Hej alle
Undskyld at jeg har været meget fraværende på bloggen her den sidste måned, men jeg har ikke rigtig haft lysten til at skrive. Jeg har prøvet bare at nyde min sidste tid i USA, og jeg synes helt klart det er lykkedes - maj måned har været så god, og tiden er virkelig bare fløjet afsted.
Kl. 11 PM i aften skal jeg hente min familie i lufthavnen, hvilket jeg selvfølgelig er MEGA spændt på! Kan slet ikke beskrive hvor glad jeg har været hele dagen i dag, for ikke at tale om de sidste to uger.
I dag var den første dag i skolen efter memorial weekend, som er en helligdag i USA, hvor man fejrer bl.a. de mennesker, der er døde i krigen, og ens afdøde familiemedlemmer. Mange mennesker tager ud på kirkegårdene for at lægge blomster, og folk sætter deres Stars and Stripes flag udenfor deres huse. Det ser rigtig fint ud når man kører forbi de forskellige neighborhoods, med alle flagene.
Vi lavede ikke rigtig noget i skolen. Først volleyball, hvor vi så en film, fordi vi allerede har cleanet vores gym lockers ud. I min U.S Government klasse, var vi kun syv mennesker, fordi størstedelen af klassen er seniors, som holdt graduation prøve i dag. De har nemlig deres graduation i morgen! Og så er der andre, der stadig har tre år igen i gymnasiet... Apropos gymnasie, jeg er kommet ind på Rysensteens linje 'Musikken I Verden', hvilket var min første prioritet. Så der er jeg selvfølgelig meget spændt på at starte efter sommerferien.
Resten af dagen gik med health class, frokost på Gandolfo's (bedste sandwiches ever!), sammen med Jadee, og min sidste time var spansk med Mr. Choqué. Og så er jeg sådan set færdig med amerikansk high school, bortset fra i morgen, hvor jeg tager min storesøster i skole, og viser hende rundt osv. Det er for vildt at tænke på, at jeg allerede skal hjem til Danmark om en måned. Wuuuhu, jeg glæder mig så meget.
Lige nu sidder jeg og kigger på Jadee, der tager en lur på min seng, og senere skal vi til Yearbook Stomp, hvilket er en slags 'dance', hvor man signer yearbooks osv., på skolen. Skal nok tage billeder! Ooooog bagefter det, smutter jeg ud til lufthavnen og står med flag og balloner!!! I aften er tidspunktet, jeg har ventet på hele året. Kan slet ikke fatte det!
Bare en kort update fra mig. Nu må vi se om jeg får taget mig sammen til at skrive igen - evt. fra min ferie i Californien. Stort kys - vi ses snart Danmark :)
tirsdag den 31. maj 2011
mandag den 2. maj 2011
2 MÅNEDER EFTER...
Wow okay, jeg har da godt nok forsømt bloggen på det groveste her de sidste par måneder. Meeeen det er vel et godt tegn. Siden sidst har jeg været i Moab/Arches National Park med Jody, Lindsey, Rachael, Seone, Clifton, Billie og Grandma. Det var en hyggelig forlænget weekendtur fra torsdag den 7. april til søndag den 10. Vi fik gået en masse og set en del flot natur, inklusiv den berømte "Delicate Arch".
Fra den 14-18. april var jeg på den længe ventede kortur til Californien/Las Vegas. Vi kørte fra skolen i fire tour busser. Min hed The Polar Express (opkaldt efter en 26 minutter lang,meget hadet julesang, vi sang til vores koncerter i december). Vi gjorde to stop, før vi skiftede chauffør i Las Vegas omkring midnat. Jeg var faldet i søvn på gulvet i bussen ligesom mange andre, da jeg vågnede op til tonerne af Katy Perry's sang 'Waking Up In Vegas', og da jeg kiggede ud af vinduet, var det lige præcis hvor vi var. Det var rimelig mærkeligt... Jeg faldt i søvn igen, og efter en noget urolig nat, vågnede jeg op i Californien næste morgen omkring kl 6. Vi skiftede tøj og spiste morgenmad på en McDonald's, hvorefter turen gik til Disneyland! Der var vi så i 14 timer, hvilket resulterede i at vi sidst på dagen var så trætte at vi kunne have slået alle små hujende børn iført prinsessekjoler og Mickey Mouse ører, ihjel. Misforstå mig nu ikke, vi havde en sjov dag, det er slet ikke det. Ca klokken 23 var vi hjemme på vores dejlige hotel, og så var det på hovedet i seng. Lørdag havde vi vores internationale korfestival, som vi klarede med bravour. Da vi havde sunget fik vi taget billeder af en professionel fotograf, hvorefter vi spiste pizza som alle vores chaperones havde købt. Vi var over 200 mennesker, og der var for meget mad. Ved ikke om I kan forestille jer hvor mange pizzaer, der var. Svaret er: i hvert fald nok til at fodre en afrikansk landsby! Derefter kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi fik tid til at slappe af, før vi drog videre til Disneyland. Der var vi fra tre-tiden til 21, hvorefter vi gik ind i salen, hvor de normalt opfører et Aladin show. Herinde skulle vores award ceremony nemlig foregå. Der blev uddelt priser, præmier og pokaler ud til de forskellige kor, der havde optrådt på festivalen. Vores drengekor Take10, elitekoret Madrigals og Concert Choir, som jeg synger i, vandt allesammen første præmie i vores regioner, mens vores pigekor Belles Voix vandt 'second gold' i deres region.
Søndag kunne vi for første gang på hele turen, sove længe, så da vi klokken 11 satte kursen mod Hollywood, var vi alle udhvilede. Turen til Hollywood skete lidt impulsivt fordi vores kirkekoncert, til manges glæde, blev aflyst i sidste øjeblik. I Hollywood spiste vi frokost, gik på walk of fame, og shoppede en smule, før vi tog videre til en rigtig fin kirke i Los Angeles. Den var udført kun i glas, og indeni kunne man se konstruktionen. Vi besluttede at synge en sang derinde, først Madrigals, derefter Concert Choir, fordi akustikken var rigtig god, så lidt kirkekoncert blev det da til den dag.
Senere kørte tre busser på dinner cruise, mens én bus tog hjem til hotellet. Jeg havde på forhånd besluttet ikke at tage med på cruiset, fordi jeg havde hørt det ikke var specielt sjovt, og desuden skulle ingen fra mit værelse med. Så Michalla, Emily og jeg så en film og spiste slik den aften, hvilket var super.
