe sig rides hele tiden med mindre man vil ende med at gå hjem. Og det kan hurtigt blive langt med de store afstande, der er i USA. Derudover vil jeg også være i det mindste klassetrin, da freshmen som sagt ikke går på vores skole. Og efter seniors meninger, er sophomores lame. Ja undskyld, men det er altså hvad jeg har hørt!

Min host mom Jody har været rigtig sød, at nævne at jeg kommer for nogle elever på skolen, som hun kender. Derfor har jeg nu fået en masse friend requests på Facebook fra alle mulige fra WJH (West Jordan High - er nødt til at forkorte det fremover!). De tror allesammen, at jeg bliver sophomore, og nu er jeg virkelig i tvivl om hvad jeg bliver. Vil bare så gerne være junior, da der er en tand flere fordele ved at være det.

Desuden har jeg skrevet med Jody's udvekslingsstudent fra 09/10, Martina, som er fra Italien. Hun tror også at jeg bliver sophomore. Det er lidt irriterende, at alle tror det, for nu går jeg og bliver helt nervøs over det! Og så er jeg bange for at jeg bliver meget skuffet, hvis jeg ikke bliver junior, selvom Martina siger at forskellen på de to ting ikke er kæmpe. Men altså tiden vil vel vise hvad jeg bliver. Og jeg bliver sikkert glad for det, lige meget om jeg bliver det ene eller det andet.
Når nu vi er ved Martina-emnet, kan jeg vel ligeså godt lige nævne noget af det vi også fik skrevet om. Jeg spurgte ind til hvad jeg kunne forvente af maden hos Jody, og hun startede med at sige "Oh my god!", og så tænkte jeg bare... shit! Så skrev hun at hun havde taget 15 kg på under opholdet! Og mere behøvede hun nærmest ikke at sige om den mad. Ellers fortalte hun, at de ikke lavede så meget mad, og at de for det meste gik ud og spiste, hvilket er meget normalt for amerikanere. Så jeg kan se frem til at blive tyk, men jeg havde heller ikke rigtig regnet med andet selvfølgelig. Håber bare, at jeg kan finde en sport, som jeg kan dyrke meget intensivt! Orker ikke at tage 15 kg på.

Nu til noget helt andet. Forleden aften prøvede vi at ringe til Jody, hun tog den ikke men jeg hørte Lindseys stemme (går jeg ud fra) på telefonsvaren. Det var meget sjovt. Men nu har vi aftalt en tid i weekenden, hvor vi er sikre på at hun er hjemme. Så det glæder jeg mig virkelig meget til!

JESUS CHRIST OF LATTER-DAY SAINTS

2010-07-19T10:43:00.004-06:00

Jordan River Utah Temple

Der er en ting, jeg helt har glemt at fortælle. En meget væsentlig ting faktisk. Min værtsfamilie går i kirke en gang om ugen. Det er jo meget almindeligt for amerikanere, tænker du nok. Men de går i The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints - kort sagt: de er mormoner.

Da jeg i december, sad og udfyldte min ansøgning til Explorius, og satte kryds ved at jeg tillod værtsfamilien at have en anden religion end min, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi tænkt på, at jeg kunne ende op med at bo hos nogle mormoner. Men jeg accepterer selvfølgelig deres religion, så længe de også accepterer min.
Nu er jeg bare spændt på at se hvor troende de egentlig er. Efter hvad jeg kan se på Facebook, og ved om familien, tror jeg ikke de er sindssygt troende. Min værtsmor Jody, er skilt fra sin mand gennem 28 år (mormoner tror normalt, meget på styrken i familien), Lindsey drikker alkohol (mormoner må hverken indtage alkohol, tobak, te/kaffe eller andre skadelige stoffer), Jody har kun tre børn (mormoner får ofte flere børn end det). Og så er der også lige det med fler-koneri... jeg tror nu ikke at Jody har været involveret i den slags. Men det blev vist også afskaffet i 1800-tallet.
Hvem ved, måske tager jeg helt fejl med alle mine forventninger? En ting er dog sikkert, jeg glæder mig ufatteligt meget til at komme ud og opleve mit helt eget mormon-eventyr!

AFREJSE

2010-07-06T07:58:00.000-06:00

Har netop fundet ud af, at jeg skal rejse den 17. august, og ikke d. 13. som jeg først troede. På den ene side er det meget rart, at jeg har et par ekstra dage i Danmark, men på den anden side, har jeg også bare lyst til at tage afsted nu! Desuden skal jeg ind på den amerikanske ambassade og søge om visum d. 4. august. Det er virkelig begyndt at komme tæt på, det hele.

VELKOMMEN

2010-07-03T11:35:00.002-06:00

I august rejser jeg til Utah - mere præcist: en lille by, kaldet West Jordan. Det er en forstad til Salt Lake City, som er den største by i Utah.
Denne blog, har jeg lavet, så folk derhjemme i Danmark kan følge lidt med i mit amerikanske liv.

Min værtsfamilie består af:
Jody, 52 og Lindsey, 21. Og deres sorte labrador Koda, som er 6 år.
Jody har desuden to andre voksne børn: Natalie og Nathan, som ikke bor hjemme mere.
Jeg bliver deres udvekslingsstudent nr 20, så jeg er ret sikker på, at jeg er i trygge hænder.

Bliv ved med at følge min blog. Jeg lover at opdatere den, så ofte jeg kan!