Mandag morgen var det tid til at pakke. Vi kørte om formiddagen, og var i Las Vegas klokken fem. Vi kørte ind på The Venetian, hvor vi skiftede ind til vores fine tøj, og spiste aftensmad. Klokken syv så vi The Phantom of the Opera, som jeg personligt synes var lidt forvirrende, fordi jeg ikke kender historien så godt (jaja, ved godt det er en klassiker og man skal have set den og alt det der...) Dog kunne jeg rigtig godt lide rekvisitterne, som var utrolig smukt lavet!
Da vi kom tilbage til busserne, skiftede vi tilbage til vores sweat pants og hoodier, hvorefter den stod på ZzzZzZz indtil vi var tilbage i gode gamle Dub-J, hvilket vi var klokken 4.30 AM.
Er glad for at jeg tog med på korturen, for jeg lærte nogle søde mennesker bedre at kende, jeg kom til Los Angeles, Hollywood, Disneyland og Las Vegas, og så er der bare noget specielt godt og hyggeligt over sådan nogle ture, som jeg ikke rigtig kan forklare.
Tirsdag var jeg självklart ikke i skole, fordi jeg ikke var kommet i seng før kl 6, og desuden skulle jeg pakke for min tur til New York, som allerede var næste dag.
Onsdag morgen, den 20. april, samlede jeg mit grej og rejste til NYC, hvor jeg tilbragte de bedste seks dage med min moster, Louise. Vi spiste på de mest fantastiske restauranter, hang ud med Louises veninde Lizette, var på en Harry Potter udstilling, jeg gik til mit første Broadway show med min familie fra Pittsburgh (Baby It's You - anbefales, hvis nogen evt. planlægger en tur til NYC i nærmere fremtid). Vi var på loppemarked i Williamsburg, spiste mere god mad, shoppede, var på comedy club, var på det naturhistoriske museum, gik ture, og der blev endda plads til en hestevognstur i Central Park. Det var en skøn og SÅ flov.. jeg mener sjov.. ferie! (hæhæ, undskylder for intern joke).
Ja og nu er det jo så tilbage til skolen, hvor mine karakterer ser absolut forfærdelige ud lige pt, pga. alt mit fravær. Men det gør jo ikke noget, når de ikke skal overføres til min danske skole.
Faktisk er jeg blevet mega træt af amerikansk skole efter jeg er kommet hjem fra kortur og New York. Det er bare så hårdt at komme igang igen, for jeg er begyndt at føle at dagene gentager sig selv, og intet rigtigt ændrer sig. Det hele er så ensformigt. Jeg kan dog trøste mig selv med at der nu kun er 29 dage til jeg ser min familie igen. Det er ubeskriveligt så meget som jeg glæder mig!
Fra den 14-18. april var jeg på den længe ventede kortur til Californien/Las Vegas. Vi kørte fra skolen i fire tour busser. Min hed The Polar Express (opkaldt efter en 26 minutter lang,
Søndag kunne vi for første gang på hele turen, sove længe, så da vi klokken 11 satte kursen mod Hollywood, var vi alle udhvilede. Turen til Hollywood skete lidt impulsivt fordi vores kirkekoncert, til manges glæde, blev aflyst i sidste øjeblik. I Hollywood spiste vi frokost, gik på walk of fame, og shoppede en smule, før vi tog videre til en rigtig fin kirke i Los Angeles. Den var udført kun i glas, og indeni kunne man se konstruktionen. Vi besluttede at synge en sang derinde, først Madrigals, derefter Concert Choir, fordi akustikken var rigtig god, så lidt kirkekoncert blev det da til den dag.
Senere kørte tre busser på dinner cruise, mens én bus tog hjem til hotellet. Jeg havde på forhånd besluttet ikke at tage med på cruiset, fordi jeg havde hørt det ikke var specielt sjovt, og desuden skulle ingen fra mit værelse med. Så Michalla, Emily og jeg så en film og spiste slik den aften, hvilket var super.
Mandag morgen var det tid til at pakke. Vi kørte om formiddagen, og var i Las Vegas klokken fem. Vi kørte ind på The Venetian, hvor vi skiftede ind til vores fine tøj, og spiste aftensmad. Klokken syv så vi The Phantom of the Opera, som jeg personligt synes var lidt forvirrende, fordi jeg ikke kender historien så godt (jaja, ved godt det er en klassiker og man skal have set den og alt det der...) Dog kunne jeg rigtig godt lide rekvisitterne, som var utrolig smukt lavet!
Da vi kom tilbage til busserne, skiftede vi tilbage til vores sweat pants og hoodier, hvorefter den stod på ZzzZzZz indtil vi var tilbage i gode gamle Dub-J, hvilket vi var klokken 4.30 AM.
Er glad for at jeg tog med på korturen, for jeg lærte nogle søde mennesker bedre at kende, jeg kom til Los Angeles, Hollywood, Disneyland og Las Vegas, og så er der bare noget specielt godt og hyggeligt over sådan nogle ture, som jeg ikke rigtig kan forklare.
Tirsdag var jeg självklart ikke i skole, fordi jeg ikke var kommet i seng før kl 6, og desuden skulle jeg pakke for min tur til New York, som allerede var næste dag.
Onsdag morgen, den 20. april, samlede jeg mit grej og rejste til NYC, hvor jeg tilbragte de bedste seks dage med min moster, Louise. Vi spiste på de mest fantastiske restauranter, hang ud med Louises veninde Lizette, var på en Harry Potter udstilling, jeg gik til mit første Broadway show med min familie fra Pittsburgh (Baby It's You - anbefales, hvis nogen evt. planlægger en tur til NYC i nærmere fremtid). Vi var på loppemarked i Williamsburg, spiste mere god mad, shoppede, var på comedy club, var på det naturhistoriske museum, gik ture, og der blev endda plads til en hestevognstur i Central Park. Det var en skøn og SÅ flov.. jeg mener sjov.. ferie! (hæhæ, undskylder for intern joke).
Ja og nu er det jo så tilbage til skolen, hvor mine karakterer ser absolut forfærdelige ud lige pt, pga. alt mit fravær. Men det gør jo ikke noget, når de ikke skal overføres til min danske skole.
Faktisk er jeg blevet mega træt af amerikansk skole efter jeg er kommet hjem fra kortur og New York. Det er bare så hårdt at komme igang igen, for jeg er begyndt at føle at dagene gentager sig selv, og intet rigtigt ændrer sig. Det hele er så ensformigt. Jeg kan dog trøste mig selv med at der nu kun er 29 dage til jeg ser min familie igen. Det er ubeskriveligt så meget som jeg glæder mig!
søndag den 6. marts 2011
MIN WEEKEND
I torsdags blev jeg en times tid efter skole sammen med Jadee for at develop nogle billeder i the darkroom, som Mr. Holstein holdt åbent pga. parent/teacher conf. Efter det tog vi hjem til hende, og derefter til World Market for at købe lakridser. Vi blev dog lidt kede af det da vi så at der kun var en pose tilbage. Vi spurgte om de havde flere, men åbenbart er der en kunde, der kommer et par gange om måneden og køber næsten alle poserne. Gad vide om det er en anden dansker, som også har fundet ud af den lille hemmelighed i WM? Senere tog vi på Rancherito's og spiste baked bean burritos - vores nye favorites. Om aftenen sov jeg hos hende, og næste dag var vi egentlig bare rimelig slum. Vi gik rundt i nattøj indtil kl. seks, bagte lemon bars og så Ghost Adventures. Senere på aftenen tog vi ud og spise pizza med Autumn, J's far, hans ven og hans vens søn Cody. Bagefter gik Jadee og jeg ind og så The King's Speech. Det var en fantastisk god film, som jeg kun kan anbefale jer at se. God grund til, at den har vundet en Oscar for 'movie of the year'. Plus Colin Firth spillede genialt!
Her er traileren
Jeg sov over igen, og lørdag kørte vi ud på job-hunting for Jadee. Vi var blevet assigned at lave aftensmad den aften, så vi fik hjælp af James til at lave chicken enchiladas. Jeg sov over endnu engang, og i dag skypede jeg med min familie, hvorefter Jadee så tog mig hjem ved et-tiden. Så ja, det har været en super nice weekend som I kan høre.
Har dog lidt dårlig samvittighed over aldrig rigtig at være hjemme. Jeg er jo stort set kun hjemme om morgenen når jeg gør mig klar til skole, og hverdagsaftenenerne fra omkring kl. otte. Jeg har det bare så godt hos Jadee's familie, og følelsen af at blive betragtet som en datter, har jeg vel blot savnet. Desuden har det også været en stor omvæltning for mig kun at leve med en "forælder" det her år. Jeg er jo vant til min familie med mor, far og to søstre = altid rimelig meget gang i den. At komme hertil, hvor der vi pludselig kun er tre, nogle gange kun to ovenikøbet, har forståeligt nok været meget anderledes. Derfor er jeg rigtig grateful over at have fået sådan en god, og ikke mindst fast plads hos J's familie, selvom det ikke er dem, som er min host family. Selvfølgelig har jeg det stadig godt hos Jody, og jeg kan jo godt lade være med at pive, men prøve at vende det om til noget positivt i stedet for: jeg har været heldig at få to amerikanske familier, i stedet for en.
Nu vil jeg tage et varmt bad, bagefter spise sunday dinner med Jody, og senere i aften står den nok på lektier og en film på Netflix. Vi ses snart
P.s tak til dem, der har sendt breve her på det sidste, der findes intet bedre end at modtage gammeldags snail mail. I kan godt regne med at få et tilbage snart.
Her er traileren
Jeg sov over igen, og lørdag kørte vi ud på job-hunting for Jadee. Vi var blevet assigned at lave aftensmad den aften, så vi fik hjælp af James til at lave chicken enchiladas. Jeg sov over endnu engang, og i dag skypede jeg med min familie, hvorefter Jadee så tog mig hjem ved et-tiden. Så ja, det har været en super nice weekend som I kan høre.
Har dog lidt dårlig samvittighed over aldrig rigtig at være hjemme. Jeg er jo stort set kun hjemme om morgenen når jeg gør mig klar til skole, og hverdagsaftenenerne fra omkring kl. otte. Jeg har det bare så godt hos Jadee's familie, og følelsen af at blive betragtet som en datter, har jeg vel blot savnet. Desuden har det også været en stor omvæltning for mig kun at leve med en "forælder" det her år. Jeg er jo vant til min familie med mor, far og to søstre = altid rimelig meget gang i den. At komme hertil, hvor der vi pludselig kun er tre, nogle gange kun to ovenikøbet, har forståeligt nok været meget anderledes. Derfor er jeg rigtig grateful over at have fået sådan en god, og ikke mindst fast plads hos J's familie, selvom det ikke er dem, som er min host family. Selvfølgelig har jeg det stadig godt hos Jody, og jeg kan jo godt lade være med at pive, men prøve at vende det om til noget positivt i stedet for: jeg har været heldig at få to amerikanske familier, i stedet for en.
Nu vil jeg tage et varmt bad, bagefter spise sunday dinner med Jody, og senere i aften står den nok på lektier og en film på Netflix. Vi ses snart
P.s tak til dem, der har sendt breve her på det sidste, der findes intet bedre end at modtage gammeldags snail mail. I kan godt regne med at få et tilbage snart.
onsdag den 2. marts 2011
WAITING FOR SPRING
 |
| Little darling, it's been a long cold lonely winter Little darling, it feels like years since it's been here Here comes the sun, here comes the sun and I say it's all right |
Denne uge har indtil videre været rigtig rar. Tirsdag mødte jeg kl 11.30 pga. de fleste juniors tog ACT, og det affectede så alle dem, der ikke tog den, dvs. 10th- og 12th graders, og udvekslingsstudenterne. I dag og i morgen er der parent teacher coneference, hvilket betyder ingen skole fredag. Too good to be true. Så ja, jeg hygger mig i øjeblikket. Tager det stille og roligt, selvom mine karakterer ikke er hvad de har været mere, due to at jeg har været syg. Men det går vel nok, jeg skal jo alligevel ikke bruge dem til noget når jeg kommer hjem. Faktisk er det også lidt løgn når jeg siger, at jeg tager det stille og roligt, for jeg kan godt indrømme at jeg er begyndt at stresse lidt ud fordi de kommende måneder bliver så travle. Her i marts har jeg ikke så mange planer endnu, andet end at jeg skal se Asta i en af de kommende weekender, og så er der prom den 26. marts. Er ikke blevet spurgt (endnu) men jeg går bare med Jadee og evt. i en stack group, hvis jeg ikke bliver spurgt.
I april skal jeg til Moab, som er en nationalpark i det sydlige Utah (aaah varme!). Fra d. 14-19. april er jeg i California med koret, og samme dag jeg kommer hjem derfra, eller måske en dag efter hvis jeg er heldig, skal jeg til New York. Livet er hårdt!!
Og så er det maj, min sidste måned på udveksling, hjææælp! Kan ikke fatte det. Har ikke lyst til at tænke på, at det snart er ovre. Jeg har ikke lyst til at pakke hele mit værelse ned og sige farvel til de mennesker jeg er kommet til at elske så højt herovre. Selvfølgelig bliver det fantastisk, at komme hjem og se alle igen, men det er en underlig følelse at vide at jeg snart skal forlade det, som langt om længe er blevet mit liv.
I det mindste har jeg en masse at se frem til når jeg kommer hjem. Roskilde, Jadee's besøg i DK og så har jeg søgt ind på Rysensteen Gym, hvilket jeg venter spændt på at få svar fra!
Det var vist alt for nu. Goodnight, sleep tight, don't let the bed bugs bite!
P.s. Jeg har fået min flybillet til min hjemrejse, og jeg lander i Kastrup Lufthavn d. 28. juni kl. 7.25. Selvom det er tidligt, regner jeg stadig med at se folk i lufthavnen med bannere, balloner, skilte og flag! Eller det sidste er egentlig optional - bare i møder op, så er jeg glad ;)
torsdag den 24. februar 2011
MIN DAG OG MERE HALVÅRSOPDATERING
I øjeblikket i kor hører vi solo and ensembles. Alle Madrigals (senior koret, som er virkelig godt), skulle synge en solo, og resten af os skulle danne ensemble grupper, og øve os derhjemme på vores sange. Min gruppe bestod af Michalla, Melody, Morgan, Bryan, Connor, Erin og Alex. Ikke at navnene betyder noget for jer, men bare så jeg selv kan huske det når jeg kommer hjem. Vi sang en sang, der hedder "And Wherever You Go", og jeg synes det gik ok godt. For mit vedkomne var det bare noget, der skulle overstås, men siden vores karakter for ensemble grupperne tæller for hele 3rd quarter, var det selvfølgelig rimelig vigtigt at gøre et godt job.
I dag har bare været en rimelig normal dag. Jeg havde volleyball, hvor jeg bl.a. tog en test, derefter government, og health hvor vi i øjeblikket lærer om eating disorders. Sidste time var spansk, hvor min 60-årige lærer Mr. Choqué viste os Selena Gomez videoer på youtube. Og han sang med. Charly, som jeg snakker mest med i den klasse, og jeg, kommer os aldrig rigtig over hvor ufrivillig sjov han er.
Efter skole tog jeg hjem til Jadee as usual, og sov lur imens vi lyttede til denne sang på repeat. Omkring klokken fem kørte hun mig hjem, fordi jeg skulle ud og spise (forsinket) fødselsdagsmiddag med Lindsey, Jody, Nancy og Adam. Lindsey havde fødselsdag i mandags, og jeg gav hende et gavekort til iTunes på $25. Vi var på Golden Corral, som er et buffet sted med overvældende meget mad. Det er helt uoverskueligt, og jeg er så mæt nu. Fik red velvet cake til dessert, og det er officielt min nye yndlingskage. Årh, den er så god!
Nu ser jeg American Idol, og tænkte at jeg lige ville give jer noget mere af min 'halvårsopdatering', som jeg skrev om i sidste indlæg.
Jeg tror jeg kom til, at fortælle om vennerne. Okay så som I sikkert ved, er Jadee jo blevet min bedste veninde herovre. Jeg vil ikke engang prøve, at forklare hvor heldig jeg føler mig, over at have mødt hende, for så kunne jeg blive ved og ved og ved. Har prøvet, at forestille mig mit liv her uden hende, og jeg er kommet til den konklusion, at det ville være ultra deprimerende. Vi hænger ud hver gang vi kan komme til det, hvilket stort set er hver dag, fordi vi altid kan finde en undskyldning til at være sammen. Hvis vi har mange lektier for, laver vi dem sammen, hvis hun skal købe gave til sin mor, tager jeg med, eller hvis hun har chore day, kommer jeg med hjem og hjælper hende. Vi er blevet så uadskillige på de her ca fem måneder, vi har kendt hinanden, at det er helt unbelievable.
I begyndelsen af mit ophold, var jeg ret nervøs for om jeg ville få sådan nogle tætte venner. Nogle venner, som man kunne skype med når man kom hjem, og nogle som man kunne komme tilbage for at besøge. Eller nogle som kan besøge mig. Og lige præcis dét, kommer forhåbentlig til at ske i juli i år! Jadee kommer nemlig til Danmark. Mor og far skal nok snart skype med hendes forældre om det, så forhåbentligt kan hun snart bestille sin billet. Krydser fingre for, at det kan lade sig gøre!
Så ja, jeg går selvfølgelig ikke rundt og er nervøs over min venne situation mere, for nu har jeg fundet en såkaldt friend for life, plus en masse fantastiske bekendtskaber. Jeg har mødt mennesker og fået venner fra hele verden. USA (of course), Mexico, Brasilien, Ecuador, Norge, Tyskland, Sydkorea, Sverige... jeg kunne blive ved! Det må jeg sige, har været en af de absolut fedeste ting. Jeg har mødt så mange mennesker, og fået så mange kontakter rundt omkring i verden, at det halve kunne være nok. Jeg elsker det, og jeg glæder mig utrolig meget til at nyde mine sidste tre måneder her i USA, for når jeg tænker over det, kommer jeg virkelig til at savne det hele. Skolen, vennerne, min amerikanske familie, Jadee og hendes familie, Forever21, at have venner, der kan køre bil, at alt er billigere, bjergene, ikke at have matematik i skolen. You name it... det bliver alt sammen savnet, når det hele er forbi om kun 13 uger!
P.s undskyld min lack of photos her på det sidste, men jeg får ikke rigtig taget billeder af noget mere. Skal se hvad jeg har i mine arkiver, så I ikke keder jer ihjel med kun mine lange tekster.
I dag har bare været en rimelig normal dag. Jeg havde volleyball, hvor jeg bl.a. tog en test, derefter government, og health hvor vi i øjeblikket lærer om eating disorders. Sidste time var spansk, hvor min 60-årige lærer Mr. Choqué viste os Selena Gomez videoer på youtube. Og han sang med. Charly, som jeg snakker mest med i den klasse, og jeg, kommer os aldrig rigtig over hvor ufrivillig sjov han er.
Efter skole tog jeg hjem til Jadee as usual, og sov lur imens vi lyttede til denne sang på repeat. Omkring klokken fem kørte hun mig hjem, fordi jeg skulle ud og spise (forsinket) fødselsdagsmiddag med Lindsey, Jody, Nancy og Adam. Lindsey havde fødselsdag i mandags, og jeg gav hende et gavekort til iTunes på $25. Vi var på Golden Corral, som er et buffet sted med overvældende meget mad. Det er helt uoverskueligt, og jeg er så mæt nu. Fik red velvet cake til dessert, og det er officielt min nye yndlingskage. Årh, den er så god!
Nu ser jeg American Idol, og tænkte at jeg lige ville give jer noget mere af min 'halvårsopdatering', som jeg skrev om i sidste indlæg.
Jeg tror jeg kom til, at fortælle om vennerne. Okay så som I sikkert ved, er Jadee jo blevet min bedste veninde herovre. Jeg vil ikke engang prøve, at forklare hvor heldig jeg føler mig, over at have mødt hende, for så kunne jeg blive ved og ved og ved. Har prøvet, at forestille mig mit liv her uden hende, og jeg er kommet til den konklusion, at det ville være ultra deprimerende. Vi hænger ud hver gang vi kan komme til det, hvilket stort set er hver dag, fordi vi altid kan finde en undskyldning til at være sammen. Hvis vi har mange lektier for, laver vi dem sammen, hvis hun skal købe gave til sin mor, tager jeg med, eller hvis hun har chore day, kommer jeg med hjem og hjælper hende. Vi er blevet så uadskillige på de her ca fem måneder, vi har kendt hinanden, at det er helt unbelievable.
I begyndelsen af mit ophold, var jeg ret nervøs for om jeg ville få sådan nogle tætte venner. Nogle venner, som man kunne skype med når man kom hjem, og nogle som man kunne komme tilbage for at besøge. Eller nogle som kan besøge mig. Og lige præcis dét, kommer forhåbentlig til at ske i juli i år! Jadee kommer nemlig til Danmark. Mor og far skal nok snart skype med hendes forældre om det, så forhåbentligt kan hun snart bestille sin billet. Krydser fingre for, at det kan lade sig gøre!
Så ja, jeg går selvfølgelig ikke rundt og er nervøs over min venne situation mere, for nu har jeg fundet en såkaldt friend for life, plus en masse fantastiske bekendtskaber. Jeg har mødt mennesker og fået venner fra hele verden. USA (of course), Mexico, Brasilien, Ecuador, Norge, Tyskland, Sydkorea, Sverige... jeg kunne blive ved! Det må jeg sige, har været en af de absolut fedeste ting. Jeg har mødt så mange mennesker, og fået så mange kontakter rundt omkring i verden, at det halve kunne være nok. Jeg elsker det, og jeg glæder mig utrolig meget til at nyde mine sidste tre måneder her i USA, for når jeg tænker over det, kommer jeg virkelig til at savne det hele. Skolen, vennerne, min amerikanske familie, Jadee og hendes familie, Forever21, at have venner, der kan køre bil, at alt er billigere, bjergene, ikke at have matematik i skolen. You name it... det bliver alt sammen savnet, når det hele er forbi om kun 13 uger!
P.s undskyld min lack of photos her på det sidste, men jeg får ikke rigtig taget billeder af noget mere. Skal se hvad jeg har i mine arkiver, så I ikke keder jer ihjel med kun mine lange tekster.
lørdag den 19. februar 2011
6 MÅNEDER I USA
Den 17. februar var det helt præcist et halvt år siden, jeg sagde farvel til min familie i Kastrup lufthavn. Jeg kan næsten ikke tro, at det er så lang tid siden. På den ene side husker jeg det som var det i går, og på den anden side, er det også bare hundrede år siden. Og det er det vel egentlig også - jeg har jo aldrig været adskilt fra min familie og mine venner i så lang tid før.
Indtil videre synes jeg, at jeg har været nogenlunde heldig med det meste; værtsfamilie, venner, skole, hjemvé osv.
Jeg er stadig glad for Jody, fordi jeg kan mærke at hun har erfaring med udveksling. Hun har altid ret i sidste ende, og hun ved altid hvad der er bedst for udvekslingsstudenterne. Ikke kun for mig, men også dem, som hun er coordinator for. Hun kan godt lide, at dele sine exchange student stories med mig, og jeg har virkelig også hørt meget sindssygt stuff! Har hørt alt om alle exchange students i hele Utah tror jeg... Hvis hun har tavshedspligt, har hun brudt den ret meget, så meget kan jeg sige.
Jeg ville ønske, at jeg var kommet tættere på Lindsey fra starten. Det har været lidt svært for mig, at få et tæt søsterforhold til hende, og jeg tror jeg har nogle bud på hvorfor. For det første har hun siden begyndelsen, været sammen med sin kæreste næsten hvert vågent minut. Hvis hun ikke har været på arbejde eller i skole, har hun trænet eller været sammen med ham, så jeg har aldrig rigtig følt, at der har været et tidspunkt, hvor jeg kunne spørge hende om hun ville lave noget med mig. Angel (hendes kæreste) er også meget genert, og jeg har stort set aldrig haft en samtale med ham, hvilket egentlig er ret besynderligt når jeg tænker over det. Desuden tror jeg også, at fordi Lindsey jo har haft udvekslingsstudenter boende hos sig siden hun var 8 år, er det ikke så spændende mere. Hun har ikke været helt vildt "excited" over det, og har ville høre alt om Danmark og min kultur, fordi hun er så vant til, at have udvekslingsstudenter boende, og ovenikøbet også en dansker for 3-4 år siden. Hun kender til hele processen allerede. En af de eneste gange jeg kan huske, hvor hun har undret sig omkring os danskere, var da hun fandt ud af, at vi stiller vores børn i deres barnevogne udenfor restauranter. Hun kunne næsten ikke forstå at vi kunne gøre sådan noget, og hun grinede rimelig meget over det. Ville ønske vi havde haft flere momenter som det, sammen. For det tredje ville det helt klart også have hjulpet hvis vi havde lidt flere ting tilfælles. Igen går det tilbage til det med, at hun har haft travlt - vi har aldrig rigtig haft tid til at lære at kende hinanden ordenligt. Selvfølgelig har jeg også lidt skyld i det, for jeg har jo også haft travlt med alt muligt. Min sidste grund, er at hun aldrig ville kunne erstatte min egen storesøster, som jeg har et rigtig tæt forhold til.
Selvfølgelig kan jeg godt lide Lindsey sådan i store træk, og vi har da også ofte grinet over ting sammen, men som sagt ville det have været hundrede procent federe hvis vi var blevet tættere helt fra begyndelsen.
Just realized, at klokken er 1 AM, så jeg må hellere lægge mig til at sove. Har jo brug for søvn, siden jeg stadig er syg. Har ligget i sengen hele dagen, og her til aften kom Jadee og Matt så over, hvilket gjorde mig i meget bedre humør. Jeg må skrive resten af min halvårs opdatering en anden dag. Godnat!
onsdag den 16. februar 2011
INTET NYT ER GODT NYT
Okay, jeg må indrømme, at jeg har været en lidt dårlig blogger her på det sidste. Tror det har noget, at gøre med, at det hele er blevet meget hverdagsagtigt, så føler ikke rigtig, at der er noget, at skrive hjem om. Bogstavlig talt.
Men det er der jo alligevel, for siden sidst, har jeg været på skiferie hele to gange. Første gang med Louise, hvilket var så hyggeligt. Første dag tog jeg hende på en rundtur, som vi valgte at kalde "Lauras liv"...eller sådan noget. Jeg viste hende min skole, Downtown inkl. Temple Square, Gateway (mit yndlings udendørs mall) og om aftenen lavede vi fiskefrikkadeller til Jody, Lindsey, Lindsey's kæreste Angel, og Jadee. De blev en success må man sige. Det var sjovt endelig at vise noget familie mit Utah liv, og jeg begyndte at glæde mig endnu mere til når mor, far, Nana og Ella kommer og "henter mig".
Den næste dag tog vi til Alta Ski Resort, og lad os bare sige, at jeg var big time begynder på det tidspunkt, for at sige det pænt. Jeg kørte ind i sikkerhedsrebene og styrtede rundt, baglæns, med krydsede ski og alting. Men jeg improved da en del, for den næste dag i Park City Ski Resort kørte jeg på en single blue sidst på dagen (der er green, single blue, double blue, single diamond og double diamond). Hver aften, en del smerter i kroppen rigere, tog vi hjem til hotellet, hvor vi sov lur, og så stod den på aftensmad bagefter. Vi fandt nogle super gode restauranter i SLC, og en af aftenerne tog vi ind og så 'Black Swan', som forresten er virkelig anbefalelsesværdig! Den 19. januar satte Louise kursen hjemad efter en meget appreciated ferie. Tak for det.
Min anden skiferie var med min Pittsburgh familie (3rd cousin, Becca og hendes far, Cliff). Denne skiferie var noget mere hardcore, da Cliff's mål var, at få mig op på en single diamond en af de sidste dage. Det skete dog ikke, men jeg blev godt nok også udfordret på anden vis. Jeg endte med at være rimelig sikker på double blues tilsidst, men det var også efter vi havde været igennem en god omgang blod, sved og tårer. Jeg kørte bl.a. ind i diverse træer, hvilket gav mig sygt mange blå mærker overalt. Det grinede vi af tilsidst, selvom det godt nok ikke var særlig sjovt da det skete! Tror jeg var bevidstløs i et splitsekund, no lie!!
Den sidste skidag, besluttede Becca og jeg ikke at tage ud og stå på ski, da det blev helt ned til -13F. Så imens Cliff var ude og nyde det dejlige vejr på double diamonds, udforskede Becca og jeg det område, hvor vores hotel lå. Vi var i Best Buy, Petco og nogle andre små butikker, og så spiste vi frokost på Panda Express. Vi havde en griner dag selvom det var mega koldt, og der ikke var så forfærdelig mange ting at se. En af aftenerne tog vi alle tre til Park City, hvor den årlige Sundance Filmfestival lige var overstået. Ærgerligt, for vi havde ellers planer om, at gå på celebrity hunt.
De tog Pittsburghere tog hjem den 3. februar efter næsten at have tvunget mig til, at besøge dem inden jeg tager hjem til Danmark. Det kunne være hyggeligt, men jeg er ikke sikker på om jeg får tid, for jeg har ret mange planer her i foråret.
Den 4. februar blev jeg så solgt. Den kræver lidt forklaring, det er jeg godt klar over. På skolen har vi siden jul haft en charity gående, som samler penge ind til børn, der bliver solgt til trafficing. I forbindelse med den charity, havde skolen valgt at holde en såkaldt 'date auction', som er hvor to elever fra hver club, har meldt sig til, at blive solgt. Vi skulle lave en plakat for at promote os selv, og så skulle vi altså ind foran hele skolen, en af gangen, så folk kunne byde på os. Det var rimelig grænseoverskridende, men faktisk også virkelig sjovt. Jeg endte med at blive købt for $18 af en dreng, der hedder Matt, som jeg godt kendte i forevejen. Lidt ironisk, at vi solgte os selv for at sætte en stopper for trafficing - men det her var jo en tand mere harmløst. Daten (dinner and games... fedt), kommer til at foregå på skolen i aften kl 6 PM, men jeg kan desværre ikke komme fordi jeg er blevet syg. Det fortæller jeg mere om om lidt.
Den 6. februar var der Super Bowl, som er afslutningen på sæsonen for American Football. Det var the Wisconsin Green Bay Packers mod the Pittsburgh Steelers, og jeg var inviteret til kæmpe Steelers fest hos Jadee, fordi hendes far er fra Pittsburgh, så det var selvfølgelig oplagt. Der var en masse mennesker, en masse mad, en masse pynt og super god stemning. Selvom Steelers tabte, var det sjovt at opleve sådan en helt ægte Amerikansk tradition.
I går overværede jeg mit første skole basketball game. Vi spillede på hjemmebane mod Bingham (vores rivaler), men tabte. De er også for vilde til al sport!
Og ja så er jeg jo blevet syg. Great! Har den værste forkølelse i mit liv hidtil, som gør at jeg ikke kan trække vejret. Jeg hoster, er træt, og føler mig med et ord: MISERABLE! Jeg var hjemme fra skole i mandags, som forresten var Valentine's Day, men gik alligevel til middag om aftenen hos Jadee's familie. Hendes forældre havde bestilt sushi, og de gav mig en Valentine's gave plus det sødeste kort nogensinde. Tirsdag gik jeg i skole, selvom jeg havde det forfærdeligt. Jeg kunne ikke falde i søvn natten før, så jeg var umenneskeligt træt. I dag, onsdag, gik jeg også i skole, fordi jeg følte at der var så mange ting, jeg skulle nå, bl.a. develop pictures i min photography klasse, synge noget i kor med min ensemble gruppe (det kommer til at counte for hele vores 3rd quarter grade, så det er ret vigtigt, at man er der), og selvfølgelig ville jeg også gerne på den date dér. Jeg gik altså i skole, og var til photography, hvor jeg developed mine negatives, men det turned out, at jeg havde gjort noget forkert da jeg havde været ude og tage billeder, så de var blevet meget lyse. Heldigvis siger min lærer Mr. Holstein, at jeg nok godt kan printe dem alligevel, det kommer bare til at tage længere tid end normalt. Åhhh altså! Efter photography gik alle os juniors ind i the auditorium, fordi folk skulle udfylde noget ACT-stuff (en test, de skal tage for at kunne begynde på college), men eftersom jeg ikke tager den test, var det rimelig kedeligt, at sidde der i halvanden time og kigge på folk udfylde en milliard papirer. Desuden var jeg også ved at dø af min forkølelse derinde, så det var jo meget skønt...
Jadee og Michalla, som jeg sad ved siden af derinde, blev færdige som nogle af de sidste, så da vi gik til engelsk, var hele timen gået, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne klage over. Derefter kørte Jadee, Jackie og jeg hjem til Jadee for at spise frokost, og jeg besluttede at blive der og sove, så jeg fik Jody til at ringe til kontoret for at checke mig ud af skolen. Det betød, at jeg ikke tog til mine sidste to timer, som var kor og fashion strategies (dummeste klasse til dato). Teri (J's mor) gav mig noget medicin og så lavede de te til mig, hvor jeg derefter lagde mig ned i Jadee's seng og sov, indtil hun kom hjem fra skole, og kørte mig hjem. Den familie er som en second host family til mig, og jeg ved at de betragter mig som en del af familien, hvilket betyder utroligt meget for mig. Jeg elsker dem allesammen meget højt!
Har også fået nyt skema, fordi vi nu er i 2nd semester:
A days:
1st Photography 1
2nd English 11
3rd Concert Choir
4th Fashion Strategies
B days:
5th Volleyball
6th U.S Government
7th Health
8th Spanish
Indtil videre er jeg glad for mit skema, bortset fra Fashion Strategies, fordi det eneste vi lærer derinde, er at man ser fed ud i striber på tværs, og hvad forskellen på forskellige kjolesnit er. Har endnu ikke forstået, at det rent faktisk er et fag, som man får credit for at have!
Da jeg kom hjem i dag snakkede jeg med min mor på facebook, og hun kunne fortælle mig, at jeg lander i Kastrup lufthavn tirsdag morgen d. 28. juni. Det bliver noget med at flyve fra LA til SLC, overnatte der en nat, videre til Newark, overnatte der en nat (på det selv samme hotel, hvor vi var på Soft Landingcamp - det skal nok blive sjovt, at tænke tilbage på minderne fra de første dage i New York), og næste dag altså hjem til CPH. Samme dag, som jeg lander i København, tager jeg hjem til Frederiksberg, pakker en taske, og tager så videre til Roskilde Festival, som jeg ser som det perfekte sted, at have genforening med alle mine savnede venner og veninder. Det bliver klart nogle hardcore dage, men hold da helt op hvor jeg dog er begyndt at glæde mig alligevel.
Det var alt for nu, jeg håber I har det godt allesammen! Vi ses snart
Men det er der jo alligevel, for siden sidst, har jeg været på skiferie hele to gange. Første gang med Louise, hvilket var så hyggeligt. Første dag tog jeg hende på en rundtur, som vi valgte at kalde "Lauras liv"...eller sådan noget. Jeg viste hende min skole, Downtown inkl. Temple Square, Gateway (mit yndlings udendørs mall) og om aftenen lavede vi fiskefrikkadeller til Jody, Lindsey, Lindsey's kæreste Angel, og Jadee. De blev en success må man sige. Det var sjovt endelig at vise noget familie mit Utah liv, og jeg begyndte at glæde mig endnu mere til når mor, far, Nana og Ella kommer og "henter mig".
Den næste dag tog vi til Alta Ski Resort, og lad os bare sige, at jeg var big time begynder på det tidspunkt, for at sige det pænt. Jeg kørte ind i sikkerhedsrebene og styrtede rundt, baglæns, med krydsede ski og alting. Men jeg improved da en del, for den næste dag i Park City Ski Resort kørte jeg på en single blue sidst på dagen (der er green, single blue, double blue, single diamond og double diamond). Hver aften, en del smerter i kroppen rigere, tog vi hjem til hotellet, hvor vi sov lur, og så stod den på aftensmad bagefter. Vi fandt nogle super gode restauranter i SLC, og en af aftenerne tog vi ind og så 'Black Swan', som forresten er virkelig anbefalelsesværdig! Den 19. januar satte Louise kursen hjemad efter en meget appreciated ferie. Tak for det.
Min anden skiferie var med min Pittsburgh familie (3rd cousin, Becca og hendes far, Cliff). Denne skiferie var noget mere hardcore, da Cliff's mål var, at få mig op på en single diamond en af de sidste dage. Det skete dog ikke, men jeg blev godt nok også udfordret på anden vis. Jeg endte med at være rimelig sikker på double blues tilsidst, men det var også efter vi havde været igennem en god omgang blod, sved og tårer. Jeg kørte bl.a. ind i diverse træer, hvilket gav mig sygt mange blå mærker overalt. Det grinede vi af tilsidst, selvom det godt nok ikke var særlig sjovt da det skete! Tror jeg var bevidstløs i et splitsekund, no lie!!
Den sidste skidag, besluttede Becca og jeg ikke at tage ud og stå på ski, da det blev helt ned til -13F. Så imens Cliff var ude og nyde det dejlige vejr på double diamonds, udforskede Becca og jeg det område, hvor vores hotel lå. Vi var i Best Buy, Petco og nogle andre små butikker, og så spiste vi frokost på Panda Express. Vi havde en griner dag selvom det var mega koldt, og der ikke var så forfærdelig mange ting at se. En af aftenerne tog vi alle tre til Park City, hvor den årlige Sundance Filmfestival lige var overstået. Ærgerligt, for vi havde ellers planer om, at gå på celebrity hunt.
De tog Pittsburghere tog hjem den 3. februar efter næsten at have tvunget mig til, at besøge dem inden jeg tager hjem til Danmark. Det kunne være hyggeligt, men jeg er ikke sikker på om jeg får tid, for jeg har ret mange planer her i foråret.
Den 4. februar blev jeg så solgt. Den kræver lidt forklaring, det er jeg godt klar over. På skolen har vi siden jul haft en charity gående, som samler penge ind til børn, der bliver solgt til trafficing. I forbindelse med den charity, havde skolen valgt at holde en såkaldt 'date auction', som er hvor to elever fra hver club, har meldt sig til, at blive solgt. Vi skulle lave en plakat for at promote os selv, og så skulle vi altså ind foran hele skolen, en af gangen, så folk kunne byde på os. Det var rimelig grænseoverskridende, men faktisk også virkelig sjovt. Jeg endte med at blive købt for $18 af en dreng, der hedder Matt, som jeg godt kendte i forevejen. Lidt ironisk, at vi solgte os selv for at sætte en stopper for trafficing - men det her var jo en tand mere harmløst. Daten (dinner and games... fedt), kommer til at foregå på skolen i aften kl 6 PM, men jeg kan desværre ikke komme fordi jeg er blevet syg. Det fortæller jeg mere om om lidt.
Den 6. februar var der Super Bowl, som er afslutningen på sæsonen for American Football. Det var the Wisconsin Green Bay Packers mod the Pittsburgh Steelers, og jeg var inviteret til kæmpe Steelers fest hos Jadee, fordi hendes far er fra Pittsburgh, så det var selvfølgelig oplagt. Der var en masse mennesker, en masse mad, en masse pynt og super god stemning. Selvom Steelers tabte, var det sjovt at opleve sådan en helt ægte Amerikansk tradition.
I går overværede jeg mit første skole basketball game. Vi spillede på hjemmebane mod Bingham (vores rivaler), men tabte. De er også for vilde til al sport!
Og ja så er jeg jo blevet syg. Great! Har den værste forkølelse i mit liv hidtil, som gør at jeg ikke kan trække vejret. Jeg hoster, er træt, og føler mig med et ord: MISERABLE! Jeg var hjemme fra skole i mandags, som forresten var Valentine's Day, men gik alligevel til middag om aftenen hos Jadee's familie. Hendes forældre havde bestilt sushi, og de gav mig en Valentine's gave plus det sødeste kort nogensinde. Tirsdag gik jeg i skole, selvom jeg havde det forfærdeligt. Jeg kunne ikke falde i søvn natten før, så jeg var umenneskeligt træt. I dag, onsdag, gik jeg også i skole, fordi jeg følte at der var så mange ting, jeg skulle nå, bl.a. develop pictures i min photography klasse, synge noget i kor med min ensemble gruppe (det kommer til at counte for hele vores 3rd quarter grade, så det er ret vigtigt, at man er der), og selvfølgelig ville jeg også gerne på den date dér. Jeg gik altså i skole, og var til photography, hvor jeg developed mine negatives, men det turned out, at jeg havde gjort noget forkert da jeg havde været ude og tage billeder, så de var blevet meget lyse. Heldigvis siger min lærer Mr. Holstein, at jeg nok godt kan printe dem alligevel, det kommer bare til at tage længere tid end normalt. Åhhh altså! Efter photography gik alle os juniors ind i the auditorium, fordi folk skulle udfylde noget ACT-stuff (en test, de skal tage for at kunne begynde på college), men eftersom jeg ikke tager den test, var det rimelig kedeligt, at sidde der i halvanden time og kigge på folk udfylde en milliard papirer. Desuden var jeg også ved at dø af min forkølelse derinde, så det var jo meget skønt...
Jadee og Michalla, som jeg sad ved siden af derinde, blev færdige som nogle af de sidste, så da vi gik til engelsk, var hele timen gået, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne klage over. Derefter kørte Jadee, Jackie og jeg hjem til Jadee for at spise frokost, og jeg besluttede at blive der og sove, så jeg fik Jody til at ringe til kontoret for at checke mig ud af skolen. Det betød, at jeg ikke tog til mine sidste to timer, som var kor og fashion strategies (dummeste klasse til dato). Teri (J's mor) gav mig noget medicin og så lavede de te til mig, hvor jeg derefter lagde mig ned i Jadee's seng og sov, indtil hun kom hjem fra skole, og kørte mig hjem. Den familie er som en second host family til mig, og jeg ved at de betragter mig som en del af familien, hvilket betyder utroligt meget for mig. Jeg elsker dem allesammen meget højt!
Har også fået nyt skema, fordi vi nu er i 2nd semester:
A days:
1st Photography 1
2nd English 11
3rd Concert Choir
4th Fashion Strategies
B days:
5th Volleyball
6th U.S Government
7th Health
8th Spanish
Indtil videre er jeg glad for mit skema, bortset fra Fashion Strategies, fordi det eneste vi lærer derinde, er at man ser fed ud i striber på tværs, og hvad forskellen på forskellige kjolesnit er. Har endnu ikke forstået, at det rent faktisk er et fag, som man får credit for at have!
Da jeg kom hjem i dag snakkede jeg med min mor på facebook, og hun kunne fortælle mig, at jeg lander i Kastrup lufthavn tirsdag morgen d. 28. juni. Det bliver noget med at flyve fra LA til SLC, overnatte der en nat, videre til Newark, overnatte der en nat (på det selv samme hotel, hvor vi var på Soft Landingcamp - det skal nok blive sjovt, at tænke tilbage på minderne fra de første dage i New York), og næste dag altså hjem til CPH. Samme dag, som jeg lander i København, tager jeg hjem til Frederiksberg, pakker en taske, og tager så videre til Roskilde Festival, som jeg ser som det perfekte sted, at have genforening med alle mine savnede venner og veninder. Det bliver klart nogle hardcore dage, men hold da helt op hvor jeg dog er begyndt at glæde mig alligevel.
Det var alt for nu, jeg håber I har det godt allesammen! Vi ses snart
Abonner på:
Indlæg (Atom)
